Laurits Agergaard (80) og Hustru (81)
Oversigt
Laurits Agergaard:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Født: formodentlig i Bøvling omkring 1680
Død: i Bøvling efter 1736
Hustruens navn kendes ikke:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Viet: Intet vides
Fæstebonde på gården Agergaard, Bækmarksbrovej 95, Bøvlingjerg.
Børn: Gregers 1710, Maren 1713, Thomas 1715, Peder 1719, Niels 1719, Sidsel 1724, Søren 1731
Laurits Agergaard
Kun lidt er det lykkedes at finde om Laurits Agergaard. Hans børns dåb er fundet i Bøvling kirkebog, med derudover intet.
Det første barn blev født i 1710, så han er formodentlig født i 1680-erne. Han optræder som fadder ved en dåb i 1736, så han må være død senere.
Han blev formodentlig født på gården Agergaard, af præsten stavet Aggergaard, i Bøvling. I Historisk topografiske efterretninger om Skodborg og Vanfuld Herreder af O Nielsen 1894 er gården Agergaard beskrevet på følgende måde:
Agergaard, 5½ Tdr. Hkr., 2 Huse, var 1688 en Helgaard med 2 Bønder; den nævnes 1574.
Samme kilde citerer fra præsteindberetningerne fra 1766 følgende:
Bygningerne i Sognet ere, naar man undtager en halv Snes Stykke, mestendels brøstfældige, siden de fleste ikke formaa at holde dem ved lige.
Der er således ingen tvivl om, at forholdene i Bøvling sogn langt op i tiden har været barske.
Hustru
Om Laurits hustru eller hustruer vides intet.
Laurits Agergaard og Hustru
Den første søn blev født i 1710:
(1710) Laurits Aggergaards Søn, Gregers, hiemmedøbt.
(Der ingen dato, men notatet findes mellem 11. søndag efter Trinitatis og Mikkelsdag.)
[Bøvling-Flynder, 1691 FK - !800 FK, opslag 19]
Der er ingen senere bemærkning om dåbens confirmation eller lignende, så måske er drengen død inden han kunne blive fremstillet i kirken.
Næste barn er en datter:
(1713) Laurits Aggergaards Datter, Maren, 11 p Trinit: Jens Aggergaards Hustru bar hende. F. Thomas Møllegaards Datter, Jens Tvoelsøn?, Jens Bodsg (formodentlig Baadsgaard), Christen Møllegaard.
[Bøvling-Flynder, 1691 FK - !800 FK, opslag 22]
Derefter igen en søn:
(1715) Laurids Aggergaards Søn Thomas, 3 S. i Adv, Peder Lunds Hustru bar ham, F. Mette Mølgaard, Chresten Lund, Jens Troels:, Christen Aggergaard, Mads Bodsg (Baadsgaard?)
[Bøvling-Flynder, 1691 FK - !800 FK, opslag 24]
Herefter et par tvillinger, hvoraf den ene er den person, der optræder i slægtstræet:
(1719) Laurits Aggergaards tvende børn Peder og Niels Første Paaske Dag, Christen Aggergaard og Jacob Lunds Hustruer bar dem, F: Jens Østergds Datter, Else Christensdatter, Kiersten Kludsg:, Maren Madsd i Krogsted, Jacob Lund, Christen Aggergaard, Niels Lund, Jens Trorss, Mogens Kludsg:
[Bøvling-Flynder, 1691 FK – 1800 FK, opslag 26]
Første påskedag var i 1719 den 9. april.
Igen i 1724:
(1723) Anden Pindsedag Laurs Aggergaard Sidsel, Jacob Lunds H. bar hende; F. Jens Thoersen, Jacob Lund, Laurs Sandmands H og Søster Else
[Bøvling-Flynder, 1691 FK – 1800 FK, opslag 30]
Og endnu en søn:
(1726) Mariæ Bebudelses Dag, Laurs Aggergaards Søn, Jens, Hiemmedøbt, Christen Aggergaards Hustru bar ham, F. Christen Aggergaard, Niels Chrestofersøn, Laurs Sandm og Søn, Peder Klidsg Piger.
[Bøvling-Flynder, 1691 FK – 1800 FK, opslag 33]
Og igen:
(1731) Septuagesima Laurs Aggergaards Søn, Søren, Knud Lunds hustru bar ham, F. Christen Mølgaard, Jens Lund, Jacob Lunds Datter, Olluf Madsens Datter.
[Bøvling-Flynder, 1691 FK – 1800 FK, opslag 36]
Herefter er der ikke fundet flere kilder, der kan sige noget om Laurits Agergaard.
Springet mellem børnene kan tyde på, at Laurits har været gift mere end en gang. Kirkebogen giver desværre ikke mulighed for at tjekke, om en eller flere af Laurits hustruer døde, og om han blev gift igen.
Som det ses, optræder der en del andre med navnet Agergaard. En Christen Aggergaaard er fadder og Jens Aggergaards hustru bærer et barn. I kirkebogen optræder både Chresten og Jens ofte i forbindelse med deres børns dåb. En Maren Aggergaard optræder som fadder i egen ret. Der ser således ud til at have været en større familiegruppe, der boede på de to gårde, der til sammen gik under betegnelsen Aggergaard.