Knud Pedersen Bjerregaard (8) og Mette Marie Nielsdatter Raakjær (9)

Oversigt

Knud Christian Pedersen Bjerregaard:
Far: Peder Christensen Sønderhjortkjær (1757 - 1842)
Mor: Mariane Knudsdatter (1765- 1835)

Døbt: 26.juli 1789 i Ramme
Begravet: 12. april 1854 i Ramme

Mette Marie Nielsdatter Raakjær:
Far: Niels Andersen Raakjær (1755 - 1831)
Mor: Anna Marie Pedersdatter (1757 - 1830)

Døbt: 15. april 1788 i Flynder
Begravet: 16. oktober 1872 i Ramme

Viet: 31. august 1816 i Flynder

Børn: Niels Raakjær Knudsen 1818, Mariane 1821, Anne Marie 1823, Niels Christian 1826, Anne Johanne 1829

Knud Christian Pedersen blev født i Ramme i 1789:

D. 26 Julii (1792) havde Peder Synderhiortkiær og Hustru Mariane Knudsdatter et Barn til Daaben kaldet Knud Christian.
Baaren af Kierstine i Engelund i Faberg. Faddere Niels Skau i Faberg, Christen Engelund i Faberg, Mariane Knudsdatters tvende Brødre og 1 Kone fra Faberg.

Familien boede på gården Bjerregaard i Ramme, hvor den findes ved folketællingen i 1801. Og Knud blev konfirmeret i Ramme kirke i 1806, altså i en alder af 18 år.

Mette Marie Nielsdatter blev født Flynder sogn i 1788:

2den Pintze Dag Niels Raakjær og Hustru Anna Marie Pedersdatter deres Barns Daab confirm: som forud d: 15de April blev hjemmedøbt og kaldet Mette Marie: Jøns Jensens Hust: fra Harboør Anna Andersdatter bar det: Fadd: Peder Pangstoftt, Jøns Jens:, Villum Mortensen, Peder Pangstoftts Datt: Marie Cathrine og Christen Stor Sindet Broder Datt: Maren Mathieses Datt.

Ved folketællingen i 1801 bor Mette Marie hjemme hos forældrene på gården Raakiær i Flynder sogn sammen med to søskende. Og hun blev konfirmeret i Flynder kirke i 1804, altså som 16-årig.
Hendes navn, Raakjær, stammer altså fra forældrenes gård. Og navnet ses at følge med i flere generationer.
Hverken for Knud eller Mette Marie har det været muligt at finde flere oplysninger inden de bliver gift i 1816.

Knud og Mette Marie blev viet i Flynder kirke i 1816:

Den 31. august 1816 Brudgom: Ungkarl Knud Pedersen Bjerregaard paa Borsmark. 28 aar gammel.
Brud: Pigen Mette Marie Nielsdatter i Raakjær. 28 aar gammel
Forlovere: Gaardmand David Jensen Hunnestrup og Christen Fløredsgaard.

Da Knud og Mette Marie første barn blev født boede de i Bøvling præstegård. De er formodentlig ikke flyttet langt idet Bøvling og Flynder var samme pastorat.
Deres første barns dåb er noteret i Bøvling kirkebog:

Niels Raakjær Knudsen, født den 27. august 1818. Hjemmedøbt samme dag.
Forældre: Indsidder Knud Pedersen Bjerregaard og Hustru Mette Marie Niels Datter Raakjær i Bøefling Præstegaard.
Den 21 Søndag efter Trinitatis, der var den 11te Oktober blev Barnets Hjemmedaab stadfæster i Kirken.
Faddere: Jomfru Amalie Fabricius i Bøefling Præstegaard bar det. Snedkersvend Jakob Kristian Fabricius og Snedkerlærling Jens Pedersen, Enkemand Mogens Gadkjær Avlskarl Thomas Lundsby Alle af Præstegaarden.

Præsten i Bøvling, der angav sognets navn som Bøefling, hed i 1818 Fabricius, og det var hans datter, der bar barnet. Snedkersvenden Jakob Kristian var præstens søn (Frode Knudsen).
Det er formodentlig rimeligt at antage, at Jens Pedersen var Knuds bror, der i 1818 var 27 år gammel.
Knuds beskæftigelse er ikke oplyst. Oplysningen om at Knud og Mette Marie var indsiddere, betyder kun at de boede i en lejlighed i tilknytning til præstegården.
På et tidspunkt inden 1821, hvor deres næste barn bliver født, er Knud og Mette Marie flyttet til Lomborg, som er Bøvlings nabosogn mod nord. Her bliver de boende mens deres fire sidste børn bliver født.

Mariane Knudsdatter, født den 9. Februar 1821, hjemmedøbt samme dag
Forældre: Hmd: Knud Christian Pedersen og Hust: Mette Marie Niels Datter af Rendsgaard Huus
Faddere: Pigen Kirstine Marie af Torring Aar? Bar det, Ole Kjeller, Christian Olesen, Ungk Peder Kjeller og Pige Anne Oles Datter Kjeller alle af Lomborg.

Knud angives nu at være husmand.

Anne Marie Knudsdatter, født den 24. Maj 1823, hjemmedøbt samme dag.
Forældre: Hmd: Knud Christian Pedersen og Hust: Mette Marie Niels Datter af Rendsgaard Huus
Faddere: Pigen Anne Olesdatter bar det. Grmd: Anders Rotkjer af Flynder, Ungkarl Jens Lundsbye og Peder Kjeller og Hustru Mette alle af Lomborg Sogn.

Anders Rotkjer må være en fejlskrivning, eller fejlhøring, for Anders Raakjær, formodentlig Mette Maries bror.

Niels Christian Knudsen, født den 26. Maj 1826, hjemmedøbt samme dag.
Forældre: Boelsmand Knud Christian Pedersen og Hustru Mette Marie Niels Datter.
Faddere: Mette Laursdatter Neder Dybgaard tjenende i Lomborg bar det. Fadd. Mads Svendsen Braagaard, samt Ungkarlene Jens Olesen Lundsbye, Christen Jensen Gramgaard, Degnen L Dalgaards Hustru, alle af Lomborg Sogn.

Knud er nu betegnet boelsmand, hvilket må være et skridt op fra at være husmand. Forbedringen ser dog ikke ud til at vare længe, idet familien ved næste barns fødsel er indsiddere i Møltruphus.

Anne Johanne Knudsdatter, født 8. Maj 1829, døbt 18. Maj i Kirken
Forældre: Knud Christian Pedersen Møltruphuus og Hustru Mette Marie Nielsdatter, Indsiddere i Lomborg.
Faddere: Baaret af Anne Johanne Raunsbek Christen Raunsbeks Kone i Lomborg.
Fadd. David Møltrup, Mads Mølgaard og Christen Raunsbek, alle af Lomborg.

Forældrene må nu være flyttet fra Rendsgaard Hus til Møltruphus. Og er åbenbart indsiddere hos David Møltrup.
Knud og Mette Marie får ikke flere børn. Alle børnene er i live ved folketællingen i 1834:

Møltruphuus, et Huus

Knud Pedersen Møltruphuus45 årHuusmandAlmisselem
Mette Marie Nielsdatter46 århans Kone
Niels Knudsen16årderes Barn
Mariane Knudsdatter13 år-
Anne Marie Knudsdatter11 år-
Niels Christian Knudsen8 år-
Anna Johanne Knudsdatter5 år-

Det har åbenbart været svært at få økonomien til at hænge sammen, idet Knud nu betegnes almisselem, hvilket vil sige, at familien har fået hjælp af sognet.
Sidst på året i 1834 flytter familien til Ramme sogn, der er sognet lige vest for Lomborg sogn. Familien flytter ind i ejendommen Skovhus, der ejes og bebos af Knuds far, Peder Christensen. Den 12. november 1835 køber Knud farens ejendom. Købet sker ved en Købekontrakt, der ud over købet af ejendommen omfatter en aftægtskontrakt for Peder Christensen. Knuds mor, Marianne Knudsdatter, er død kort forinden, så aftægtskontrakten omfatter kun faren. Købekontrakten er indført i Vandfuld Skodborg Herreds Skøde og Panteprotokol, som det var normalt selv for aftægtskontrakter. Og aftægtskontrakten er meget detaljeret. Intet er overladt til søn og svigerdatters forgodtbefindende. Skødet på ejendommen er ligeledes at finde i Skøde og Panteprotokollen under 6. juli 1836.
Det kan undre at Knud ved folketællingen i 1834 er noteret som almisselem, men allerede i 1835 er i stand til at overtage farens ejendom. I forbindelse med skødet er der også noteret, at Knud har betalt 12 rigsdaler til Ramme sogns fattigkasse. Hvis man fik fattighjælp, mistede man visse af sine borgerlige rettigheder, og fattighjælp skulle tilbagebetales. Knud var altså blevet befriet for de begrænsninger, der fulgte med at have fået fattighjælp.

Familien blev boende i Skouhuus, og kan følges i de næste folketællinger, i 1840 således:

Skovhuus

Knud Pedersen51 årHuusmand
Mette Marie Nielsdatter53 århans Kone
Niels Chr. Knudsen14 år-
Ane Johanne Knudsdatter9 år-
Peder Christensen83 årEnkemandAftægtsmand

De tre ældste børn er nu flyttet hjemmefra. Peder Christensen, Knuds far, dør i 1842, og således ikke er med i den næste folketælling, den i 1845:

Knud Pedersen56 årfødt i SognetHuusmand og Husfader
Mette Marie Nielsen58 årfødt i Flønder Sognhans Kone
Ane Johanne Knudsen16 årfødt i Lomborg Sognderes Datter

Mette Marie og Ane Johanne er nu begge udstyret med et sen-navn. Dette er vel en konsekvens af de navnelove, der indførtes i 1820-erne, og som påbød, at der skulle føres faste slægtsnavne. En regel der var nogen modstand mod at efterleve.
Ved folketællingen i 1850 bor Ane Johanne stadig hjemme:

Skovhuus

Knud Pedersen61 årfødt i SognetHuusmand og huusfader
Mette Marie Nielsen63 årfødt i Flønder Sognhans Kone
Anew Johanne Knudsen27 årfødt i Lomborg Sognhans Datter

Ane Johannes alder burde være angivet som 21 i stedet for 27. Skriften i folketællingen er dog meget klar.
Knud er ikke med i den næste folketælling, idet han dør i 1854.

Knud Christian Pedersen, død 12 April 1854, begravet 20de April.
Huusmand af Skouhuus. Forældre Peder Sønder Hjortkjær, Hustru Marianen Knudsdatter.
65 Aar

På samme side i kirkebogen er der følgende oplysning:

Niels Christian Knudsen, død 3die Juni, begravet 11te Juni.
Ungkarl af Skouhuus. Forældre Huusmand Knud Chr. Pedersen, Hustru Mette Marie Nielsdatter.
28 Aar.

Knud og Mette Maries yngste søn døde altså kun et par måneder efter faderen.

Efter Knuds død sælger Mette Marie ejendommen til sin datter Ane (Anna) Marie Knudsdatter mod samtidig at indgå en opholdskontrakt. Købe og Opholdskontrakten findes i Skodborg og Vandfuld Herreders Skøde og Panteprotokol under den 27. september 1854.
Vi finder Mette Marie i folketællingerne i Ramme sogn indtil 1870.
I 1855 ser ejendommens beboere ud som følger:

Skovhuus

Ane Marie Knudsdatter 32 Aar Eierinde af Huset født i Lomborg Sogn
Mette Marie Nielsdatter 68 Aar Aftægtskone født i Flønder Sogn

Det er dog en tilsnigelse at Anna Marie er opført som ejerinde, idet hun først får skøde på ejendommen den 22. januar 1862. Dette fremgår af Skøde og panteprotokol for Skodborg og Vandfuld herreder.
Anna Marie bliver gift i 1857, og ægteparret bliver boende i Skovhus:

Skovhuus

Jens Jensen Agergaard 36 Aar Huusmand og Huusfader født i Nørre Nissum Sogn
Ane Marie Knudsdatter 37 Aar hans Kone født i Lomborg Sogn
Mette Marie Nielsdatter 73 Aar Aftægtskone født i Flønder Sogn

Også i 1870 er hun at finde hos familien, der nu er udvidet med hendes børnebørn:

Skovhuus

Jens Jensen Agergaard 45 Aar Huusfader Jordbruger født i Nørre Nissum
Ane Marie Knudsdatter 46 Aar Huusmoder født i Lomborg Sogn
Knud Christian Jensen 6 Aar Barn født i Ramme Sogn
Mariane Jensen 3 Aar Barn født i Ramme Sgn
Mette Marie Nielsdatter 81 Aar Aftægtskone født i Flønder Sogn

Det første barnebarn er opkaldt efter Anna Maries far, og det andet, Mariane, efter Knud Pedersens mor. Navnene vælges altså inden for morens familie. Mette Marie dør i 1872:

Mette Marie Nielsen, død d. 16 Oktober 1872, begravet d. 25 Oktober i Ramme Enke efter Husmand Knud Kristensen Bjerregaard af Skouhus.

  • alle/senius/8-9.txt
  • Last modified: 2021/04/22 14:54
  • by jlk