Niels Kusk (48) og Hustru (49)
Oversigt
Niels Kusk:
Far: Intet vides
Mor:Intet vides
Døbt: Intet vides
Begravet 12. august 1742 i Ryde
Ukendt hustru
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Døbt:
Død:
Viet: Intet vides
Niels var formodentlig kusk på godset Rydhave.
Børn: Niels 1732, Christen 1736, Karen 1737.
Niels Kusk
Ikke meget er fundet om Niels Kusk eller Kudsk, som det staves i kirkebogen.
Niels er formodentlig blevet gift omkring 1730 – 31, idet Ryde kirkebog har noteret en barnedåb i 1732:
1732 Dom: 8 Trinit
Niels Kudsks Søn Niels
Suscept Jens Vangaards Datter
Testi
Jens Skøt
Niels Kudsks Pige
[Ryde 1721 FVD – 1749 FVD, opslag 12]
Den 8. søndag efter Trinitatis var den 3. august i 1732.
Flere af faddernes navne er vanskeligt læsbare.
Da den førstefødte søn får navnet Niels, er der en rimelig sandsynlighed for, at Niels Kusks far også hed Niels. Der er dog ikke fundet en tidligere dåbshandling i Ryde, hvor en Niels får en søn der får navnet Niels.
Det næste barn er en søn, der kommer til verden i 1736:
Dom: Lætare
Niels Kudsks Barn Nom: Chresten
Susept: Mette ?
Testes
Jens Ladefoged - Karen i Bøg
Peder Smed - Kiersten Kiers?
Anders Møller
[Ryde, 1721 FVD – 1749 FVD, opslag 15]
Domenica Lætare er 4. søndag i fasten, som i 1736 var 11. marts.
Endelig i 1737 en datter:
1737. Dom: 7 Trinit
Niels Kudsks Datter Nom: Karen
Suscept Mette Møller
Testi
Anders Møller - ? Skiøt
Jens Skiøt - Karen Niels ?
Peder Smed
[Ryde, 1721 FVD – 1749 FVD, opslag 16]
Herefter ser det ikke ud til, at der kommer flere børn. Og Niels dør allerede i 1742:
1742, begravelser: Dom 12 Trinit
Niels Kudsk
[Ryde, 1721 FVD – 1749 FVD, opslag 32]
12. søndag efter Trinitatis var den 12. august i 1742.
Dette er, hvad det har været muligt at finde om Niels Kusk.