Jens Lauridsen (26) og Anne Graversdatter (27)

Oversigt

Jens Lauridsen :
Far: Laust Jensen(1702 - 1740
Mor:Karen Nielsdatter (?- ?)

Døbt 13. juni 1735 i Sir
Begravet: 31 juli 1795 i Sir

Anne Graversdatter
Far: Ikke kendt
Mor: Ikke kendt

Døbt: Ikke kendt
Begravet: Ikke kendt

Trolovet 27 maj og viet 12 juni 1776 i Sir Kirke.

Jenses børn af første ægteskab: Laurids 1774, Anne Margrethe 1775.
Jens og Annas børn: Karen 1777, Bodil Kierstine 1779, Anna 1783, Laurids 1786

Jens Lauritsen blev født i på Sirgaard i Sir sogn i 1735:

1735. D 13 Juni blef Laust Jensen i Siirgaards Søn hiemmedøbt. Nafnl: Jens. D 7 Augustij læst over i Kirchen. Spons Jens Lunds Hustrue.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 107]

Betegnelsen Spons, der står for sponsor, er tilknyttet den person der bærer barnet til dåben, altså vel nu til dags kaldet gudmor. Nedenfor optræder der også sponsorer, men her kun betegnet med et S. Den næste oplysning, der kendes om Jens, er hans trolovelse og vielse i 1773 til hans første kone:

1773. Trolovet: D 10 Oct Ungkarl Jens Lauridsøn i Fisgaard og Pige Anne Niels Datter.
Copuleret d. 26 Oct.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 92]

Jens har overtaget gården eller bolet, en mindre gård, med navnet Fisgaard. Gården findes ikke mere, men ifølge Trap Danmark har der været en gård, der hed Fiskgaard. Det kan måske være den, der her er tale om. Andre indicier peger i samme retning. En Ole Svenningsen, der i 1787 bor på en af de to Fisgårde, optræder i et skifteregister i 1807 som hjemmehørende på Fiskgaard i Sir. Ved folketællingen i 1787 kaldes gården Friisgaard. Jens og Anne Nielsdatter fik to børn. Den førstefødte var en søn, der blev opkaldt efter Jenses far:

1774. D 23 Oct Jens Lauridsens Søn Laurids, hiemmedøbt. D 20 Nov i Kirke. S: J Pilgaards Hustru. P: Jens Madsen Pilgaard, Gustav Povelsen: Michel Lunds Hustru og ?
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 126]

Sønnen overlevede dog kun kort:

1774. D 11 Dec Jens Lauridsens Søn, Laurids, begraven. 7 uger
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 126]

I 1775 fik parret en datter:

1775. D 17 Dec Jens Lauridsen og Anne Niels Datters Datter Anne Margrethe hiemmedøbt. D 20 Dec i Kirke. S. Jens Madsens Kone i Siirgaard. P: Jens Madsen, Jep Madsen? Følgaard? Og Søn ? ?
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 127]

Datterens fødsel kostede dog moren livet:

1775. Begravet D 20 Dec Anne Niels Datter Jens Lauridsens Hustru, 34 Aar mindre 2 Maaneder.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 127]

Jens blev gift igen med Anne Graversdatter.

På grundlag af folketællingen i 1787 kan det sluttes, at hun må være født omkring 1747. Hun havde formodentlig en bror der hed Knud Graversen. Knud Graversen angives som Knud Graversen i Korsberg. Korsberg eller Korsbjerg er en lokalitet i Hjerm sogn, lige nord for Sir sogn. I Hjerm kirkebog optræder der en Gravers Dalbye som fadder. Dette kunne eventuelt være en mulig forbindelse, der dog ikke er bekræftet.

Jens og Anne blev gift i 1776:

1776. Trolovede: D 27 Mai Jens Lauridsen Enke=Mand og Pige Anne Graus Datter.
Copulerede D 12 Juni.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 93]

Parret fik 5 børn og en dødfødt datter. Det første barn var en datter, som er den person der optræder i slægtstræet:

1777. D 8 Maj Jens Lauridsen Fisgaard og Hustru Anne Graus Datter, deres Datter, Karen, hiemmedøbt. D. 29de Juni: i Kirken.
S: Knud Leergaards Hustru Anne Magdalone Niels Datter. P: Knud Leergaard: Niels Knudsen, Jeppe Øgaard, Jakob Lunds Hustrue.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 128]

Det næste barn var en dødfødt datter:

1778. Begravet. D 21 Dec Jens Lauridsens dødfødte Datter.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 129]

Herefter endnu en datter:

1779. D 28 Nov hiemmedøbt Jens Laurudsens og Hustru Anne Graus Datt deres Datter, Bodil Kierstine. D Goam? i Kirken. S: Jeppe Øgaards Hustru. P: Jeppe Ø, Niels Ballegaard og Hustru. Jens Nielsen Siergaard.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 129]

Og endnu en datter:

1781. D 11 Mart: hiemmedøbt Jens Lauridsen og Anne Grausdatter deres Datter, Maren, d. 25 Marts i Kirken. S: Bodil ChristensDatt og P Mand, Jens Madsen Siirgaard, Jeppe Øgaard og Hustru Anne, Knud Nielsen Siirgaard.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 130]

Denne datter døde dog inden folketællingen i 1787.

Og videre:

1783. 25 Aug hiemmedøbt Jens Lauridsen og Hustru Anne Gravers Datter deres datter Anna, og d 5 October i Kirken. S: Laurids Østergaards Hustru Anne Jensdatter. P: Jens Madsen Siirgaard, Jep Andersen Øgaard, Olle Svenningsen, Knud Siirgaards Hustru Anne Marie Chrestensdatter og Pigen Karen Friderichs Datter.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 131]

Og endelig, til sidst, en søn:

1786. D 14. November Jens Lauridsen og Hust Anne Gravers Datter deres Søn Laurids hiemmedøbt og d 26 December Daaben Confirmeret i Kirken.
Knud Graversens Hustru Mette Marie bar Barnet.
Faddere Knud Graversen i Korsberg, Jep Andersen Øgaard, Greirich? Andersen Østergaards Hust og Ole Svenningsens Hust.
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 135]

Ved folketællingen i 1787 er der følgende beboere på Fisgaard:

Navn: Alder: Status: Stilling Erhverv:
Jens Lauridsen 53 gift 2. gang hosbonde bonde og boelsmand
Anna Graversdatter 40 gift 1. gang hans kone
Lauritz 1 ugift deres barn
Anne Magretha 11 ugift deres barn
Karen 10 ugift deres barn
Bodel Kiestine 8 ugift deres barn
Anna 4 ugift deres barn

Jens dør i 1795, 60 år gammel:

1795. Begravet. D. 31 Juli Jens Lauridsen Fisgaard. Gl 60 A 1 M
[Sir, 1730 FKVD – 1813 FKVD, opslag 140]

Det er ikke lykkedes at klarlægge Anne Graversdatters liv efter mandens død.

  • alle/senius/26-27.txt
  • Last modified: 2021/05/03 15:19
  • by jlk