This is an old revision of the document!


Jens Pedersen (22) og Ide Jensdatter (23)

Oversigt

Jens Pedersen :
Far: Peder Jensen Synderbye (1708 - 1784)
Mor: NN (1704 - 1769)

Døbt: 12 . november 1747 i Fabjerg
Begravet 12. maj 1808 i Fabjerg

Ide Jensdatterr:
Far: Jens Jensen Sønder Børring (1723 - 1798)
Mor: NN (1720- 1756)

Døbt: 29. april 1752 3? i Fabjerg
Begravet: 15. maj 1819 i Fabjerg

Viet: 15. oktober 1782 i Fabjerg

Børn: Kiersten 1783, Sara 1785, Anne Kierstine 1786, Peder 1790, Mariane 1791, Peder 1793, Karen Margrethe 1795

Jens Pedersen blev født i 1747 i Fabjerg. Kirkebogen har følgende oplysninger:

Domin: 24 post Trinit
Peder Synderbyes Barn Jens, baaren af Christen Villadsens Hustru i Store Ørs.
Faddere Christen Villadsen af Ørs, Christen Eng, Berthel Synderbye, Christen Villadsens Datter, Peder Synderbyes Hustru.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 97]

Den 24. søndag efter Trinitatis i 1747 var den 12. november.

Jens blev konfirmeret søndagen efter påske i 1765 i Gudum kirke. Gudum og Fabjerg havde samme præst, og kirkebogen for begge sogne er ført i samme protokol. Søndag efter påske, Quasimodo Geniti, var den 14. april i 1765. [Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 322]

Ida Jensdatter var også fra Fabjerg. Hun blev født i 1753:

29de April 1752 Jens Sønderbørrings barn, kaldet Ide Magrethe, Jens Heedes hustru bar det, Jens Heede, Niels Saumand og søster, Niels Dalls datter Anna, og Anders Agergaard vare Faddere.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 109]

Også Ide Magrethe blev konfirmeret på hjemegnen:

Domenica Quasimodo: 1768 i Fabjerg kirke

Ide Margrethe Møller 15 Aar

[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag323]

Også her kan det konstateres at navnes stavemåde ikke var fast: Her er Magrethe fra dåben blevet til Margrethe. Og det kunne se ud som om, hendes far var møller, eller hun var kommet ud at tjene hos en møller.

Og hun fik et uægte barn, altså et barn uden at være gift, i 1771, da hun var 19 år gammel:

Marie Bebudelsesdag (1771) Ide Margrethe Jensdatter Sønderbørring hendes uægte barn til Daaben, baaren af Jens Børrings Kone, hendes Mand, Peder Rastrup, hans Kone, Henrich Saugaard og Anne Sophie vare Faddere. Til Barne Fader blev udlagt en Karl af Sønder ved Nafn Peder Christensen hvis tilholds Stæd ingen mand har.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 168]

Noten i kirkebogen er streget over, hvilket betyder at barnet døde tidligt. Det blev begravet 14. søndag efter Trinitatis i 1771, 18 uger gammel. [Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 347]
Jens Børring, og hans kone som bærer barnet, må være Ide Margrethe forældre.
På trods af at hun havde fået et barn uden for ægteskab, blev hun godt gift.

Jens og Ide Margrethe blev viet i Fabjerg kirke i 1782:

Dominica 17 p Trin: Jens Pedersen Synderbye og Ide Magrethe Børring trolovede; Deres Forlovere vare Jens Børring og Peder Synderbye. 15de Oct copulerede.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 12]

Den 17. søndag efter Trinitatis i 1782 var den 28 juli.
Forloverne ses at være deres forældre.
De flyttede ind på gården Sønderby, der i dag har adressen Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig. Klosterhedes skovriderbolig ligger nu på stedet.

Jens og Ide Margrethe fik deres første barn i 1783:

Dom 11 post Trinit blev Jens Sønderbyes og Ide Margrethe deres datter Kiersten hennes Daab publiceret, den som bar Barnet var Hans Aggergaards Kone Navnlig Anne Pedersdatter.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 197]

11. søndag efter Trinitatis i 1783 var den 6. juli. Anne Pedersdatter var Jenses søster.
Det næste barn, også en pige, kom i 1785:

Dom: 6 post Trinit Jens Pedersen og Ide Margrethe Jensdatter af Sønderbye, deres Barn til Daaben og givet det Navn Sara, frembaaren af Kynde Møllers Kone Anne Kierstine af Fabierg etc.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 201]

6. søndag efter Trinitatis i 1785 er den 8. maj.

Ved folketællingen i februar 1787 er der nu følgende beboere på gården Sønderby:

Sønderbye Jens Pedersen, Mad Fader, 40 aar, Bonde og Gaardbeboer
Ide Jensdatter, Mad Moder, 35 aar
Kiersten Jensdatter, ægte, 4 aar
Sara Jensdatter, idem, 2 aar
Karen Jensdatter, 25 aar
Niels Pederen, 15 aar
[Fabjerg, 1787, opslag 4]

Jens og Ide angives at være i første ægteskab.
Det næste barn, i 1787, er en pige.

Dom: 20 post Trinit Jens Pedersen og Ide Margrethe Jensdatter af Sønderbye, deres Barn til Daaben kaldet Anne Kierstine, frembaaren af Jens Sønder Børrings Kone Else Maria etc.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 208]

20. søndag efter Trinitatis var den 21. oktober i 1787.
Else Maria, Jens Sønder Børrings kone, er hans anden kone, og ikke mor til Ide Margrethe.

I 1790 får Jens og Ide en dreng, der selvfølgelig opkaldes efter Jenses far:

Dom oculi Jens Pedersen Sønderbye og Ide Margrethe Jensdatter, deres barn til Daaben og givet det navn Peder. Frembaaren af Hans Aggergaards Kone Navnlig Anne Pedersdatter etc.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 216]

Dom: Oculi er tredje søndag i Fasten, som i 1790 var den 7. marts i 1790. I kirkebogen er indførelsen om Peders dåb streget over. Præsten stregede de børns dåb over, der døde kort efter dåben, hvilket også gjaldt for den nyfødte Peder, der blev begravet 6. søndag efter påske kun 15 uger gammel. [Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 359]

De næste barn var en pige, der blev født i 1791:

Dom 5 p Pasckat Jens Pedersen Synderbye og Ide Margrethe Jensdatter deres Barn til Daaben og givet det Navn Mariane, frenbaaren af Peder Ørses Kone Navnlig Birthe Larsdatter etc.
[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 220]

Dom 5 p Pasckat er 5. søndag efter påske, som i 1791 var den 29. maj.

  • alle/senius/22-23.1619616095.txt.gz
  • Last modified: 2021/04/28 13:21
  • by jlk