This is an old revision of the document!
Laurits Pedersen Kjærgaard (20) og Anna Maria Nielsdatter (21)
Oversigt
Laurits Pedersen Kjærgaard:
Far: Peder Lauritsen Kjærgaard (1719- 1795)
Mor: NN (1715 - 1781)
Født: 1758 i Flynder
Død og begravelse ikke kendt
Anna Maria Nielsdatter:
Far: Niels Godballe (1710 - før 1769)
Mor: NN (?- efter 1773)
Døbt: Født: 1757 i Bøvling
Død og begravelse ikke kendt
Viet 21. januar 1780 i Bøvling
Børn: Else 1780, Peder 1782, Peder 1783, Niels 1785, Peder 1788, Peder Christian 1790, Anna Kirstine 1793, Niels Christian 1796, Christen Møller 1798
Laurits Pedersen
Laurits er født i Flynder, hvor hans far var bonde på gården Kjærgaard. Kirkebogen for Flynder og Bøvling er meget mangelfuld, så hans dåb er det ikke muligt at finde. Fra oplysningerne i folketællingen i 1787 kan man beregne, at han må være født ca. 1758. Men hans konfirmation er noteret i kirkebogen:
Anno 1773. Dom Quasimodo Geniti var til Confirmation i Flønder Kirke
Af Flønder Sogn
..
Peder Kiærgaards Søn Laurits
..
[Bøvling-Flynder, 1690 FK – 1801 FK, opslag 86]
Laurits overtog gården Kjærgaard efter sin far.
Anna Maria Nielsdatter
Som for Laurits har det kun været muligt at finde Anna Maries konfirmation:
Anno 1773. Dom Quasimodo Geniti var til Confirmation i Bøfvling Kirke
..
Niels Goballes Enkes Datter Anne Marie
..
[Bøvling-Flynder, 1690 FK – 1801 FK, opslag 86]
Og fra folketællingen kan beregnes, at hun må være født omkring 1757.
Anna Marias navn varierer en del: Anna Maria, Anna Marie, Anne Marie. Her er valgt Anna Maria som det ’rigtige’, idet det optræder ved hendes bryllup, hvor navnet er skrevet meget tydeligt.
Anna Maria kom fra gården Godballe i Bøvling sogn. I Historisk-topografiske efterretninger om Skodborg og Vanfuld Herreder beskrive gården på følgende måde:\\
Godballe, 1 Gaard, nævnes 1596 og var i 1685 en Helgaard med to Bønder. Navnet udtales Goballe, altså med langt o. (Nedenfor ses også at præsten gengiver navnet som Goballe.)
Laurits Pedersen og Anna Maria Nielsdatter
Laurits og Anna Maria blev viet i Flynder kirke i 1780. Brylluppet er dog indført i kirkebogen under Bøvling, idet Anna Maria stammede fra Bøvling.
(1799) Den 28de December: Laurits Pedersen og Anna Maria Nielsdatter trolovede i Goballe Forl: Mads Faar-Møller of Henrik Mølgaard.
Og
(1780) Søndagen d: 21de Jan: Laurits Peders: og Anna Maria Nielsdatt: copul: i Flønder Kke.
[Bøvling-Flynder, 1761 FVD – 1800 FVD, opslag 33]
Som det ses, var forlovelsestiden meget kort, hvilket vel skyldes at Anna Maria allerede i marts 1780 nedkom med en datter:
(1780) Die Viridium Laurits Peders: Kiærgaard og Anne Marie Nielsdatters Barns Daab confirmeret, som forhen d: 15de Martii af mig var Hiemme døbt, og kaldet Else: Jens Goballes Hust: bar det Faddere Jens Goballe og broder Eric, Peder Degnegaard og Hust: Niels Kiærgaards Hust:
[Bøvling-Flynder, 1761 FVD – 1800 FVD, opslag 30 ]
Dies Viridium er skærtorsdag, der i 1780 var den 23. Marts.
Efter den første datter fik Laurits og Anna Maria to sønner i træk, der begge blev døbt Peder og begge døde ret hurtigt:
(1782) Dom Jubilate. Laurits Kiærgaards og Hust: Anne Marie Nielsdatters Barn døbt og kaldet Peder.
Peder Degnegaards Hust: bar det. Fadd: Jens Goballe, Peder Degnegaard, Mads Nielsen, Mads ? Datt: Anna Marie og Peder Holmstrups Datt: Anna Kirstine.
[Bøvling-Flynder, 1761 FVD – 1800 FVD, opslag 31/32 ]
Men
Dom: 5 p Trinit Laurits Kiærgaards Søn Peder begravet. 10 Uger Gl.
[Bøvling-Flynder, 1761 FVD – 1800 FVD, opslag 32 ]
Og
(1783) Dom 1 p Trinit Laurits Kiærgaard og Hust: Anna Marie Nielsdatter deres Barns Daab confirmeret, som forhen d 14de Juni af mig blev Hiemmedøbt, og kaldet Peder: Peder Degengaards Hust: bar det. Faddere Jens Goballe, Peder Degnegaard, Mads Ørs og Datt: Anan Marie, Peder Holmstrups Datter Anna Kirstine.
[Bøvling-Flynder, 1761 FVD – 1800 FVD, opslag 32 ]
Men
(1784) Dom Jubilate: Laurits Kiærgaards Søn Peder begravet, som ikke havde fyldt 1 Aar.
[Bøvling-Flynder, 1761 FVD – 1800 FVD, opslag 33]