Niels Andersen Raakjær (18) og Anna Marie Pedersdatter (19)

Oversigt

Niels Andersen Raakjær:
Far: Anders Christensen Ilvad (1708 - 1781)
Mor: Karen Nielsdatter (1711- 1799)

Døbt: 1755 i Bøvling
Begravet: 19. januar 1831 i Flynder

Anna Marie Pedersdatter:
Far: Peder Laursen Pangstoft (1727 - 1803)
Mor: Mette Marie Pedersdatter (1727 - ?)

Døbt: 1757 i Flynder
Begravet: 29. maj 1830 i Flynder

Trolovet 5. september 1783 og viet 26. september 1783 i Flynder kirke

Børn:Karen Marie 1785, Mette Marie 1788, Anders 1792

Niels Andersen er født i Bøvling. Kirkebogen for Bøvling og Flynder mangler for perioden 1740 til 1761, hvorfor det ikke har været muligt at finde hans dåb. Men han blev konfirmeret i Bøvling kirke i 1772:

Anno 1772 Dom: Qvasi modo geniti var til Confirmation i Bøvling kirke

Anders Jilvads S: Niels

[Bøvling, 1690 FK - 1801 FK, opslag 86]
(Quasi modo geniti er første søndag efter påske.)

Anna Maries dåb har det ikke været muligt at finde, af samme grund som angivet ovenfor for Niels Andersen, idet Bøvling og Flynder var et pastorat, og derfor kun havde en kirkebog ind til 1814. Anna Marie blev konfirmeret i Flynder kirke i 1774:

Anno 1774 Dom: Qvasi modo geniti var til Confirmation i Flønder kirke:

Peder Pangstoftts Datt: Anne Marie

[Bøvling, 1690 FK - 1801 FK, opslag 87]

Niels og Anna Marie blev trolovede og viede i 1783:

(1783) Søndagen d 5te Sept: Niels Andersen og Anna Maria Pedersdatt: trolovede i Jilvad; forlovere Povel Østegaard og Peder Toftt.
[Bøvling, 1761 – 1800 FVD, opslag 42]

Og vielsen foregik i Flynder kirke, men er noteret under Bøvling:

(1783) Søndagne d 26 Sept: Niels Andersen Jilvad og Anna Maria Pedersdatt: copulerede i Flønder Kirke.
[Bøvling, 1761 – 1800 FVD, opslag 42]

De boede i Flynder på gården Raakiær i Flynder, hvor deres første barn blev født i 1785:

(1785) Dom: 8 p: Trinit: Niels Raakiær og Hustru Anna Marie Pedersdatt: deres Barns Daab confirmere, som forhen d: 2 Junii blev af mig hjemme Døbt og kaldet Karen Marie. Peder Pangstofts Hustru bar det: Fad: Peder Pangstoft og Søn Morten, Villum Verste? Karen Pøtager og Mads Faarmøllers Sted-Datter Kirsten.
[Flynder, 1761 FVD - 1800 FVD, opslag 35]

Peder Pangstoft er Anna Maries far, og hans søn Morten hendes bror.
Ved folketællingen i 1787 ser familien ud som følger:

Raakiær
Niels Andersen, mand, 32 aar, Bonde og gaardbeboer
Anne Marie Pedersdatter, kone 30 aar,
Karen Marie, datter, 2 aar
[Flynder, 1887, opslag 4]

Næste barn, også en pige, ankom i 1788. Hun er den der optræder i slægtstræet:

(1788) 2den Pintze Dag Niels Raakiær og Hustru Anna Marie Pedersdatter deres Barns Daab confirm:, som forhend d: 15de April blev hiemmedøbt og kaldt Mette Marie: Jøs Jensen Hust: fra Harboør Anne Andersdatt: bar det. Fadd: Peder Pangstoft, Jøs Jenss: Villum Verste?, Peder Pangstofts Datt: Marie Cathrine og Christen Stor-Sinkbeks Sted-Datt: Maren Mathiises Datt:
[Flynder, 1761 FVD - 1800 FVD, opslag 39]

Anne Andersdatter er formodentlig Nielses søster.

Dernæst en søn, der som skikken var, bliver opkaldt efter farfaren:

(1792) D: 1 Julii blev Niels Andersen Raakiær og Hust Anne Marie Pedersdatter deres Søns Daab confirmeret som forhen d: 30te Maij var hiemmedøbt og kaldet Anders. Peder Pangstofts Datter Marie Cathrine bar det.
Fadd: Peder Pangstoft og Søn Mads, Mads Pøtager, Christen Lille Ørs, Anne Marie Larsdatter Store Ørs.
[Flynder, 1761 FVD - 1800 FVD, opslag 49]

Parret fik ikke flere børn, hvilket fremgår af folketællingen i 1801:

Raakiær
Niels Andersen, husbond, 46 Aar, Bonde og Gaardbebor
Anne Marie Pedersdatter, hans Kone, 43 Aar
Anders Nielsen, deres Barn, 9 Aar
Karen Marie Nielsdatter, deres Barn, 16 Aar
Mette Marie Nielsdatter, deres Barn, 13 Aar
[Flynder, 1801, opslag 7]

Niels og Anna Marie dør kort tid efter hinanden:

Død 29. Maj 1830, begravet 6. juni: Ane Marie Pedersdatter, aftægtskone af Raakjær, 73 Aar.
[Flynder, 1825 FKVDJTA – 1835 FKVDJTA , opslag 51]

Og

Død 19. Januar 1831, begravet 30. Januar: Niels Andersen, aftægtsmand af Raakjær, 75 Aar.
[Flynder, 1825 FKVDJTA – 1835 FKVDJTA , opslag 48]

Gården Råkjær havde matrikel nr. 18 af Flynder, og var ansat til hartkorn 2 tønder 3 skæpper 1 ¾ album. Realregistret for Skodborg-Vandfuld herred oplyser, at gården blev overdraget fra Niels Andersen til sønnen Anders Nielsen Raakjær med skødedag den 21. marts 1816. Af realregistret fremgår desuden, at Anders Nielsen overdrog gården til sønnen Niels Andersen den. 22 august 1855. Matriklen er nu udstykket i flere numre. Gårdens bygninger lå på den adresse, der nu er Raakjærvej 13, Bækmarksbro.

  • alle/senius/18-19.txt
  • Last modified: 2021/04/28 11:51
  • by jlk