This is an old revision of the document!


Laurs Pedersen (14) og Karen Jensdatter (15)

Oversigt

Laurs Pedersen:
Far: Peder Laursen (1743 - 1816)
Mor:Kirsten Knudsdatter (1739 - 1814)

Døbt: 4. søndag i Advent 1774 i Sahl
Begravet: 28. december 1828 i Sahl

Karen Jensdatter
Far: Jens Pedersen (1756 - 1807)
Mor:Magrethe Nielsdatter (1752 - ?)

Døbt: 3. juni 1785 i Ejsing
Begravet: 28 juli 1842 i Sahl

Viet: 20 marts 1820 i Sahl Kirke

Hans barn i første ægteskab: Peder Christian 1815
Børn: Anne Margrethe 1821, Anne Kirstine 1823

Laurs var selvejerbonde i Hasselholt

Laurs blev født i 1774 i Hasselholt i Sahl sogn:

1774. Laurs, Peder Laursens Søn af Hasselholt, hans Daab Confirmeret i Sahl Kirke Dom. 4.or Advent, som tilforn var hiemmedøbt. Jens Thomassens Hustru af Sahl bar det. Faddere Laurs Larsen, Jens Christensen, Christ. Østergrd, Jens Hael, Johanne Laursdatter, Anders Andersen Fæste? Og Jens Jensens Hustru alle af Hasselholt. Søren Madsens Søn Mads og Datter Maren af Hierte.
[Sahl, 1765 – 1800 , opslag 41]

Ved folketællingerne i 1787 og 1801 bor Laust hjemme hos forældrene i Hasselholt.
Laurs blev gift første gang i 1811:

1811. 25 Maij copl: Ung Karl Laurids Pedersen af Hasselholt og Vævepigen Anne Margrethe Christensdatt fra Sahl Bye. Forloverne var Peder Laursen, Brudgommens Fader og Ebbe Christensen af Egeberg, Brudens Broder.
[Sahl, 1803 – 1815 , opslag 28]

Laurs og Anne Margrethe fik en søn i 1815:

1815. Peder Christian. Døbt 2 Februar eller Kyndelmisse Dag, Forældre Lars Pedersen og Hustru Margrethe Christensdatter af Hasselholt til Kirke Skjær Torsdag. Faddere Ebbe Christensen af Eising Sogn, Christen Østergaard, Palle Jacobsen, Søren Willadsen af Hasselholt og Barnets Fader, … Pedersdatter bar Barnet.
[Sahl, 1803 – 1815 , opslag 20]

Anne Margrethe døde formodentlig i januar 1820, idet kirkebogen noterer en død med det navn under denne dato, men angiver at hun skulle være hustru til en Niels Christensen Hasselholt.
Under alle omstændigheder gifte Laurs sig igen allerede i marts 1820. Denne gang med Karen Jensdatter fra Eising.

Karen stammede fra Ejsing sogn, der er sognet lige nord for Sahl. Hendes dåb er noteret i Ejsing sogns kirkebog:

1785. D. 30 Jinii hiemdøbt Jens Pedersen Vestergaard og Hustru Magrethe Niels Datter af Giedal en Datter kaldet Karen. Dom 10 p. Trinit blev dets Daab publiceret i Eising Kirke. Moderens Søster Anna Nielsdatter fra Holstebro bar Barnet. Faddere: Peder Vestergaard, Christen Jensen, Anders Christensen og Niels Bachs Hustru.
[Ejsing, 1775 FKVD – 1804 FKVD, opslag 15]

Ved folketællingen i 1801 bor hun stadig hjemme. Det er dog ikke lykkedes at finde hendes konfirmation i kirkebogen. Kirkebogen har lister over konfirmerede, men de mangler for 1799 og frem. I 1798 var Karen 13 år, hvilket på den tid var for ung til at blive konfirmeret.
Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor hun opholdt sig, fra hun flyttede hjemmefra, engang efter 1801, til hun kom i tjeneste hos Laust Thuesen i Sahl, hvor hun tjente, da hun blev trolovet med Laurs i 1820.

  • alle/senius/14-15.1619099055.txt.gz
  • Last modified: 2021/04/22 13:44
  • by jlk