This is an old revision of the document!
Niels Lauersen Kjærgaard (10) og Ane Kristine Jensdatter (11)
Oversigt
Niels Lauersen Kjærgaard:
Far: Laurits Pedersen (1758- )
Mor: Ane Marie Nielsdatter (1757- )
Døbt: 22. marts 1785 i Flynder
Begravet: 16. marts 1859 i Fabjerg
Ane Kristine Jensdatter:
Far: Jens Pedersen (1747 - 1808)
Mor: Ide Jensdatter (1758 - 1819)
Døbt: 21. oktober 1787 i Fabjerg
Begravet: 25. november 1855 i Fabjerg
Viet: Tid og sted ikke kendt
Børn: Jens Sønderbye 1818, Amur Møller 1821, Ane Margrethe 1821, Amur Møller 1822, Ane Marie 1824, Ane Grønfeldt 1825
Niels Lauersen
Niels Lauersen blev født i Flynder sogn i 1785:
Dom: Exaudi Laurits Kiærgaard og Hust: Anna Marie Nielsdatter deres Søns Daab confirmere, som forhen d. 22de Martii blev af mig hjemmedøbt og kaldet Niels.
Mads Ørses Sted-Datter Anna Marie bar det: Fadd: Mads Ørs og hans Sted-Børn Christen og Johanne Kirstine, Jens Jikkires Børn Christen og Anna Kirstine.
[Flynder,1761 - 1800, opslag 35]
Dom: Exaudi er 6. søndag efter påske, som i 1785 var den 8. maj.
Han blev formodentlig konfirmeret i Flynder, konfirmationen er dog ikke fundet, da der mangler oplysninger for perioden 1800 til 1814.
Hans efternavn skifter noget undervejs. Han burde kaldes Lauritsen, men kaldes ved de første børns dåb oftest Lauritzen. Efterhånden skifter navnet til Laursen.
Ane Kirstine Jensdatter
Ane Kirstine Jensdatter blev født i Fabjerg i 1787:
Dom: 20 post Trinit: Jens Pedersen og Ide Magrethe Jensdatter af Sønderbye deres barn til Daaben kaldet Ane Kierstine, frembaaren af Jens Sønder Børrings Kone navnlig Else Maria etc.
[Fabjerg, 1744 – 1816, opslag 208]
Hun blev formodentlig konfirmeret i Fabjerg, men hendes konfirmation er ikke fundet i kirkebogen.
Niels Lauersen og Ane Kristine Jensdatter
Niels og Ane Kristine vielse er ikke fundet i hverken Flynder eller Fabjerg kirkebog. Men de slår sig ned i Flynder på gården Kiærgaard, som de overtager fra Nielses far, og hvor deres første barn kommer til verden i 1818:
Jens Sønderbye Nielsen
Født den 20. juni 1818, hjemmedøbt den 20. juni.
Forældre: Gaardmand Niels Lauritzen og Ane Kirstine Jensdatter i Kjærgaard
Faddere: Barnets Mormor i Sønderbye i Fabjerg Sogn, ligesom Barnets Moster og hendes Mand fra bemeldte Sønderbye, Gaardmand Christen Lille Ørs hans Søn Ole Marius her fra Sognet.
[Flynder, 1815 – 1824, opslag 6]
Ane Kirstines familie kan ses at være ret dominerende i fadder-skaren.
Kiærgaard, i dag Kærgård med adressen Pindstrupvej 3, Flynder, var ansat til hartkorn på 2 tønder 4 skæpper 3 fjerdingkar 1 album, en ikke alt for stor gård.
Næste fødsel er et tvillingepar, en dreng og en pige. Drengen med et noget sært navn:
Amur Møller Nielsen
Født den 26. februar 1821, hjemmedøbt den 26. februar.
Forældre: Gaardmand Niels Lauritzen og Hustru Ane Kirstine Jensdatter i Kiergaard.
Faddere: Pigen Karen Christensdatter i Lille Ørs og Broder Ole Marius Christensen, samt Amur Møller i Fabjerg Mølle.
[Flynder, 1815 – 1824, opslag 10]
Ane Margrethe Nielsdatter
Født den 26. februar 1821, hjemmedøbt den 26. februar.
Forældre: Gaardmand Niels Lauritsen og Hustru Ane Kirstine Jensdatter i Kiærgaard.
Faddere: Gaardmand David Jensen Stam?, Gaardmand Peder Jespersen ? og Hustru ? ? Pige Kirsten Jensdatter i Kiærgaard.
[Flynder, 1815 – 1824, opslag 10]
Sønnen Amur Møller døde allerede den 18. august 1821, så den næste søn fik samme navn:
Amur Møller
Født den 1. juni 1822, hjemmedøbt den 2. juni.
Forældre: Gaardmand Niels Lauritzen og Hustru Ane Kirstine Jensdatter i Kjærgaard
Faddere: Pigen Else Christensdatter fra Lille Ørs. Sognefoged Morten Liggergaard i Flynder, Amur Møller fra Fabjerg Mølle, Ungkarl Ole Marius Christensen fra Lille Ørs.
[Flynder, 1815 – 1824, opslag 11]
Det næste barn er en pige:
Ane Marie Nielsdatter
Født den1. januar 1824, hjemmedøbt 2. januar, i kirken den 29. februar\<
Forældre: Gårdmand Niels Lauersen og hustru Ane Kirstine Jensdatter i Kiærgaard.
Faddere: Barnets Moster Pigen Karen Magrete Jensdatter Tade? Fadbergs, Anne Møller fra Vestermølle i Fadberg, Ungkarl Jens Mortensen i Kiergaard og Ole Marius Christensen i Belskov?
[Flynder, 1815 – 1824, opslag 20]
I 1825 får de igen en datter:
Ane Grønfelt Nielsdatter
Født den 16. april 1825, hjemmedøbt den 17. april, i kirken den 23. marts.
Forældre: Niels Lauersen Kiærgaard og Ane Kirstine Jensdatter i Kiærgaard.
Baaret af Anders Bækmarksbros Hustru.
Faddere: Anders Bækmarksbro, Ungkarl Ole Marius Christensen og Søster Zidsel Christensdatter fra Ørs.
[Flynder, 1825 – 1835, opslag 14]\<
Hvor navnet Grønfelt stammer fra, har det ikke været muligt at opspore.
På et tidspunkt inden folketællingen i 1834 flytter familien til Fabjerg, og ved folketællingen i 1834 ser familien ud som følger [Fabjerg, 1834, opslag 11]:
Holtes, et Huus
Niels Laursen | 50 aar | gift | Huusmand og Dagleier |
Ane Marie Jensdatter | 47 aar | gift | hans Kone |
Ane Marie Nielsdatter | 11 aar | ugift | deres Barn |
Ane Grønfeldt Nielsdatter | 9 aar | ugift | deres Barn |
Ved det første barns dåb i 1824 blev Niels betegnet gårdejer, men nu i 1834 er han blevet husmand og daglejer. Ejendommen Holtes i Fabjerg er det ikke lykkedes at lokalisere på et kort. Det ser ud som om, at ejendommen er opslugt af Klosterhede Plantage. Ejendommen havde hartkorn 3 skæpper 2 fjerdingkar 2½ album, altså ikke nogen stor ejendom.
Ved folketællingen i 1840 ser listen over beboerne på ejendommen således ud [DDD]:
break
Niels Lauersen, 56 år, Huusmand, lever af sin jordlod
Ane Kirstine Jensdatter, 53 år, hans Kone
Ane Grønfeldt Nielsdatter, 15 år deres Datter
Else Marie Laursdatter, 3 år, et Pleiebarn