Niels Christensen Langeland (8) og Maren Christensdatter (9)

Oversigt

Niels Christensen Langeland:
Far: Christen Nielsen Langeland (1691- 1771)
Mor: Maren Andersdatter (1704 - 1785)

Født 20. september 1742 i Albæk
Død 28 januar 1791 i Vesterø sogn, Læsø

Maren Christensdatter:
Far: Christen Jeppesen(Ca.1706 - 1780)
Mor: Gertrud Nielsdatter Hvent (Ca. 1706 - 1768)]]

Født ca.1750, formodentlig på Læsø

Trolovet 30. april og viet 1. oktober 1780 i Vesterø Kirke.

Niels var arbejdsmand på Læsø

Niels Christian 1783, Lars Jensen 1786, Peder 1789


Niels stammer fra Albæk sogn sydvest for Sæby. Her blev han født i 1742:

1742. Niels, født 20 September, døbt Dom 18 P Trinit.
Christen Nielsøns og Maren Anders Datters barn i Langeland Fadd: Jacob Christensen i Heselt, Jacob Christensen i Holte, Christen Pofvelsens i Faurholt, Agnete Nielsdatter Lars Rasmusøns Hustru i Elkiær, Maren Jensdatter t: Degnen.
[Albæk, 1717 – 1788 FKVD, Opslag 66]

Herudover vides intet om Niels førend hans vielse til Maren Christensdatter.

Maren var fra Læsø, hvor hun blev født i 1749:

(1749). Dom 2da post Trinit Christen Jepsens og Giertrud Nielsd Datter Maren. Faddere Kirsten Povelsdatter, Ingebor Nielsd, Erich Cortsen, Niels Larsen Thuren og Berte, Larsen Dam.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 265]

Niels og Maren blev trolovet og viet i 1780 i Vesterø sogn på Læsø:

1780. Dom. Vocem Jucundidatis trolovet Ungkarl fra Albeks Sogn Niels Christensen Langeland og Pigen Maren Christensdatter.
Conventi Niels Pedersen Dam og Peder Bojesen.

Og

1780. Dom 19 post Trinit Ægteviet Ungkarl Niels Christensen Langeland og Pigen Maren Christensdatter.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 120/121]

Søndagen med navnet Vocem Jocunditatis er 5. søndag efter Påske, som i 1780 var den 30. april. Den 19-de søndag efter Trinitatis var den 1. oktober.

Niels og Maren får deres første barn allerede i december samme år:

1780. Dom 1ma Adventii døbt Niels Christensen Langelands og Maren Christensdatters Barn Giertrud Marie kaldet. Faddere Kirsten Sørensdatter Boeld, Kirsten Larsdatter Gai, Bertel Dam, Reis Ottesen, Lars Nielsen Thuren. Ex Giertru Marie.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 119]

Datteren døde dog snart. Kirkebogen har under begravelser:

1781. D 14d Januarii Giertrud Marie Niels Langelands Barn Gl 1 Maaned og nogle Dage.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 301]

De får en søn i 1783:

1783. Dom 13 post Trinit døbt Niels Langelands og Maren Christensdatters Barn Niels Christian kaldet. Faddere Kirsten Nielsdatter Hylebusch, Kirsten Thomasdatter, Christen Christensen Dam, Søren Andersen, Lars Berthelsen.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 122]

Der dog også snart døde :

1783. Den 12 October Niels Christian Niels Langelands Barn Gl paa 5te Uge.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 303]

Og igen i 1786:

1786. Eodem Die (Dom 1ma post Epiph) døbt Niels Langelands og Maren Christensdatters Barn Lars Jensen kaldet. Faddere Maren Christensdatter, Anne Marie Larsdatter, Jens Sandborg, Niels Sti? Melchiorsen Junior,
Barnet dødt.
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 125]

Det kan undre at drengen får navnet Lars Jensen!

Ved folketællingen i 1787 bor Niels og Maren i et jordløst hus:

Vesterø, FT 1787

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Niels Chrestensen Langeland 36 1.ægteskab Huusfader Arbeijds mand
Maren Chrestensdatter 37 1.ægteskab Huusmoder

I 1789 får Niels og Maren deres sidste barn, som er den person der indgår i slægtstræet:

1789. Dom 9 p Trinit: døbt Niels Langelands og Maren Christensdatters Barn Peder Jensen. Test: Andreas Hyllebusch, Bent Smed, Christ: Melchiorsen, Biørn Jensens Hustr: Lars Stidsholts Hust:
[Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 132]

Også her bliver drengen døbt med navnet Jensen! Den 9. søndag efter Trinitatis var den 9. august i 1791.

Niels døde i 1791:

1791. Døde: Dom 4 p Epiph Jens Langeland 34 Aar Gl. [Vesterø, 1646 – 1813 FKVD, opslag 136]

Den 4. søndag efter Epiphani (Hellig tre Konger) var den 30. januar i 1791.

Her er der flere mærkværdigheder: Han kaldes Jens, ikke hans døbenavn Niels. Han er måske til daglig blevet kaldt Jens, hvilket kan passe med, at to af børnene ved dåben får (til)navnet Jensen. I øvrigt ser det ud til at navneskikken på Læsø var ret særegen, idet der ofte optræder to sen-navne i en persons navn. Ifølge Ellen Langeland var Niels muligvis i pleje på Læsø. Det kunne vel så tænkes at plejefaren hed Jens, og børnene derfor fik tilnavnet Jensen, som en hæder for plejefaren.

På trods af det underlige fornavn, er det ikke tvivl om at det er Niels Christensen Langeland der døde 4. søndag efter hellig tre konger i 1791. Ellen Langeland har fundet skiftet efter Niels (se nedenfor). Af dette fremgår at skiftedagen, som var den 1. marts 1891, var 30te dagen efter dødsfaldet.

Hans alder passer heller ikke. Han blev født i 1842. I 1891 ville han derfor være 49 år gammel, ikke 34 som angivet i begravelsesnotitsen. Den alder han opgiver ved folketællingen i 1787 passer heller ikke. Der burde den have været 45 år i stedet for det opgivne 36.

På trods af de underlige aldersopgivelser er det dog ingen tvivl om at Christen Nielsen Langeland i Albæk var hans far. Ved skiftet efter Niels indeholder tingbogen en bemærkning om, at sønnen Peders naturlige værge Anders Christensen ikke var mødt, vel på grund af besværet med at komme fra Albæk til Læsø. Og Niels havde en bror der hed Anders, opkaldt efter deres morfar, hvilket fremgår af gennemgangen af Christen Nielsen Langeland (16) og Maren Andersdatters (17) livsforløb.

Maren bliver boende på Læsø, hvor hun og sønnen Peder findes ved folketællingen i 1801:

Vesterø, FT-1801

Navn: Alder Status Stilling i familien Erhverv:
Maren Christensdatter 52enkehuusmoderHar et jordløst huus, faaer almisser.
Peder Jensen11hendes søn

Det er ikke lykkedes at finde ud af hvornår og hvor Maren døde.

Anno 1791, den 1 Marts, som er 30te dagen efter afgangne Niels Christensen Langeland, som boede i Vesterø sogn, indfandt sig i Stervbo stedets skifte landfoged Jens Hesselholt med tiltagne 2 vurderings og vitterlighedsmænd Poul Sand og Bjørn Johnsen, begge af Vesterø sogn, for at foretage registrering og vurdering, til siden påfølgende skifte og deling mellem bemeldte afgangne Niels Langelands enke Maren Christensdatter på den ene side og hendes med afdøde i ægteskab avlede drengebarn Peder Jensen Nielsen 1½ år gammel, for hvem er tilstået som formynder Chresten Christensen Dam af Vesterby sogn, siden den fødte formynder og farbror Anders Christensen boende i Albæk sogn i Vendsyssel ikke er mødt.

Enken antog som sin lavværge Niels Stidsholt af Vesterø sogn som til den ende var nærværende - Og blev dette skifte ifølge tinglysning af kirkegården i Læsø sidste søndag, den lyder folio 3441 foretaget således.

1 fyrrebord med fod og skuffe 1 skilling
1 kakkelovn 1 rigsdaler 3 skilling
½ dusin tallerkner 12 skilling
1 stor krus med tinlåg 6 skilling
1 gammel stol med halmsæde 2 skilling
2 glasflasker 4 skilling
2 gamle bøger 4 skilling

På et nagelfast sengested forefindes:

1 olmerdugs overdyne brun stribet 1 skilling
1 sort vadmel underdyne med hvide striber 1 skilling
2 olmerduns overdyner med overtræk 1 rigsdaler 8 skilling
2 blålærreds lagner 2 skilling

På en ditto seng:

1 olmerdugs overdyne 8 skilling
1 gammel ditto 2 skilling
1 lagen 2 skilling
1 olmerdugs pude med overtræk 6 skilling
1 hvid fyrre kiste med lås og nøgle 3 rigsdaler

derudi

1 gammel kavaj grå 2 skilling
1 par gamle bukser 2 skilling
1 gammel trøje 4 skilling
1 gammel brystdug 4 skilling
1 par gamle vadmelsbukser 2 skilling
1 gammelt bord af fyr 6 skilling
1 ler flaske 2 skilling

I køkkenet:

1 jerngryde 4 skilling
1 fyrre balje 4 skilling
1 loft stige 6 skilling
1 hånd kværn 1 rigsdaler 8 skilling
1 gammel skovl 2 skilling
1 høle med drag 8 skilling
1 gammelt fad 3 skilling

I laden:

1 ko går i 4de kalv 7 rigsdaler
1 grå kalv 1 rigsdaler 4 skilling

Sognepræsten lod indlevere som til ham pantsat for 1 rigsdaler 1 mark 14 skilling

1 messing hånd kedel som blev vurderet til 5 mark, 1 blå klædeskab vurderet til 3 mark.

Til Schielden i Sæby skal efter enkens foregivende være pantsat en blå klædes mands kjole for 5 mark, hvilken kjole blev vurderet til 1 rigsadaler 3 mark.

Anders Hyllebusk indleverede en kobber kedel for til ham pantsat for 11 mark og 3 skilling, som blev vurderet til 2 rigsdaler 1 mark.

Stervbo, stedet med påstående bygninger i alt 12 fag hus og tilhørende ejendom, stående for hartkorn, ny matrikel 2 fjerdingkar 2 album blev vurderet til 40 rigsdaler.

På tilspørgende erklærede enken og øvrige tilstedeværende, at der ikke var videre Stervbo tilhørende end hvad allerede er vurderet så indtægten efter vurderingen bliver 60 rigsdaler 7 skilling.

Heri blev anmeldt boet til udgift

1 Anders Hyllebusk fordrede efter pantebrev af af 31 marts 1788 den summa 61 rigsdaler
samt resterende renter fra 31 marts 1790 2 rigsdaler 1 mark 7 skilling.
2 Ditto mand fordrede efter pantebrev af 16 marts 1787 og transport af 6 januar 1789 5 rigsdaler 1 mark 3 skilling
og renter fra 6 januar 1789 2 mark og 10 skilling.
3 Landfoged Hesselholt for efter regning resterende kongelige skatter med videre 1 rigsdaler 1mark 9 skilling
4 Sognepræsten Hr. Zimmermann fordrede for det indleverede hånd pant 1 rigsdaler 1 mark 14 skilling
5 Andreas Hyllebusk ligeså tilgode på indleveret håndpant 1 rigsdaler 5 mark 3 skilling
6 Schielden i Sæby ligeledes 1 rigsdaler 5 mark 3 skilling
7 Johanne Gau fordrede efter regning, lyder fol 341 2 rigsdaler 3 mark 8 skilling
8 Søren i Lundt ligeså regning lyder fol 341 4 rigsdaler

Disse regningers rigtighed tilstod enken, som erklærede at det ikke var hende bekendt, at på boet hæftede videre gæld undtagen dette.

Skiftes omkostninger som anføres søledes:

A Plomberet papir 4 mark 8 skilling
B Skiftebrevets omkostninger 2 rigsdaler 4 mark 8 skilling
C Skifteforvalteren 3 mark 9 skilling
D Betalt degnen for en tillysning at læse angående dette skiftes holdelse 2 mark
E Vurderingsmændene får 1 mark hver 2 mark
Tilsammen dette skiftes omkostninger er 4 rigsdaler 3 mark 1 skilling
I alt udgifter 85 rigsdaler 1 mark 7 skilling
Som når indtægten sættes derimod viser at Stervboet bliver fallit på 25 rigsdaler 1 mark

For ikke at gøre den stakkels enke med umyndigt barn husvild erklærede samtlige tilstedeværende kreditorer at ville, for det første, lade deres fordringer forblive stående hos hende uden anden eller videre sikkerhed, og var enige med enken om at begære dette fattige skifte måtte i dag blive sluttet og tilendebragt.

Skifteforvalteren ifølge af foranstående erklæring sluttede dette skifte som hermed med hænders underskrift bekræftes.

Datum ut supra.

Jens Hesselholt formand
Enken Maren Chrestensdatter, som lavværge N Stidsholt.
Som formynder Chresten Chrestensen Dam
Som overværende kreditorer:
På egne vegne og Johanne Graus vegne Andreas Hyllebusk, Søren Lundt.
Vurderings og vitterlighedsmænd Bjørn Jansen Poul Sandt.

Note: 1 daler = 6 Mark, 1 Mark = 16 Skilling

  • alle/peterlangeland/8-9.txt
  • Last modified: 2021/07/07 13:30
  • by jlk