Poul Nielsen Rise (6) og Ane Kirstine Christoffersen (7)

Oversigt

Poul Nielsen Rise:
Far: Niels Poulsen Rise (1788- 1843)
Mor: Ane Johanne Olesdatter Winter (1795 - 1817)

Født 29. marts 1816 i Gerding
Død 13 oktober 1886, begravet i Visborg

Ane Kirstine Christoffersen:
Far: Christoffer Kjeldsen(1776 - 1848)
Mor: Mette Jensdatter (1781- 1842)]]

Døbt 23. maj 1812 i Gunderup
Død 12. juli 1850, begravet i Gunderup

Viet 29. december 1843 i Gunderup.

Børn: Mette Johanne 1845, Ane Marie 1847, Niels 1850

Poul Rise var landmand. først fæster under Lindenborg, senere selvejer i Skørping.


Poul Nielsen, der blev kaldt Rise efter faren, blev født i 1816:

Poul Nielsen, født den 29. marts 1816, hjemmedøbt samme dag, i Kirken den 23 juni.
Forældre: Gaardmand Niels Poulsen og Hustru Ane Johanne Olesdatter Vinter.
Faddere: Niels Nielsens Hustru af Riise, Trine Olesdatter af Flamsted, Niels Nielsen af Riise, Morten Pedersen af Gjerding og Hans Guldsen(?) ibid. Alle Bondefolk.
[Gerding 1813 - 1943, farvekopi]

Han blev konfirmeret i Blenstrup den 29. april 1832:

Poul Nielsen af Gjerding, faderen Niels Poulsen Rise Gjerding.
Døbt den 23. juni 1816.
Karakterer: Meget gode Kundskaber, ligesaa Opførsel. [Blenstrup 1813 – 1891, farvekopi]

Ane Kirstine blev født i Haals i 1811. Kirkebogen har følgende notat:

En Pige født i Haels.
Den 23 Maj 1812 Gaardmand Christopher Kieldsen og Hust Mette Jensdatter deres Datter Kirstine i Kirke. Faddere Else Kieldsdatter fra Haels og Marie Jensdatter af Lundbye, Jens Christensen Lundbye, Niels ? ibd. Søren Loft af Haels.
Født 18. april 1811.
Død 12. juli 1850.
[Gunderup, 1798 – 1814 FVD, opslag 27]

Hun blev konfirmeret i Gunderup kirke den 22. april 1827.

Det ser ud til, at det kun er i folketællingerne, at hun kaldes Ane Kirstine, kirkebogen angiver alle steder kun Kirstine.

Poul og Ane Kirstine blev gift i 1843:

Viet i Gunderup Kirke den 29. december 1843
Gom: Ungkarl og Gaardfæster Poul Nielsen af Haels, 27 Aar
Brud: Pige Kirstine Christoffersdatter, 33 Aar, Haels
Forlovere: Aftægtsmand Christoffer Kjeldsen og Husmand Jens Jensen Haels.
[Gunderup 1813 - , farvekopi]

Poul var blevet gårdfæster i Håls i Gunderup sogn. Han havde formodentlig overtaget svigerfarens fæstegård, hvilket fremgår af folketællingen i 1845:

Gunderup, Haals By, En gaard, FT-1845

Navn: Alder: Status: Erhverv: Fødested:
Poul Nielsen 30 Gift Gaardmand Gjerding sogn
Ane Kirstine Christophersdatter 34 Gift Hans kone Her i sognet
Christopher Kjeldsen 68 Enke Aftægtsmand Her i sognet
Poul Christophersen 35 Ugift Tjenestefolk Her i sognet
Jens Christophersen 23 Ugift Tjenestefolk Her i sognet
Cornelius Nielsen 35 Ugift Tjenestefolk Rostrup sogn
Thor Jensen 22 Ugift Tjenestefolk Thorup sogn
Christiane Christophersdatter 27 Ugift Tjenestefolk Heri sognet
Birte Sørensdatter 16 Ugift Tjenestefolk Gjerding

Christopher Kjeldsen er Ane Kirstines far. På gården finder vi desuden Ane Kirstines brødre Poul og Jens samt hendes søster Christiane. Alt i alt en noget underlig sammensætning af personer på gården. Og det kan undre, hvorfor en af Christoffers sønner ikke overtager fæstet efter faren.

Poul og Ane Kirstine fik deres første barn kort efter folketællingen i 1845. Barnet, en pige, er den person der indgår i slægtstræet, idet hun blev Peter Langelands mor:

Mette Johanne Poulsdatter, født den 6. april 1845, døbt i Kirken den 1. juni.
Forældre: Gf. Poul Nielsen og Hust. Kirstine Christoffersdatter i Haals
Faddere: Pige Christiane Christoffersdatter, Hf. Jens Jensen Kudsk, og Ungk. Jens Christoffersen i Haals, Pige Christiane Christensdatter i Lundby og Ungk. Poul Christoffersen af Lillevorde.
[Gunderup 1813 - , farvekopi]

Endnu en datter kom til i 1847:

Ane Marie Poulsdatter, født 30. juni 1847, døbt i Kirken den 12. september.
Forældre: Gaardfæster Poul Nielsen og Hustru Kirstine Christoffersdatter af Haals.
Faddere: Pige Charlotte Christensdatter, Pige Maria Jensdatter, Gaardfæster Gregers Nielsen, Snedker Niels Christensen. Alle af Haals.
Barnet Vaccineret 10. august 1848 af Dist. Læge Gade.
[Gunderup 1813 - , farvekopi]

Folketællingen i 1850 har følgende list over beboere på gården i Håls:

Gunderup, Haals bye, en Gaard, FT-1850

Navn: Alder: Status: Erhverv: Fødested:
Poul Nielsen 35 Gift Gaardmand, husfader Gjerding,
Ane Kirstine Christoffersdatter 39 Gift Hans kone Gunderup
Mette Johanne Poulsdatter 5 Ugift deres Børn Gunderup
Ane Poulsen 3 Ugift deres Børn Gunderup
Jens Christoffersen 28 Ugift Tjenestefolk Gunderup
Kristoffer Gregersen 34 Ugift Tjenestefolk Dronninglund
Kirstine Pedersdatter 32 Ugift Tjenestefolk St. Brøndum
Kristiane Christoffersdatter 32 Ugift Tjenestefolk Gunderup

Et par af Ane Kirstines søskende er stadig til stede på gården.

Poul og Ane Kirstine får en søn i 1850. Hans fødsel kostede moren livet:

Niels Poulsen, født den 11. juli 1850, hjemmedøbt den 13. juli da Moderen døde.
Forælder: Poul Nielsen Riis i Haals og Hustru Kirstine Christoffersdatter.
Faddere: Gaardfæster Gregers Nielsens Hst., Pige Carlotte Christensen, Gaardfæster Gregers Nielsen, Ungkarl Poul Christoffersen, Do Jens Christoffersen.
Daaben publiceret 19. juli.
[Gunderup 1813 - , farvekopi]

Ane Kirstine døde kort efter fødslen. Kirkebogen noterer:

Kirstine Christophersdatter, død den 12. juli 1850, begravet den 19. juli.
Gaardfæster Poul Nielsen Rises Hust. Af Haals.
Død af Blodstyrtning i Barselsseng.
Skifteatt. 13. juli, Dødsatt 16 juli.
[Gunderup 1813 - , farvekopi]

Poul giftede sig allerede sidst i januar 1851 med den tjenestepige, der optræder i folketællingen i 1855, vist ovenfor:

Viet 31. januar 1851,
Gom: Enkemand Poul Nielsen Riise 34 Aar Gl. Gfæst. I Haels
Brud: Kirsten Pedersdatter 32 Aar, tjenende Brudgommen.
Forlovere: Gregers Nielsen Gfæst. i Haals – Christen Andersen Hmd i Store Brøndum.
Begge Vacc. – Skifteatt. 1/9 1850.
Forloverne gik i Selvskyldner Løfte for, at hendes to Børn ej skulle komme dette Sogn til Byrde inden deres attende Aar.
[Gunderup 1813 - , farvekopi]

Ved folketællingen i 1855 ser gårdens indbyggere sådan ud:

Gunderup, Haals, En gaard, FT-1855

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Fødested:
Poul Nielsen 39 Gift Gaardmand. huusfader Gjerding Sogn
Kirstine Pedersdatter 37 Gift Hans kone
Ane Sørensen 15 Ugift Deres barn Store Brøndum Sogn
Else Marie Sørensen 12 Ugift Deres barn Store Brøndum Sogn
Mette Johanne Poulsen 10 Ugift Deres barn Her i Sognet
Ane Marie Sørensen 8 Ugift Deres barn Her i Sognet
Niels Poulsen 5 Ugift Deres barn Her i Sognet
Jens Nielsen 32 Ugift Tjenestefolk Skibsted Sogn
Soren Pedersen 25 Ugift Tjenestefolk Store Brøndum Sogn
Niels. Sophie Larsen 17 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Catrine Thomsen 23 Ugift Tjenestefolk Thorup Sogn

Her optræder Kirstens to døtre, Ane Sørensdatter og Else Marie Sørensen. Ved et ’uheld’ ser Ane Marie Poulsdatter ud til at have fået efternavnet Sørensen, som Kirstines to døtre.

Alle Ane Kirstines søskende ser nu ud til at være flyttet bort fra gården.

Sidst i 1855 flytter familien fra Håls til Øksenvad Mølle, der ligger ved åen, der adskiller Gerding og Blenstrup sogne.

Blenstrup kirkebog noterer flytningen på følgende måde:

Tilflyttere den 31. december 1855:
Poul Nielsen og Kirsten Pedersdatter,
Fra en Gaard i Haals til Øxenvad Mølle.
Medbringer Børnene Mette Johanne Poulsen 10 Aar gl., Ane Poulsen 7 Aar gl. og Niels Poulsen 5 Aargl. Samt Konens Datter før Ægteskab Else Sørensdatter 12 Aar gl.
(Desuden en tjenestekarl og en tjenestepige)
[Blenstrup 1813, farvekopi]

Ifølge Ellen Langeland skete der et mageskift, forstået på den måde at gården i Håls og Møllen begge var ejet af Lindenborg. De to gårdfæstere byttede fæste på uændrede betingelser.

Information om Øxenvad mølle findes flere steder. Adressen er i dag Horsens Hedegårdsvej 7, Skørping.

Mette Johanne blev konfirmeret i Blenstrup kirke i april 1859. Familien boede endnu på Øxenvad, men må være flyttet kort tid efter. Poul køber en gård i Oplev. Handlen sker ved en købekontrakt dateret 28. februar 1860, skødet tinglæst 23. juni 1860, men allerede 1. februar 1860 er familien flyttet ind på gården i Oplev. Her findes den ved folketællingen i 1860:

Gravlev, Oplev, En Gaard, FT-1860

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Fødested:
Poul Nielsen Riis 44 Gift Gaardeier Gjerding sogn
Kirsten Pedersen 42 Gift Hans Kone St. Brøndum sogn
Else Marie Poulsen 17 Ugift Deres Børn St. Brøndum sogn
Ane Poulsen 13 Ugift Deres Børn Gunderup sogn
Niels Poulsen 10 Ugift Deres Børn Gunderup sogn
Severin Thilman Nielsen 27 Ugift Tjenestefolk Gjerding sogn
Peder Jensen 36 Ugift Tjenestefolk Frær sogn
Jens Pedersen 60 Gift Aftægtsmand Her i Sognet
Maren Andersen 59 Gift Hans Kone Fræer
Bodil Kirstine Jensen 15 Ugift Deres Datter Her i Sognet

Det ses at Poul nu er blevet gårdejer, altså ikke længere gårdfæster. Gården, matrikel nr. 3 i Oplev, var ansat til hartkorn 3 Tønder 6 skæpper 3 fjerdingkar og 1½ album, en rimelig stor gård. Købsprisen var 3.500 rigsdaler.

Men opholdet i Oplev bliver kort. Allerede i løbet af sommeren 1860 køber Poul Sverriggaard, der lå ca. der, hvor Skørping station nu ligger. Vejen foran stationen hedder i dag Sverriggårdsvej. Gården i Oplev blev solgt for 3.400 rigsdaler, skødet tinglæst den 9. august 1861, altså over et år efter salget af gården, og efter at familien forlængst var flyttet. Køb og salg af gården ser ikke ud til at have været en god forretning.

Sverriggaard havde matrikel nr 10 og var ansat til 1 tønde 2 skæpper 1 fjerdingkar og 1 ¼ album hartkorn. Ikke nogen stor gård, men dog større end et husmandssted, der normalt var under ¼ tønder hartkorn. Gårdens jorde bestod af en del agerland, men dertil også en del hede. Og området omkring gården var præget af store skovområder, den nordlige del af Rold Skov. Skødet på Sverriggaard blev tinglæst den 27. august 1861, men Poul og familie er flyttet ind i sommeren 1860, idet det af købekontrakten af 4. november 1860 fremgår at familien allerede bor på Sverriggaard. Købsprisen for gården var 2900 Rigsdaler.

I 1866 solgte Poul et stykke af gården fra til Mette Johanne og hendes mand Niels Pedersen Langeland. Stykket hed Sverrighus, eller lå i et område kaldet Sverrighuse. Det hus de byggede på joden findes stadig i Skørping.

I 1868/69 blev den jyske længdebane ført igennem til Aalborg. Der blev anlagt station ved Sverriggaard, og det der nu kaldes Skørping opstod omkring stationen. Stationen blev formodentlig anlagt ved Sverriggaard for at være tæt ved Rold skov.

Poul solgte Sverriggaard med skøde tinglæst 4. maj 1869. Salgsprisen var 5.300 Rigsdaler, altså væsentlig over købsprisen. Prisstigningen skyldtes uden tvivl banen og stationens placering på Sverriggaards jorde. Køberen var købmand og ejendommen var i mange år købmandsforretning.

Poul købte en gård i Thisted i Astrup sogn syd for Rold skov. Gården havde matrikel nr. 2a i Thisted, Astrup sogn. Gården var ansat til 2 Td 4 Sk 2 Fdk Hartkorn, altså en rimelig stor gård. Købesummen 3.500 Rigsdaler blev betalt kontant. Skødet tinglæst 27. april 1869.

Familien er noteret som udrejst af Skørping sogn den 17. april 1869:

Udrejst fra Skørping den 17. april 1869
Poul Nielsen Rise, 53 Aar, har købt en Gaard i Thisted , Astrup Sogn.
Kirsten Pedersdatter, , P N Rises Kone
Anne Marie Poulsen, 22 Aar, en Datter af P N Rise
Niels Poulsen, 22 Aar, Broder til ovennævnte Pige.
[Skørping 1813 - , farvekopi]

Ved folketællingen i 1870 er der følgende beboere på gården i Thisted:

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Fødested:
Poul Nielsen 53 Gift Gaardeier Gjerding sogn
Kirsten Pedersen 50 Gift Hans Kone St. Brøndum sogn
Else Marie Sørensdatter 26 Ugift Deres Børn St. Brøndum sogn
Niels Poulsen 19 Ugift Deres Børn Gunderup sogn
Niels Peter Hansen 11 Ugift Tyende Sdr. Kongerslev

Allerede i 1870 sælger Poul gården, dog mod at der oprettes en aftægtskontrakt, der gør at han og Kirsten kan blive boende i en aftægtsbolig ved gården til deres død, hvilket de dog ikke ser ud til at gøre.

Ved folketællingen i 1880 opholder de sig hos Pouls datter Mette Johanne i Sverrighus i Skørping. På folketællings skemaet er de dog opført på Lista A, der omfatter midlertidig tilstedeværende personer. Det er noteret, at de egentlig er hjemmehørende i Visborg sogn, Hindsted herred. I Glerup By i Visborg sogn har Pouls søn Niels Poulsen en gård. De må altså have forladt aftægtsstedet i Thisted og flyttet til Glerup på et tidspunkt mellem 1870 og 1880.

Poul dør i 1886. Visborg kirkebog har følgende notits:

Poul Nielsen Rise, død 13 Oktober, begravet 20 Oktober 1887 på Visborg Kirkegaard.
Gift. Aftægtsmand på Glerup Mark. 71½ Aar.

Kirstens død er det ikke lykkedes at finde.

  • alle/peterlangeland/6-7.txt
  • Last modified: 2021/06/23 14:28
  • by jlk