Christen Christensen Rytter (58) og Kirsten Jensdatter (59)
Oversigt
Christen Christensen Rytter:
Far: Christen Christensen Rytter (1646 - 1731)
Mor: Mette Vogensdatter (? - 1695)
Født ca. 1688 i Volsted
Begravet 6. februar 1752 i Volsted
Kirsten Jensdatter:
Far:Jens Rasmusen (1675 - 1719)
Mor: Maren Christensdatter (1680 - 1736)
Døbt den 25. maj 1710 i Gunderup
Begravelsen ikke fundet. Død før 1776.
Trolovet Skt. Hansdag 1745 i Gunderup/Fjellerad.
Børn: Kirsten 1742, Maren 1744, Christen 1746
Christen Christensen Rytter
Christen blev formodentlig født i Volsted før 1692, som er det år kirkebogen for Volsted sogn starter. Se mere herom under noten om Christens forældre.
Det ser ud til at Christen var gift (mindst) to gange.
I 1728 blev han trolovet og viet til Birgitte Poulsdatter:
(1728) Domenica 5 post Pascha blev Gaard Chresten Rytter og Birgitte Polsdatter i Volsted trolovede.
Og Copulerede Domenica 2 post Trinit 1728.
[Volsted, 1692 – 1744, opslag 71]
Der ser ikke ud til at have været børn i dette ægteskab.
Birgitte døde i 1741:
(1741) Christen Rytters hustru begraf i Volsted Kggd 2 Pindsedag 1741.
[Volsted, 1692 – 1744, opslag 63]
Kirsten Jensdatter
Kirsten var fra Fjellerad, hvor hun kom til verden i 1710:
(1710) Eodem Die (Dom Rogate) blev døbt i Gunderup Kirke Jens Rasmusens oc hans Hustrus Barn af Fielrad, oc kaldet Kiersten.
Faddere Søren Østergaard, Niels Jensens(?) Hustru Oppelstrup, Niels Pedersens Kone, blev holdt til Daaben af Christen Jensen Fristrups Kone, alle af Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 16]
Dom. Rogate, 5. søndag efter påskedag, var den 25. maj i 1710
Christen og Kirsten Jensdatter
Efter den første kones død blev Christen gift igen. Denne gang med pigen Kirsten Jensdatter fra Fjellerad.
(1741) Festo Johan Babtistæ trolovede Christen Christensen fra Volsted med Kirsten Jensdatter af Fielrad. Forloverne vare Poul Nielsen af Volsted og Peder Hendrichsen af Støfring. Poul Østergd og Poul Rasmussen. NB at Skifte og Deeling var lovlig holdt efter hans afdøde Hustru, fremviste hand ? Tøger Bensen til Budderupholm hans bevis for.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 127]
Datteren Kirsten, som er den der optræder i slægtstræet blev født i 1742:
(1742) Chresten Rytter og Hustrus barn for svagheds skyld inddøbt og kaldet Kirsten.
Faddere Mads Gund(ersen), Peder Lassen, Povel Kielsen, Kirsten Vinter i Fersleut, Ane Andersdatter i Volsted.
[Volsted, 1692 – 1744, opslag 47]
Et af problemerne med at følge Christen er, at han ikke altid kaldes Christen Rytter, men Christen Christensen. Og sidst i 1750-erne begynder der at optræde endnu en person med navnet Christen Christensen. Han benævnes dog ofte Hedemand.
I 1744 fik Christen og Kirsten endnu en datter:
(1744) Den 2den Søndag i Fasten var Christen Christensens og Hustrus Barn til Daaben Kaldet Maren.
Faddere Mads Gundersen, Niels Lassen, Anders Throels:, Niels Vinters Hustru og Gregers Nielsens Datter Kirsten.
[Volsted, 1744 – 1771 FVD, opslag 5]
Og i 1746 en søn der blev opkaldt efter Christens far, og Christen selv:
(1746) Fastelavns Søndag var Christen Christensens og Hustrus Barn til Daaben Kaldet Christen.
Faddere Jens Nørgd, Jens Thusin, Peder Lassen, Niels Vinters Hs. og Anders Skræders (?) Hs.
[Volsted, 1744 – 1771 FVD, opslag 7]
Herefter er der ikke fundet flere børn, der med sikkerhed kan henføres til Christen og Kirsten. I 1750 optræder en Christen Christensen og hustru med et barn, der døbes Christen. Drengen Christen, født i 1746, er ikke noteret som død inden 1750, så det er usandsynligt, at forældrene er de samme som ovenfor. Desuden optræder der en Claus Christensen som fadder, der normalt optræder ved ’den anden’ familie Christen Christensen.
Christen dør i 1752:
(1752) 1752 Dom Sexagesima belf Christen Christensen jordet Ætat 64.
[Volsted, 1744 – 1771 FVD, opslag 48]
Sexagesima var den 6. februar i 1752.
Christen må altså være født ca. 1688, altså fire år inden kirkebogen for Volsted starter. Han har altså været 54 år, da han blev gift med Kirsten.
Kirstens død er ikke fundet. Hun optræder dog i et skifte:
Karen Sørensdatter, ugift i Gunderup i et hus på præstegårdens grund. 11.4.1776,
.
.
c Kirsten Jensdatter, død, var g.m. Christen Rytter i Volsted. 2 B(ørn):
1 Kirsten Christensdatter g.m. Kjeld Poulsen i Håls
2 Maren Christensdatter g.m. Søren Nielsen i Mjels [i Ferslev sogn]
.
.
[Brejl.dk/aalborggejst.html]