Anders Poulsen (54) og Johanne Nielsdatter Vinther (55)
Oversigt
Anders Poulsen:
Far: Poul Jensen (1707 - 1765)
Mor: Else Andersdatter (1708 - 1757)
Døbt 29 januar 1736 i Gunderup
Begravet 24. november 1782 i Gunderup
Johanne Nielsdatter Vinther:
Far: Niels Larsen Vinther(1701 - 1758)
Mor: Kirsten Henriksdatter (1703 - 1767)
Døbt 8. april 1731 i Ferslev.
Begravet 28. januar 1804 i Gunderup.
Trolovet 17. december 1758 i Ferslev.
Anders var fæster på Øster Flamstedgård.
Børn: Niels 1760, Else 1761, Jens 1764, Kirsten 1766
Anders Poulsen
Anders blev født i Flamsted og døbt i Gunderup kirke i 1736:
(1736) Eod Die (Dom Septuages.) publiceret Poul Jensens Søns Daab af Flamsted, som tilforn formedels Svaghed var ind døbt, og da kaldet Anders; Faddere Just Smid af Aalborg og hans Broder Anders, Just Smids Kone.
[Gunderup, 1706 – 1756, opslag 111]
Septuagesima, 9. søndag før påske, var den 29 januar i 1736.
Johanne Nielsdatter Vinther
Johanne var fra Ferslev, hvor hun blev født i 1731:
(1731) Ao. Dominica 2 post Pasche blef Niels Vinthers og hustrus Barn døbt og kaldet Johanne.
Faddere
Lars Persøn, Boel Jensdatter
Søren Buus , Johanne Troelsdatter
Christen __
[Ferslev, 1692 – 1744, opslag 51]
Anden søndag efter påske var den 8. april i 1731.
Anders og Johanne
Anders og Johanne blev gift i 1759, dog med trolovelse i 1758:
(1758) Ao 1758 d 3die Adventis ? blev Anders Poulsen og Johanne Niels Datter trolovede.
Forloverne vare Niels Poulsen Flamsted Møller og Hans Andersen i Østrup(?).
Og copulerede ?
[Ferslev, 1744 – 1771, opslag 87]
Tredje søndag i advent var den 17. december i 1758.
Det er vanskeligt at tyde hvornår de blev copulerede, altså viede i kirken, men det var formodentlig kort efter nytår 1759.
Anders var fæster i Flamsted, hvor de fik deres første barn i 1760:
(1760) Dom 3tia (post Epiph) Døbt Anders Poulsens Søn Niels af Flamsted,
Fadderne vare Mathias Nielsens kone af Tordrup, Poul Vinthers Kone, Lars Vinther og Niels Møller af Flamsted og Lars Pedersen af Haels.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 13]
Drengen blev opkaldt efter morens far, ikke farens far som det ellers var normalt. Ferslev familien var vel derfor den dominerende. Poul Vinther er formodentlig ane nr. 52, der var fæster på Vester Flamstedgård.
I 1761 fik Anders og Johanne en datter:
(1761) Dom 1 Adventis Døbt Anders Poulsen og hustru Johanne Nielsdatter af Flamsted Deres Datter Else,
Fadderne vare Mathias Nielsens Kone fra Tordrup, Jens Skræder og Bæstemor (?) Kirsten Peders Datter af Vaers (Vårst?), Peder Vinther og broder Lars af Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 17]
I 1764 fik de en søn, der blev opkaldt efter farens far:
(1764) Christ. Himmelfarts Dag Døbt Anders Poulsen og hustru Johanne Niels Datter af Flamsted Deres Søn Jens,
Fadderne vare Poul Vinthers Kone, Niels Møllers, Lars Vinther og Anders Nielsen alle af Flamsted, og Jens Søndergrd ? Karen Jens Datter af Haels.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 21]
Drengen døde dog efter 14 dage:
(1764) Tredje Pindse Dag kastet Jord paa Anders Poulsens 14 Dage gamle Søn Jens af Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 116]
I 1766 fik de en datter, der er den person der optræder i slægtstræet:
(1766) D 20 Julij Dom 8 post Trin Døbt Anders Poulsens Datter Kirsten. Fadderne vare Poul Vinters Kone og ? Kone af Flamsted, Lars Christensen og Kone af Miels og Peder Skoleholder af Haels.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 25]
I 1768 fødte Johanne tvillinger. Der dog begge var døde ved fødslen eller døde kort efter:
(1768) Dom 10ma (post Trin) Anders Poulsens Kone i Flamsted fødte tvillinge Pigebørn, det ene uden, det andet med lidt liv, som strax blev til intet.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 28]
Herefter ikke flere børn.
Anders døde i 1782, kun 46 år gammel:
(1782) (Dom 26 post Trin) Begravet Anders Poulsen Gaardmand af Flamsted, 46 Aar.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 143]
Den 26. søndag efter trinitatis var den 24. november i 1782.
Kirkebogen har også følgende notits:
(1782) Den 14de Nov. Beredt Anders Poulsen i Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 143]
Præsten havde tilsyneladende forberedt Anders til døden, administreret ’den sidste olie’. Det er sjældent set at kirkebøger noteret denne type handlinger.
Johanne efter Anders’ død
Johanne ser ud til at have overtaget mandens fæste af gården i Flamsted, hvilket fremgår af folketællingen i 1787:
Gunderup, Flamsted, FT-1787
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
---|---|---|---|---|
Johanne Nielsdatter | 56 | Enke | Madmoder | Gaardfæster |
Niels Andersen | 27 | Ugift | Hendes Barn | |
Kiersten Andersdatter | 21 | Ugift | Hendes Barn | |
Niels Mathisen | 28 | Ugift | Tienestefolk | Gevorben Soldat |
Claus Christensen | 31 | Ugift | Tienestefolk | Land Soldat |
Christen Andersen | 17 | Ugift | Tienestefolk | |
Giertrud Jacobsdatter | 24 | Ugift | Tienestefolk | |
Christen Aqildsen | 71 | Enke | Tienestefolk |
Det er vel her rimeligt at bemærke, at gården ikke længere var ejet af Restrup gods, men tilhørte Poul Vinther, der i 1779 havde købt hele Flamsted by af godsejeren.
Inden folketællingen i 1801 var gården overtaget af Johannes svigersøn, Ole Vinther. Og Johanne havde ophold på gården, der nu ikke længere var en fæstegård, men ejet af svigersønnen.
Gunderup, Flamsted, FT-1801
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
---|---|---|---|---|
Ole Vinther | 36 | Gift | Hosbonde | Gaard Ejer |
Kirsten Andersdatter | 35 | Gift | Hans Kone | |
Poul Vinther | 8 | Ugift | Deres Børn | |
Ane Johanne Vinther | 6 | Ugift | Deres Børn | |
Mette Kirstine Vinther | 4 | Ugift | Deres Børn | |
Trine Marie Vinther | 2 | Ugift | Deres Børn | |
Niels Sørensen | 23 | Ugift | Tienestefolk | |
Niels Sørensen | 21 | Ugift | Tienestefolk | |
Christian Sørensen | 12 | Ugift | Tienestefolk | |
Johanne Jensdatter | 23 | Ugift | Tienestefolk | |
Mariane Nielsdatter | 12 | Ugift | Tienestefolk | |
Johanne Nielsdatter | 70 | Enke | Konens Moder | Ophold af Gaarden |
Johanne døde i 1804:
(1804) 28 Januar - Gaardej Ole Vinthers Kones Moder af Flamsted 78 Aar
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 155]
Alderen passer dog ikke. Johanne blev født i 1731 og var vel derfor 73 år i 1804, ikke 78 som anført. Og teksten i kirkebogen er tydelig. Og de 73 år passer med folketællingen i 1801!