Poul Pedersen Vinther (52) og Ane Pedersdatter Nørgaard (53)
Oversigt
Poul Pedersen Vinther:
Far: Peder Nielsen Vinther (1672 - 1757)
Mor: Karen Gregersdatter (1680 - 1768)
Døbt 23. august 1711 i Gunderup
Begravet 2. januar 1794 i Gunderup
Ane Pedersdatter Nørgaard:
Far: Peder Christensen Nørgaard (1708 - 1787)
Mor: Mette Olufsdatter Kiær (1713 - 1786)
Døbt 25. august 1737 i Ellidshøj
Død 19. december, begravet 27. december 1814 i Gunderup
Viet 4. november 1759 i Ellidshøj..
Pouls børn i første ægteskab: Peder 1750, Kirsten 1752, Jens 1754
Poul og Anes børn: Peder 1760, Kirstine Cathrine 1762, Ole 1764, Lars 1768, Gregers 1770, Mette 1775.
Poul Vinther var en velstående bonde fra Flamsted i Gunderup sogn. Han startede som fæstebonde på Vester Flamsted gård i 1747. I 1779 købte han hele Flamsted bebyggelsen af ejeren af St. Restrup gods. Flamsted bestod af to gårde, Øster og Vester Flamstedgård, et par huse og en vandmølle.
Poul var gift to gange. Først med Kirsten Jensdatter fra Vaarst, senere med Ane Pedersdatter Nørgaard fra Ellidshøj.
Poul Pedersen Vinther
Poul blev født i 1711 og døbt i Gunderup Kirke:
(1711) Dom 12 Trinit: Blev døbt i Gunderup Kirche Peder Vinthers oc hans Hustru Karen Gregersdtrs Barn af Flamsted, som blev kaldet Povel, Faddere Villas Møller af Flamsted, Jens Vognss udi Bros-Huuset, Peder Smid i Gunderup, Jens Mortenssøns Kone af Flamsted n: Johanne Christensdtr, blev holdt ved Daaben af Jens Povelsøns Kone af Haals, m: Maren Madsdtr.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 20]
Poul blev i 1748 gift med Kirsten Jensdatter i Gunderup Kirke:
(1748) Eod. Die. (Dominica 2 Adv) Ægteviede Poul Vinther af Flamsted og Kirsten Jensdatter af Varst.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 146]
Poul og Kirsten fik 3 børn der blev voksne, en der levede en dag, en dødfødt og en der tog livet af moren, uden at blive født. Det første barn i 1750:
(1750) Dom 16 p Trinit døbt i Gunderup Kirche Poul Vinthers Søn Peder. Faddere Jens Svensen og Kone og 2 Sønner Søren og Jens i Varst, og Søren Pederss Kone i Haals.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 151]
Igen i 1752. Denne gang en datter:
(1752) Dom 23 trolovet … og døbt Poul Vinthers Dtr Kirsten Faddere Jens Svendsen og Kone og Søn Jens Kirsten Pedersdatter og __ i Haals.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 155]
Endnu en søn i 1754:
(1754) Eod Die (Dom 4 post Trin) døbt i Gunderup Kirche Poul Pedersen Vinthers og Hustru af Flamsted deres Søn, kaldet Jens, Faddere Peder Vinther og Kone og Søn Lars i Flamsted, Ung. Jens Svendsøn og Søster Karen i Vaerst.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 159]
Peder Vinther må være Pouls far.
I 1756 et dødfødt barn:
(1756) Dom Cantate … kastet Jord paa Poul Pedersen Vinthers Dreng som i Søndags blev død født.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 163]
Og endelig i 1757 endnu en datter:
(1757) D 27 Sept Inddøbt Poul Vinther og Hustru Kirsten Jens Datter deres Barn Karen af Flamsted, det døde Dagen efter.
[Gunderup, 1754 – 1803 FKVD, opslag 10]
Kirsten Jensdatter døde i 1759:
5te Søndag efter Paasche begravet Poul Vinthers Kone i Flamsted, død i Barnsnød uden at blive forløst.
[Gunderup, 1754 – 1803 FKVD, opslag 113]
Efter Kirstens død blev Poul gift med en pige fra Ellidshøj, Ane Pedersdatter Nørgaard.
Ane Pedersdatter Nørgaard
Ane blev født i 1737 og døbt i Ellidshøj Kirke:
(1737) D 25 Aug hafde Peder Nørgaard og Hustru Mette Kiær et Barn til Daaben kaldet: Ane: Faddere Ole Kiær af Molberg og Hustru, Jens Laustsen og Datter, Morten og Hustru.
[Ellidshøj, 1691 – 1742, opslag 146]
Ole Kiær må være Mettes far.
Intet mere vides om Ane før vielsen til Poul i Ellidshøj kirke.
Poul og Ane
Poul og Ane blev gift i efteråret 1759:
(1759) D 12 p Trin d 2 Sept Povel Pedersen Vinther og Ane Pedersd: Nørgaard trolovede.
Dom 21 P Trinit: 4 November copulerede.
[Ellidshøj, 1743 – 1807, opslag 102]
Poul var, som det kan ses, ca. 26 år ældre end Ane!
Og de fik en del børn. Den første søn fik navnet Peder, som Pouls første søn. Denne søn vel opkaldt efter morfaren:
(1760) Dom p Døbt Poul Pedersen Vinther af Flamsted hands Søn, Peder, Fadderne vare Niels Poulsen Møllers Kone fra Flamsted. Poul Thomsen og Kone fra Bunderup og Jens Buus ved Lars Vinther af Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1803 FKVD, opslag 14]
Herefter en datter:
(1762) 5te Søndag efter Paaske Døbt Poul Vinthers Datter Kirstine Cathrine af Flamsted, Faddere vare Mads Christensen Nørgaards Kone af Ellidshøj, Poul Thomasens Kone af Gunderup, Anders Poulsen af Flamsted, Jens Jensen af Haels og Lars Pedersen Haels.
[Gunderup, 1754 – 1803 FKVD, opslag 18]
Og sønnen Ole, som er den der optræder i familietræet. Ole blev født i 1764, og blev døbt i Gunderup kirke:
(1764) Den 23de (post Trinitatis) Døbt Poul Pedersen Vinther af Flamsted Hede Søn Ole, Fadderne vare Anders Poulsens Kone Johanne Niels Datter, Niels Poulsen Møller med _ Karl Simon og Mads Nørgaard med Daater fra Ellidshøj.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 22]
Og en søn:
(1768) Dom Cantate Døbt Poul Vinthers Søn Lars af Flamsted, Fadderne vare Anders Poulsen og Kone, Mølleren og Kone og Anders Huusmand, alle af Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 28]
Og endnu en søn:
(1770) D 26 Dec Døbt Poul Vinthers Søn Gregers af Flamsted, Fadderne vare Knud Christensen og Kone af Oppelstrup, Mads Nørgaards Datter Maren af Ellidshøj, Xsten Møller og Niels Larsen Møller af Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 32]
Til sidst en efternøler, en datter:
(1775) Dom 21 post Trin Døbt Poul Pedersen Vinther og Hustru Ane Peders Datters Lille Datter Mette af Flamsted. Fadderne vare Lars Buus og Kone fra Ferself, Xsten Pedersen og Kone fra Svenstrup og Jens Vinther af Flamsted.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 43]
Ved folketællingen i 1787 var der følgende personer på gården.
Gunderup, Flamsted, FT-1787
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
---|---|---|---|---|
Poul Vinther | 75 | Gift | Hosbonde | Bonde og Selveier |
Ane Pedersdatter | 51 | Gift | Madmoder | |
Peder Vinther | 26 | Ugift | Barn | |
Ole Vinther | 22 | Ugift | Barn | |
Lars Vinther | 18 | Ugift | Barn | |
Greis Vinther | 16 | Ugift | Barn | |
Mette Vinther | 9 | Ugift | Barn | |
Ane Knudsdatter | 12 | Ugift | Konens Søster datter | |
Maren Simonsdatter | 24 | Ugift | Tienestefolk | |
Ane Marie Hansdatter | 22 | Ugift | Tienestefolk | |
Lars Pedersen | 14 | Ugift | Tienestefolk | |
Christen Andersen | 15 | Ugift | Tienestefolk | |
Dorthe Nielsdatter | 13 | Ugift | Tienestefolk |
Gården, Vester Flamsted Gård var på ca 10 tdr Hartkorn, hvilket er en anseelig gård, hvilket også fremgår af folkeholdet, tre piger, to tjenestedrenge ud over de fire voksne og halvvoksne sønner, Peder, Ole, Lars og Gregers.
Poul døde i 1794 og blev begravet i Guderup:
(1794) Død en Mand 80 Aar, Poul Vinther Selv Eier i Flamsted d 2den Jan.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 1151]
Ifølge P V Christiansen overtog sønnen Peder Vester Flamsted Gaard efter faren. Han solgte dog hurtigt til broren Gregers, der havde bestået landmålereksemen i København. Ved folketællingen i 1801 bor Ane hos sønnen Gregers:
Gunderup, Flamsted Bye FT-1801
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
---|---|---|---|---|
Gregers Vinther | 30 | Gift | Hosbonde | Gaardejer og Landmaaler |
Chathrine Veibye | 36 | Gift | Hans Kone | |
Ane Cathrine Vinther | 4 | Ugift | Deres Børn | |
Mette Marie Vinther | 2 | Ugift | Deres Børn | |
Severine Vinther | 1 | Ugift | Deres Børn | |
Anders Nielsen | 34 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Jacob Nielsen | 21 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Niels Andersen | 20 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Mads Hansen | 18 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Johanne Mathisdatter | 23 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Ane Nielsdatter | 31 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Christiane Adamsdatter | 15 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Mariane Sørensdatter | 12 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Christiane Christensdatter | 13 | Ugift | Deres Tienestefolk | |
Ane Pedersdatter | 65 | Enke | Hans Moder | Ophold hos Sønnen |
Ane dør i 1814, og bliver begravet i Gunderup.
(1814) Ane Pedersdatter, Kone i Flamsted, 78 Aar, død 19. begravet 27. december
[Gunderup farvekopi.]