This is an old revision of the document!
Niels Christensen Tusen (48) og Maren Knudsdatter (49)
Oversigt
Niels Christensen Tusen:
Far: Christen Nielsen (1665 - 1736)
Mor: Anne Jensdatter (1665 - 1731)
Døbt 9. april 1703 i Skørping
Begravet 20. marts 1765 i Skørping
Maren Knudsdatter:
Far: Knud Pedersen (1659 - 1726)
Mor: Ellen Sørensdatter (1663 - 1757)
Døbt 3. maj 1711 i Fræer
Begravet 11. februar 1787 i Skørping
Trolovet 2. januar, viet 20. februar 1735 i Fræer.
Niels var gårdfæster i Skindbjerg i (Gl.) Skørping sogn.
Børn: Anne 1736, Knud 1737, Kiersten 1740, Christen 1742, Peder 1744, Peder 1745, Poul 1748, Ellen 1751, Kiersten 1753, Maren 1757.
Der nogen mystik om navnet Tusen. Jeg tror ikke det er et patronymikon, selv om det engang imellem bliver opfattet sådan.
Niels Christensen Tusen
Nielses forældre var gårdfæstere i Skindbjerg, hvor Niels blev født i 1703:
(1703) Den 2den Paaskedag var til Kirke Christen Nielssønss og Hans Hustru Anne N: i Schinberg deris inddøbte Drengebarn kaldet Niels, som for sin svagheds skyld paa Palmesøndag blev inddøbt.
Faddere Just Nielsen i Schinberg, Christen Jensen ibm, Jens Nielsen Schibsted, Søren Jensen i Lund.
Karen Jensdatter i Schinberg bar Barnet, Morten Steffanssøns Hustru Mette, Anne Jensdatter i Lunden.
[Skørping, 1701 – 1749 FKVD, opslag 7]
Der kan være tvivl om dette er den rigtige Niels, søn af Christen, idet moren angives som Anne N. Hun hed vist nok Anne Jensdatter, så N-et efter Anne må være en fejl eller må have en ukendt forklaring.
Mere vides ikke om Niels før hans giftermål med Maren Knudsdatter fra Lykkegaard i Fræer.