Knud Jensen (422) og Karen Christensdatter (423)
Oversigt
Knud Jensen:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Født ca. 1594 formodentlig i Horsens, Blenstrup sogn
Død 16. marts 1655, begravet den 20. marts i Blenstrup
Karen Christensdatter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Fødsel: Intet vides
Begravet 17. september 1678 i Blenstrup.
Vielse: Intet vides
Knuds datter af første ægteskab: Kirsten 1625?
Børn: Kirsten 1635?, Anne 1640, Jens 1644, Poul 1647, Johanne 1650
Knud Jensen var formodentlig gift to gange, idet han havde to døtre, der begge hed Kirsten.
Karen Christensdatter, som var hans anden kone, er ret sikkert mor til Anne Knudsdatter, som er den der optræder i familietræet.
Oplysninger fra kirkebogen
Fra Blenstrup kirkebog, der begynder i 1646, vides følgende om Knud og Karen.
En søn, Poul, døbes i 1647:
(1647) Den 14 Januar 1647 døbte Jeg Knud Jensens barn i Horsens med Nafn Poffuel. Faddere Christen _søn paa backen udi Doldrup, Mads Jensøn i Horsens, Anders Seffrensøn, Laurits Lauritsøn oc Else Mortensdatter _, Ing Jensdatter udi Horsens baar barnet.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 6]
Dernæst en datter:
(1650) Dominica Quasimodo geniti, som infalt den 20 Aprilis 1650 Døbte Jeg Knud Jensøns Pige barn i Horsens med Nafn Johan, hvilken hans Syster Ing Jensdatter i Horsens frembar. Fadder Karle Mads Jensøn, Peder Madsøn, Jens Mikelsøn, Peder Benningsøn, Seffren Christensøn, Christen Christensøn, Qvinder Else Mortensdatter, _ Pedersdatter, Kirsten Korfitsdatter, alle i Horsens oc Else Christensdatter i Dolderup.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 11]
I 1651 blev en datter gift:
(1651) Den 18 Søndag efter Trin som infalt den 28 September 1651 trolovede Jeg Peder Gonnissøn oc Kiersten Knudsdatter i Horsens
Og
Dominica 25 post Trinit som infalt den 16 November 1651 Viede jeg Peder Gonnisøn oc Kiersten Knudsdatter i Horsens, som nu bor i Volsted.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 13/14]
I 1652 blev en søn dræbt og begravet:
(1652) Anno 1652 den 3 Junij ihielslog en hest Knud Jensøns Søn i Horsens med Nafn Jens, som var i sin niende Aar, oc blef hand dom 6 Junij, nemlig Pindsaften, næst derefter begrafuet i Blenstrup Kirkegaard.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 15]
Sønnen Jens må være født i 1644, og vel som den førstefødte søn af Knud Jensen, og derfor opkaldt efter farfaren.
I 1656 blev endnu en datter med navnet Kirsten gift:
(1656) _ som infalt 2 Aprilis 1656 trolovede Jeg Niels _søn i Romdrup oc Kiersten Knudsdatter i Horsens.
Og
(1656) Dom 2 post Trin som infalt den 15 Juni 1656 Viede Jeg sammen i Echteskab Niels Pofulesøn i Romdrup oc Kiersten Knudsdatter i Horsens, som nu bor i Romdrup.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 22]
Den yngste datter, Johanne, blev trolovet i 1769:
(1769) Den 19 October trolovede Jeg her i _ mit Kammers Peder Christensøn oc Johanne Knudsdatter af Horsens i Blenstrup Sogn.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 48]
Og sønnen Poul blev trolovet i 1671:
(1671) 15 (Januar) Dmia 2 Epiph trolovede Jeg i Aschildrup Poffuel Knudsøn oc Anne Jensdatter.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 50]
Knud døde i 1655:
(1655) Dom _ den 16 Martij om Aftenen døde Knud Jensen i Horsens i sin Alders 61 Aar og bleff den 20 Martij næst efter beravet.
[Blenstrup, 1646 - 1719 , opslag 20]
Og Karen i 1678:
(1678) Onsdagen den 17 Sept begroff Hr. Jens Karen Christensdatter, Sl: Knud Jensøns hustru i Horsens.
[Blenstrup, 1646 - 1719 , opslag 20]
Konstrueret tidslinie
På grundlag af kirkebogens oplysninger er det muligt at opstille følgende tidsrækkefølge:
Knud blev gift første gang omkring 1620-25 og fik en datter, der fik navnet Kirsten. Hun blev gift i 1651, og hvis hun var 25 år ved vielsen, må hun være født omkring 1626.
Knuds første kone døde og Knud blev gift med Karen Christensdatter. Knud og Karens første barn var formodentlig en datter, der fik navnet Kirsten. Hun blev gift i 1756 og må være født midt i eller eventuelt sidst i 1630-erne.
Herefter i 1640 datter Anne, der optræder i familietræet. Og sønnen Jens i 1644. Endelig sønnen Poul i 1647 og til sidst datteren Johanne i 1650.
Anden information om familien
Knuds far hed Jens. P V Christiansen anfører, at han havde en bror, Niels Jensen, der var herredsfoged i Hellum herred, og at denne bror boede i Horsens. Af kirkebogen refereret ovenfor vides at Knud også havde en søster, Inger Jensdatter. Eventuelt havde Knud også en bror der hed Mads Jensen, skønnet ud fra kirkebogen.
Niels Jensen, der var herredsfoged i Hellum Herred, havde en søn, der blev præst. Denne søn tillagde sig navnet Blicher, og blev stamfar til en slægt af præster med dette navn, sluttende med Steen Steensen Blicher.
Ifølge Ole Færch: Himmerlandske herredsfogeder by- og birkefogeder samt -skrivere, var Knud og Niels ikke brødre. P. V. Christiansens formodning om at der skulle være en forbindelse til Blicher fasmilien holder derfor ikke vand.
Ole Færch baserer sig blandt andet på følgende sag fra Hellum herreds tingbog, under 6. juli 1630. (Oversættelsen foretaget af Ole Westermann, DIS Forum):
Peder Jennsen i Bellum haffde med enn skrifftelig steffning
udi rete steffnet hans Brøder Niels Jensen och Chresten Jennsen
i Horsens for huis Arffuelodt och Anpart forne Peder
Jensen for miener sig At Vere tillfalden epter
sin Moder Kiersten Madsdr Som de kun haffr
vdi bræffuet hoß denom huilke Arffue och hand
formiente forne Nielß Jensen och Christen Jensen pligtig
ehr Och bør hanom Och Polege och for tillfridtz stille
(næste side)
Eller och lade deres Moders Gandske boed..?
och epterladendeß godhz komme till schiffte Och
Rigtig Deeling och hanom sin Anpart der
aff som hand ehr beretiget kandt bekome
eller och derfor for bør At Lide tilltalle.
Saa Møte forne Nielß Jensen och Chresten Jensen
och berete forne Peder Jensen saa sandt ehr Ud
giff Aff boæedt haffuer bekomet saa møget, och
Miere endt hanom medt Rete kunde haffue
tillfalden Miente hannem Ingen Vider arffue
bør At haffue Med Minndre handt epter louen
will Indtføre huiß handt haffr bekomet,
den for nogen Leilighedt bleff same sag opsat
till i dag 3 Wger
Peder, Niels og Christen var altså brødre, men ikke Knud.
Knud optræder også med en sag på herredstinget i begyndelsen af august 1630. Sagen er med eller mod Peder Gregersen fra Flamsted.
(Tingbogen burde gennemgås for personer af interesse for slægtstræet)
Et skifte noteret i Lindenborgs skifteprotokol giver yderligere informationer om familien. Skiftet er efter Knuds søn Poul, der var fæstebonde i Askildrup. Det fremgår af skiftet, at alle Pouls søstre med undtagelse af Anne var døde, hvorfor det var søstrenes børn, der arvede. Boet var meget fattigt, med en underbalance på over 100 rigsdaler. En væsentlig del af underbalancen skyldtes at gården, som fæsteren var pligtig at holde i god stand, var meget forsømt.
Anno 1713 dend 28 Februari efter fore gaaende Laulig til Liusning er holden skifte og deeling paa Baroniet Lindenborgs Sterfbo i Aschildrup efter af død Sahl: Poul Knudsøn _ hans efterladte enke Anne Jensdatter og dend Sahl: Mands Søster Anne Knudsdatter Sahl: Gregers Poulsøn i Flamsted, sampt hans afdøde 3de Søstre Johanne Knudsdatter, Kirsten Knudsdatter og anden Kirsten Knudsdatter deris efterlevende børn, som var Knud Pedersøn i Frær. Laurids Pedersøn i Volsted, Christen Pedersøn i Ellishøg, Knud Gundesøn i Fored(?) Aschildrup, Jens Gundesøn i Horsens, Knud Nielsøn _, Christen Nielsøn, Maren Nielsdatter i Echteskab med Niels Nielsøn Glad, Sahl: Jens Pedersøn Enche Johanne Nielsdatter, Else Nielsdatter i Echteskab med Mads Nielsøn, Kirsten Nielsdatter i Echteskab med Jens Lauridsøn, Karen Nielsdatter i Echteskab med Søren Kieldsøn alle af Romdrup, Karen Pedersdatter i Echteskab med Jens Madsøn, Anne Pedersdatter i Echteskab med Laurids Christensøn, Sahl: Laurs Vognsøns Enche Kirsten Pedersdatter alle af Volsted, hvor da paa høje Herskabs og Rettens Vegne var mødt Niels Nielsøn af Lindenborg, som med sig hafde 2de Vurderingsmænd Rasmus Sørensøn og Jens Knudsøn begge af Dito Aschildrup, og blev da sat til Enchens Lausværge hendes Svoger Christen Nielsøn som sig Dito Værgemaal godvillig paattog, og blev da fremstillet 4 Advarselsmænd, Niels Jensøn Bøcher, Jens Jensøn og Peder Sørensøn af Aschildrup, sampt Peder Nielsen af Blenstrup, hvilke samtlige tilstode at de Lovlig til i Dag hafde indkaldt foranskreven dend Sahl: Mands Arvinger sig i Dag ved 10 slet her i Sterfboet at indfinde dennem, hver for sig eller deris Lausværge ved Skifte at være pasant, at Enhver nest Guds hielp kunde vider fares hvis lovlig og Ret kunder eragtiges og var da i Sterfboet ved Skiftet mødt og overværende indkaldte, Knud Pedersøn af Frær, Jens Gundesøn af Horsens og Knud Gundesøn af Aschildrup, at øvrige ind kaldte Arvinger som her betedes lovlig at være advaret og ej til Skiftet er mødt aconiv deris efter Lovens 5te Bogs 2 Cap 8 Art = pag=677. Der __ blev Skiftets forretning fore tagen og befandtis da Boens Indgiæld og Udgiæld som følger: (Herefter opregnes boets ejendele, idet huset gennemgås under følgende rubrikker: I Stuen, I Buret, I Kielderen, Paa Loftet, I Brøgerset, I et andet lidet Kammer, I Laden, I Gaarden, Qvæg og Bester, Rug Sæden i Marken.