alle:peterlangeland:24-25

Poul Nielsen Rise (24) og Maren Olesdatter (25)

Oversigt

Poul Nielsen Rise:
Far: Niels Christensen Thuesen (1703 - 1765)
Mor: Maren Knudsdatter (1711 - 1787)

Døbt 28. juli 1748 i Skørping
Begravet 18. oktober i 1803 i Gerding

Maren Olesdatter:
Far: Ole Nielsen Smed (1729 - 1779)
Mor: Maren Andersdatter (1731 - 1800)

Døbt 8. februar 1767 i Fræer
Død 23. juni, begravet 30. juni 1848 i Gerding

Trolovet 23. februar, viet 18. april 1787 i Fræer

Børn: Niels 1788, Ole 1790, Maren 1793, Birgitte 1794, Kirsten 1796, Mariane 1798, Jens 1800, Ellen 1803. Børn i Marens andet ægteskab: Poul 1806, Laurs 1808.


Der er noget underligt med Pouls far, der hedder Niels Christensen Thuesen. Jeg er ikke sikker på at Thuesen er et sen-navn, men er i stedet en form for stednavn.

Poul stammede fra Skindbjerg i Skørping sogn, hvor han blev født i 1748:

Dca 7 a Trinit: var til Daaben Niels Tuess og Maren Knudsd af Schindberg deres Barn og blev kaldet Poul.
Jens Tuess i Woldsted, Søren Pedersen i Schindberg, Laurids Corfitsen hos Niels Tuess; Anne Lauersd Jens Tuess i Wolsted, Birgitte Knudsd Christen Anderss Horsens, Kirsten Knudsdatter Joha Lychegrds.
[Skørping, 1701 -1749 FKVD, opslag 75]

Syvende søndag efter Trinitatis var den 28. juli i 1748. Poul blev konfirmeret i Skørping kirke i 1766

Konfirmation 1766
Sal: Niels Thuesøns Søn af Schindber – Poul – 16 Aar
[Skørping, 1750 -1807 FKVD, opslag 33]

Poul flyttede til Rise, hvor han fæstede en gård. Han blev gift med datteren af hans forgænger som fæster på gården, Mikkel Pedersen og Helvig Gregersdatter, der fik aftægt på gården. Se folketællingen nedenfor.

Brylluppet med datteren er noteret i kirkebogen:

(1786) Den 10 Febr blev Povl Nielsøn og Kirsten Michelsdatter trolovede i Riise – Forloverne vare Just Chrestensøn og Jens Jensøn af Seilstrup.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 7]

Men deres første søn tog livet af Kirsten:

(1787) Dom 2 ab Epiph d 14 Januar blev Povls Hustru i Riise Kirsten Michelsdatter Gl 31 Aar begravet tillige med sin dødfødte Søn.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 8]

Poul blev dog hurtigt gift igen. Denne gang med en pige der var næsten 20 år yngre end ham, Maren Olesdatter.

Maren var fra Sejlstrup i Fræer sogn, hvor hun blev født i 1767:

Dom 5 p Epiph: var til Daaben Ole Smids og Maren Andersdatters barn af Sejelstrup kaldet Maren.
Faddere Niels Pedersøn af Mølholm, Lars Dragon af Thorup, Knus Smid af Sejelstrup, Peder Mortenssøns Hustru Kiersten af Frær, Knud Smids Hustru Maren af Sejelstrup bar Barnet.
[Fræer, 1750 – 1813 FKVD, opslag 20]

Femte søndag efter Hellig tre Konger (Epiphani) var den 8. februar i 1767.

Maren blev konfirmeret i Skørping kirke første søndag efter Påske i 1783.

Ole Smeds Datter af Seielstrup Maren 16 Aar.
[Skørping, 1750 -1807 FKVD, opslag 160]

Poul og Maren blev trolovet og viet i 1787:

Den 23 Februarii (1787) blev Enkemand Povel Nielsen af Riise i Gierding Sogn og Ole Smeds Datter Maren af Sejelstrup trolovede. Forloverne vare Jens Jensen af Sejelstrup og Niels Piersen af Sier Skovhuus i Sier Sogn.
Copulerede 18 Aprilis
[Fræer, 1750 – 1813 FKVD, opslag 92]

Det ser ud som om Poul har haft gode forbindelser til Sejlstrup, idet Jens Jensen fra Sejlstrup er forlover ved begge trolovelser.

Ved folketællingen i 1787 er der følgende indbyggere på gården i Rise:

Gerding, Riise, FT-1787, en gaard

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Povl Nielsøn 40 Gift 2den gang huusfader bonde og gaardbeboere
Maren Olesdaatter 27(21?) Gift 1ste gang hans kone
Michel Pedersøn 70 Gift 1ste gang opholdes ved gaarden,
Helvig Gregersdatter 76 Gift 1ste gang som de selv har afstaaet
Christen Jensøn 45 Ugift tienestefolk
Knud Jensøn 30 Ugift tienestefolk landsoldat
Kirsten Komdrup 15 Ugift tienestefolk
Jens Jacobsøn 10 Ugift tienestefolk

Poul og Maren fik deres første barn, sønnen Niels, der optræder i slægtstræet, i 1788. Han blev vanen tro opkaldt efter farfaren:

(1788) Fer 2da Pentecoster har Povl Nielsøn og Hustru af Riise døbt en Søn, kaldet Niels fød d. 1 Maij. Vidnerne vare ? fra Seigelstrup, Ane Chrestensdatter af Skindberglund, Knud Thuesøn og Peder Thuesøn af Skindberg, Jens Sælgensøn af Seigelstrup.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 8]

Efter et par år endnu en søn, der blev opkaldt efter morfaren:

(1790) Feriar 11da Pasch havde Poul Nielsen Gaardmand i Riise en Søn til Daabens Konfirmation i Kirken, som tilforn var bleven hjemmedøbt og kaldet Ole. Vidnerne vare Knud Thortsens (?) Hustru af Skindberg, Niels Thygesens Hustru af Thisted, Knud Thortsen (?) af Skindberg, Jens Jensen fra Seilstrup, Peder Jensen af Volsted.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 9/10]

Ole døde dog 1½ år gammel 1791.

Herefter fire piger med et par års mellemrum:

(1793) Feria IIda Pasch lod Poul Nielsen Gaardmand i Riise og Hustru en Datters Daab publicere, som blev kaldet Maren. Faddere vare Mette Laurs Datter fra Volsted, Maren Olufs Datter Seilstrup, Knud Nielsen og Peder Nielsen fra Skindberg, Peder Jensen fra Volsted.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 11]

(1794) D 27de Juli lod Gaardmand Poul Nielsen af Riise og Hustru døbe et Pigebarn, som blev kaldet Birgitte Fadderne Chresten Lauridsens Hustru Kirsten af Ferslev, Ellens Jens af Thisted, Jens Jensen af Seilstrup, Chresten Laursen af Ferslev, Peter Mogensen af Volsted.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 12]

(1796) D 21de Febr havde Poul Nielsen og Hustru af Riise et Pigebarn til Daaben, som blev kaldet Kirsten. Faddere Anders Nielsens Hustru af Gierding, Jens Jensens yngste Datter af Seilstrup, Niels Væver af Brøndum, Poul Nielsen af Skindberg og Jacob ? af Riise.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 13]

Navnet Mariane er overstreget og erstattet med Kirsten.

(1798) Feria IIda Pentec: den 28de Maii lod Poul Nielsen og Hustru døbe en Datter, som blev kaldet Mariane. Faddere Jens Jensens Datter Dorthe af Seilstrup, Chresten Thuesens Datter af Skindberglund, Niels Lund, Jacob Steffansen og Niels Væver af Brøndum Hedegaard.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 14]

Herefter en dreng:

(1800) Søndagen d 5 Oct: (Fød 2. Aug) lod Poul Nielsen Gaardmand i Riise og Hustru døbe en Søn, som blev kaldet Jens. Faddere Niels Rytters Hustru af Brøndum Hedegaard, Jens Pedersens Hustru af Seilstrup, Knud Nielsen af Skindberg, Jens Pedersen af Seilstrup og Morten Pedersen af Gierding.

Ved folketællingen i 1801 var der følgende beboere på gården i Rise:

Gerding, Riise, FT-1801

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Poul Nielsen 53 Gift husbonde Gaardmand
Maren Olufs Datter 38 Gift hans kone
Niels Poulsen 12 Ugift deres børn
Maren Poulsdatter 9 Ugift deres børn
Birgitte Pouls Datter 7 Ugift deres børn
Mariane Pouls Datter 3 Ugift deres børn
Jens Poulsen 1 Ugift deres børn
Peder Sørensen 38 Ugift tjenestefolk
Mette Laurs Datter 30 Ugift tjenestefolk

Datteren Kirsten mangler ved tællingen. Måske foreligger der en misforståelse. Kirkebogen har nemlig følgende note:

(1797) E. D. (18de Juni) blev Poul Nielsens Datter Mariane af Riise jordet
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 13]

Der er ikke fundet en begravelsesnotits for Kirsten. Ej heller dåb af endnu en datter med navnet Mariane. Et gæt kunne være, at det var Kirsten, der var død, ikke Mariane. Se for øvrigt noten ovenfor om datteren Kirstens dåb i 1796.

Sønnen Jens døde i marts 1803:

(1803) D 23de Martii blev Poul Nielsens Søn Jens jordet paa Gierding Kirkegaard, 3 Aar gammel. Døde athrophia
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 17]

Dødsårsagen, athrophia, lader sig ikke umiddelbart oversætte til en diagnose. Det betyder vævstab.

Poul døde i oktober 1803 og blev begravet samme dag, som hans sidste barn blev døbt:

(1803) D 16 Oct: blev Poul Nielsen af Riise jordet, 55 Aar gammel.
E D (samme dag) lod Poul Nielsens Enke af Riise døbe en Datter, som blev kaldet Ellen. Faddere Karen Olufsdatter af _, Inger Peders Datter ibid, Jens Pedersen, Christen Nielsen, Knud Nielsen.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 17]

Maren blev gift igen efter et halvt års tid. Stadig i Gerding:

(1804) D 30 Jan meldte sig til Trolovelse Ungkarl Niels Nielsen af Doldrup og Enken Maren Olufs Datter af Riise. Forloverne Jens Nielsen Kiær af Doldrup og Jacob Stephansen af Riise.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 17]

Doldrup må være vore dages Dollerup i Blenstrup sogn, hvor der i 1801 boede en Gaardmand Jens Nielsen Kjær.

Niels Nielsen overtog formodentlig fæstet af Poul Nielsens gård.

Maren var 37 år og fik to sønner med Niels Nielsen:

(1806) D 30 April havde Niels Nielsen Kjær af Riise en Søn til Daaben, som blev kaldet Poul. Fadderne Jens Lundgaards Hustru Kirsten af Doldrup, Jens Pedersens Hustru af Sejlstrup, Jens Lundsgaard af Doldrup, Niels Væver af Brøndum Hedegaard og Jens Pedersen af Sejlstrup.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 19]

Og

(1808) D 5 Sept lod Gaardmand Niels Nielsen af Riise døbe en Søn med Navnet Laurs. Fadderne Jens __ Hustru af Sejlstrup, Anne Christens Datter af Thisted, Jens Christensen, Mads Sørensen og Morten Christensen af Gierding.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag20]

I 1834 ved folketællingen var der følgende personer på gården:

Gerding, Rise, en gaard, FT-1834

Navn: Alder: Status: Erhverv:
Niels Nielsen 69 Gift Gaardmand
Maren Olesdatter 68 Gift Hans kone
Poul Nielsen 29 Ugift Deres Børn
Laurs Nielsen 26 Ugift Deres Børn
Ellen Poulsdatter 31 Ugift Steddater
Maren Jensdatter 14 Ugift Plejebarn
Ane Cathrine Jensdatter 12 Ugift Plejebarn

Ellen Poulsdatter må være Maren og Pouls datter, født i 1803.

Af folketællingen i 1840 ses at sønnen Laurs overtog fæstet på gården, og at Maren og Niels kom på aftægt:

Gerding, Rise, en gaard, FT-1840

Navn: Alder: Status: Erhverv:
Laurs Nielsen 32 Ugift Gaardfæster
Niels Nielsen Kjær 75 Gift hans Forældre, der af ham forsørges.
Maren Olesdatter 74 Gift hans Forældre, der af ham forsørges.
Maren Justdatter 20 Ugift deres Pleiedøtre
Ane Kathrine Justdatter 18 Ugift deres Pleiedøtre
Samuel Nielsen 8 Ugift Gaardfæsterens Brodersøn.
Knud Nielsen 22 Ugift Tjenestekarl
Poul Nielsen 24 Ugift Skomager, logerer i Huset.

Laurs døde den 19 juli og Niels den 13 august 1840. Kirkebogen har noteret, at de døde af nervefeber.

Ved folketællingen i 1845 finder vi stadig Maren i Rise, dog med lidt sære oplysninger:

Gerding, Rise, En gaard, FT-1845

Navn: Alder: Status: Erhverv: Fødested:
Søren Madsen 31 Gift Gaardmand Skjørping Aalborg amt
Ane Kathrine Jensdatter 23 Gift Hans kone Heri sognet
Larsine Marie 3 Ugift Deres børn Heri sognet
Mads 2 Ugift Deres børn Heri sognet
Poul Laursen 18 Ugift Tjenestefolk Blendstrup
Ane Marie Nielsdatter 40 Ugift Tjenestefolk Fræer sogn
Maren Olesdatter 78 Enke Huusfaders svigermoder der af ham forsørges Fræer sogn

Maren var ikke husfaders svigermor som oplyst, idet Ane Kathrine ikke var Marens datter men hendes plejedatter, som det ses ved folketællingerne ovenfor.

Maren døde i 1848:

Maren Olesdatter, død 23. juni, begravet 30. juni 1848.
Aftægtskone, Enke efter Niels Nielsen Kjær i Rise.
81 Aar og 4 Maaneder
Død af Vattersot.
[Gerding farvekopi]

Hun nåede at føde 10 børn, fem sønner og fem døtre, hvoraf syv formodentlig overlevede hende.

  • alle/peterlangeland/24-25.txt
  • Last modified: 2021/07/23 14:27
  • by jlk