This is an old revision of the document!


Laurs Jensen Lykkegaard (22) og Anne Christensdatter (23)

Oversigt

Laurs Jensen Lykkegaard:
Far: Jens Laursen Bierregaard (1695 - 1779)
Mor: Maren Nielsdatter (1694 - 1751)

Døbt 26. december 1737 i Nørre Kongerslev
Død 25. september, begravet 10. oktober 1820 i Fræer

Anne Christensdatter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides

Født ca. 1741
Død 20. april, begravet 23. april 1810 i Fræer.

Trolovet 12. april, viet 4. oktober 1767 i Nørre Kongerslev.

Laurs var fæstegårdmand i Lykkegaard i Fræer.

Børn: Mette 1768, Niels 1769, Maren 1771, Maren 1772, Johanne 1774, NN 1776, Christen 1777, Karen 1779, Jens 1781, Mads 1785. Christens datter i hans første ægteskab: Maren 1795.


Laurs eller Laurids eller Lars stammede fra Nørre Kongerslev, hvor han blev født i 1737:

(1737) Dom: 2 Advent blef Jens Bierregaards Søn Laurits døbt. Faddere Anders Sørensens Hustru, Adam Smids Hustru, Andreas Møller, Peder Fisker, Erich Bøker.
[Nørre Kongerslev, 1703 – 1773 FKVD, opslag 78]

Her ses også, at han formodentlig er blevet kald Bjerregaard, selv efter at han flyttede til Fræer, hvor han formodentlig blev fæster på Lykkegaard, og derfor en gang imellem blev betegnet Laurs Lykkegaard. Og ved folketællingen i 1801 kaldes han Lykkegaard, lige som nogle af hans børn, blandt andet Johanne, også blev betegnet Lykkegaard.

Anne Christensdatter har det ikke været mulig at finde forældre til. Hun stammer formodentlig fra Nørre Kongerslev, men hendes dåb er dog ikke fundet i kirkebogen.

Laurs og Anne blev trolovet og viet i Nørre Kongerslev.

(1767) Dom: Palmar: Lars Jensen og Anne Christensdatter trol: Forlovere Peder Lad og Søren Høymann.
Dom: 16 p Trinit: Lars Jensen og Anne Christensdatter ægteviede.
[Nørre Kongerslev, 1703 – 1773 FKVD, opslag 113/114

Forloveren, Søren Høymann, er formodentlig Laurs fasters mand.

Og de fik en del børn, det første i 1768. (Kirkebogsnoterne taget fra min transskribering af Fræer kirkebog)

(13-3-1768) Dom Lætare var til Daaben Lars Bieregaards og Anne Christensd barn af Fræer kaldet Mette.
Faddere Johan Lychegaard, Knud Lychegaard, Jens Østegaard, Kiersten Andersd hos Søren Pedersøn, alle af Fræer, Wogens datter Johanne ibid bar barnet.

Der var, så vidt jeg ved, to fæstere på Lykkegaard i Fræer. Jeg fortolker den kraftige repræsentation af Lykkegaardere blandt fadderne som udtryk for, at Laurs of Anne er rykket ind på Lykkegaard.

(6-8-1769) Dom 11 p Trinit var til Daaben Lars Bieregaards og Anne Xstensd: barn af Fræer kaldet Niels.
Faddere Wogen Nielsøn, Peder Dollerup, Søren Jensøn, Peder Wogensøns hustru Else alle af Fræer, Anne Jensd: Peder Xstens af Nørre Kongerslev bar barnet.

Her må Anne Jensdatter fra Nørre Kongerslev være Laurs’ søster. Og det kan undre at sønnen ikke opkaldes efter Laurs’ far, som det var den almindelige skik. Laurs havde en farbror, der hed Niels.

(17-2-1771) Den 17 februarii v Dominica Invocavit blev døbt Laurs Lychegaard og Anne Christensdatters lille Datter Maren (bortdød)
Vidnerne vare Johan Lychegaard, Christen Jensen, Michael Mortensen og Mads Rytters hustru. Bæremoderen Christen Michelsens hustru. Alle sammen af Frær.

Her kaldes Laurs for første gang Lykkegaard, dog ikke noget der skabte præcedens. Da den første Maren døde, blev den næste pige også døbt med navnet Maren.

(20-4-1772) Den 20 aprilis v Fer 2 Pascatos blev Daaben confirmeret paa Laurs Bierregaards og hustru Anne Christensdatter af Frær deres Datter: Maren
Faddere vare Michael Mortensen, Christen Bossen, Søren Pedersen og Jens Østergaards Datter Alle af Frær. Wogen Nielsens Datter Johanne bar barnet.

Den næste datter, der får navnet Johanne, er den person der optræder i slægtstræet.

(6-2-1774) Den 6 Februarii som var Domenica Sexagesima, blev Daaben Confirmeret paa Laurs Bierregaard og hustrues Anne Christensdatter af Frær deres lille Datter Johanne.
Fadderene vare: Jens Østergaard, Christen Jensen, Peder Wognsen og Christen Wognsens hustru Maren Simonsdatter af Frær. Bæremoderen var Christen Mortensens hustrue Johanne Wogensdatter af Aschildrup Bye i Blænstrup Sogn.

I 1776 et dødfødt barn:

(6-4-1776) Den 6 Aprilis giorde Laurs Lykkegaards hustru i Frær Barsel og fødde en død Søn.

Herefter en søn, der blev opkaldt efter morfaren:

(4-5-1777) Den 4 Maii, som var Dom: Rogate blev Daaben confirmeret paa Laurs Bierregaard og Anne Christensdatters af Frær deres Søn Christen.
Vidnerne vare: Christen Mortensens hustru Johanne Waagensdatter af Aschildrup, Peder Gug, Mikel Mortensen og Søren Jensen af Frær, Christen Wognsens hustru Maren Simonsdatter bar Barnet

Endnu en pige:

(24-1-1779) Den 24 Januari, som var Dom: 3 pass Epiphan: blev Daaben confirmeret paa Laurs Bierregaards og Anne Christensdatter af Frær deres lille Datter Karen.
Vidnerne vare Peder Gug, Christen Waagensen og Søren Foldager af Fræer, samt Peder Christensens hustru Anne Jensdatter af Nørre Kongerslef. Bæremoderen var Rasmus Sørensens kone Mette Nielsdatter fra bemeldte Bye

Derpå en søn, der opkaldes efter farfaren:

(25-3-1781) Den 25 Martii, som var Dom lætare, lode Laurs Bierregaard og Anne Christensdatter af Fræer deres Søns Daab confirmere. Jens.
Vidnerne vare: Søren Jensen, Christen Bossen?, Søren Pedersen og Niels Krags hustru Anne Waagensdatter alle af Frær. Bæremoderen var Christen Mortensens kone Johanne Waagensdatter af Aschildrup.

Herefter igen en søn:

(22-5-1785) Den 22 Maji lode Lars Lykkegaard og Anne Christensdatter af Fræer deres Søns Daab publicere. Mads.
Vidnerne vare: Søren Jensen, Villads Povelsen og Jens Pedersen Snedker samt Povel Gugs kone Maren Svenningsdatter af Fræer. Hans Xstensens kone Bodil Andersdatter af Blændstrup bar Barnet.

Ved folketællingen i 1787 så hustanden ud som følger:

  • alle/peterlangeland/22-23.1625737427.txt.gz
  • Last modified: 2021/07/08 09:43
  • by jlk