Gregers Poulsen (210) Anne Knudsdatter (211)
Oversigt
Gregers Poulsen:
Far: Poul Gregersen (? - ?)
Mor: Intet vides
Født 1629, i Haals, Gunderup sogn
Begravet 17. juli 1708 i Gunderup
Anne Knudsdatter:
Far: Knud Jensen (1594 - 1655)
Mor: Karen Christensdatter (1605 - 1678)
Født i April 1640, formodentlig i Horsens
Begravet 18.maj 1719 i Gunderup
Trolovet 30. april og viet i Blenstrup Kirke den 17. juni 1666.
Børn: Kirstine 1668, Poul 1671, Maren 1674, Karen 1680.
Gregers og Anne var gårdfæstere i Flamsted, under Restrup Gods.
Gregers Poulsen
Gregers var fra Haals. Begravelsesnoten kan benyttes til at beregne at han blev født ca. 1629.
Anne Knudsdatter
Anne var fra Horsens i Blenstrup sogn, hvor hun blev født, formodentlig i april, 1640.
Annes forældre var Knud Jensen og Karen Christensdatter fra Horsens i Blenstrup sogn. Denne oplysning er fra P. V. Christiansen, der oplyser følgende:
Den Knud Jensen, der nævnes ovenfor, havde en bror, Niels Jensen, der var herredsfoged. Denne havde en søn, der blev student fra Aalborg Katedralskole, derpå Teologisk Kandidat fra Københavns Universitet. Han endte sine dage som præst i Bælum-Solbjerg pastorat. Og han er Steen Steensen Blichers tip-tip oldefar gennem en slægt af præster.
(NB! Dette er formodentlig ikke rigtig: Niels Jensen var ikke Knuds bror)
Gregers og Anne
Gregers og Anne blev gift i 1666 i Blenstrup kirke. Først trolovelse, derefter vielse:
(1666) Mandagen den 30 Aprilis troloffvede Jeg Gregers Poffvelsøn aff Flamsted oc Anne Knudsdatter i Horsens.
(1666) Dom 1 Trin den 17 Juni Viede Jeg sammen i Echteskab Gregers Poffvelsøn i Flamsted oc Anne Knudsdatter i Horsens, som nu bor i Flamsted.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 40]
Som nævnt af præsten boede de i Flamsted, hvor Gregers var fæstegårdmand under Restrup gods.
Deres første barn fik de i 1668:
(1668) Dominica post Trinit var Gregers Pofvelsøn udi Flamsted oc hans Hustrus Pigebarn til daaben i Gunderup Kirche, blev kaldet Kirstine, der til vare Faddere Christen Jensøn i ? , Mads Mouridsøn, Peder Pofvelsøn i ? oc Jens Pofvelsøn i ?, ? Anne Nielsd bar Barnet, Anne Pofvelsd i Fielrad, Anne Nielsd i Haals, oc min Datter Dorthe Madsdatter Qvindefaddere.
[Gunderup, 1648 – 1705, opslag 96 ]
Den første søn blev opkaldt efter farfaren:
(1671) Samme Dag (Dom 2 Ejusdem=August) blev Gregers Pofvelsøns oc hans Hustrus Drengebarn udi Flamsted Inddøbt i min Stue i kaldet efter hans Faders far, Povel Tohrn(?)
[Gunderup, 1648 – 1705, opslag 103]
Og
(1671) Dominica XIII post Trinitatis var Gregers Pofvelsøns oc Hustrus Lille Inddøbte Søn nom: Poffvel I Flamsted til Gunderup Kirche, hans Daab blev confirmeret, Anna ? bar Barnet, oc Urban(?) i ? Faddere.
[Gunderup, 1648 – 1705, opslag 104]
Der er en antydning af at familien, eller måske kun Poul, havde tilnavnet Thorn.
Herefter en datter:
(1674) Dominica 1. Epiphania var Gregers Povelsøns oc hans Hustrus Pigebarn udi Flamsted til Gunderup Kirche hvis inddøbelse bleff confirmeret, var kaldet Maren, min Kone bar det frem.
[Gunderup, 1648 – 1705, opslag 109]
Denne datter optræder i en anden sammenhæng som medlem af slægtstræet. Hun bliver i 1703 gift med Jens Mortensen.
Og en datter, en efternøler, der indgår i slægtstræet:
(1680) Samme dag (3. marts) blef Gregers Pofvels Pigebarn udi Flamsted Inddøbt oc kaldet Karen.
Og
D 21 Ejus Don (april) paa en Onsdag bleff Gregers Pofvelsøns Pigebarns Daab confirmeret i Gunderup Kirche.
[Gunderup, 1648 – 1705, opslag 128]
Gregers døde i 1708:
(1708) Eod Die (Dom 6 p Trin) blev begraven Gregers Povelss af Flamsted, som var 79 Aar gammel.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 10]
Sjette søndag efter Trinitatis var den 17. juli i 1708.
Gregers blev altså født i 1629.
Og Anne døde i 1719:
(1719) Fest Ascens: J: Ch: blev begraven i Gunderup Kirchegaard Sl: Gregers Povelsens Kone Anne Knudsdatter, som var 79 Aar gl oc nogle Uger.
[Gunderup, 1707 – 1756 FKVD, opslag 52]
Fest Ascens J Ch er Kristi Himmelfartsdag, som i 1719 var den 18. maj.
Anne må derfor være født i april 1640