Peder Tygesen (204) og Hustru (205)
Oversigt
Peder Tygesen:
Far: Tyge (? - 1672)
Mor: Intet vides
Født ca. 1645
Begravet 1. marts 1711 i Torup
Hustruen kendes ikke:
Peder var fæstebonde i Hellum.
Børn med Karen Christensdatter: Tyge 1675, Karen 1676
Børn med Peders anden kone:: Tyge 1678, Christen 1679, Tyge 1681, Maren 1683, Karen 1685, Anders 1688, Karen 1689, Anna 1691, Anders 1694, Jens 1697.
Peder Tygesen
Peder Tygesen var fra Hellum i Torup sogn. På basis af begravelsesnotitsen kan det konkluderes at han blev født ca. 1645. Da kirkebogen først starter 1646 er hans dåb dog ikke med.
Hans fars navn, og dermed Peders efternavn, staves i kirkebogen for det meste Tygi.
Peder var gift to gange. Kun navnet på den første hustru kendes, og det er ikke hende, der optræder i slægtstræet.
Peder blev gift første gang i 1674:
(1674) 21. Juni Peder Tygissøn oc Karen Christensdatter i Hellum copulerede.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 105]
Med Karen fik han to børn. Det første i 1675:
(1675) 5. april døbtes Tygi, Peder Tygissøns barn i Hellum; Faddere Christen Nielss, Peder Nielss, Anders ?, : Maren Lauridsdtr, Karen Ibsdtr, Maren Nielsdtr.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 106]
Sønnen Tyge døde dog allerede i maj:
(1675) 24 maj for_ Peder Tygissøns barn begravet.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 106]
I 1676 blev der født en datter. Fødslen kostede dog Karen livet:
(1676) 20 maj blef Per Tygissøns hustru Karen Christensdatter begrafvet Æt 30 .
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 106]
Og
(1676) Samme dag døbt Karen, Peder Tygissøns barn Karen, baaret af Jens Christenssøns kone i Hellum. Fadderne Peder Lauridssøn i Stor Arden, Per Jenss i Seigelstrup , Las Christenss, Peder Nielsss, Christen Nielssøn i Hellum, Mads Justissøn oc Jens Ibss i Torup, Maren Christensdtrr i Hellum, Kirsten Jenss, Maren Andersdtr ibidem
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 107]
Også dette barn døde hurtigt:
(1676) 21 maj samme barn begrafvet.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 107]
Herefter blev Peder gift igen. Brylluppet må have fundet sted i foråret 1677.
Hustru
Det er ikke lykkedes at finde navnet på Peders næste hustru.
Et af MyHeritage opslagene under Peder Tygesen har navnet på hans anden kone som Karen Pedersdatter, født 1652 og intet dødsår. Det er ikke lykkedes at bekræfte dette.
Peder og Hustru
Peders næste barn kommer til verden i 1678. Da det er en dreng, forsøges igen med navnet Tyge, altså far farens navn:
(1678) 6 Janu døbt Tyge, Peder Tygissøns barn frembaaret af Anne Jensdtr, Faddere Knud Chress i Gierding, Jens Mortenss i Aschildrup, Christen Nielss i Hellum, Maren Pedersdtr i Torup.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 110]
Han levede også kun kort:
(1678) 3 febr begrafvet Peder Tygissøns barn Tygi.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 110]
Det næste barn er også en dreng. Her forsøges dog ikke med navnet Tyge, men med Christen:
(1679) Dnica 7. Trinit 3. Aug døbt Christen, Peder Tygissøns barn i Hellum frembaaret til Daaben af Christen Knudssøns hustru i Gierding, Fadderene vare Peder Laustssøn i Stor Arden, Peder Nielssøn i Hellum, Laurids Nielssøn i Asp, Jens Christenssøn i Hellum, Las(?) Christenssøns hustru i Asp, Anne Peders ibm.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 111]
Men ved den næste søn blev der igen prøvet med navnet Tyge:
(1681) Dnica Lætare døbt Tyge, Peder Tygissøns barn af Hellum. Fadderne vare: Jens Ibssøn i Aschildrup(?), Chresten Hanssøn, Peder rasmussøn, Chresten Nielssøn i Hellum, Jens Chrestenssøns qone, Anders Christensøns qone Maren Jensdtr.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 113]
Denne søn ser ud til at overleve til voksenalderen. Præsten ser ud til at skrive kone med q i stedet for k, altså qone. Herefter to piger:
(1683) Dnica 7. Trinit døbt Maren, Peder Tygissøns barn i Hellum præsenteret af Maren Lauridsdatter i Asp: faddere Jens Christenss i Hellum, Jens Christenss junior ibid Christen Vogenssøn ibid, Peder Lauridsssøn i Stor Arden; Eline Knippelqone(?), Thomas Nielssøns qone i Asp, Christen Knudssøns Datter i Gierding, An Sørensd i Asp, Met Pedersd i Torup.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 117]
Og
(1685) Dnica 14 Trinit døbt Karen, Ped Tygissøns barn frembaaret af Kirsten Lauridsdtr, Faddere Christen Vogenss, Peder Nielss … (Resten næsten ulæseligt)
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 120]
Men datteren Karen døde dog snart:
(1685) Dnica 30 Trinit forskrevne Peder Tygissøns barn Karen begrafvet.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 121]
Dernæst en søn:
(1688) ? døbt Anders, Peder Tygissøns barn af Hellum præsenteret af Maren Lauridsdtr. Faddere Matthias Murer, Chr Vogenss, __ Per Michelss, Mads Justis qone Anne Christensdtr(?) Maren Hansdtr i Hellum.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 123]
Anders overlevede dog ikke længe:
(1688) Dnica Jubilate begrafvet Anders, Peder Tygissøns barn i Hellum.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 127]
Herefter en datter, hvor navnet Karen forsøges igen:
(1689) Dnica 1. Epiph døbt Karen, Peder Tygissøns barn i Hellum frembaaren til Daaben af Eline Michelsdtr, Faddere Ped Jenss i Seigelstrup, Christen Vognersøn, Peder Michelsøn, Christen(?) Hansøns qone i Asp, Sindet Lauridsd Mette Vognerd.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 129]
Og endnu en datter:
(1691) Dnica Septuag døbt Anna, Peder Tygissøns barn i Hellum frembaaren af Peder Hanssøns hustru paa Tusted, fremdeles Fadderne Matthis Hanss, Søyren Poulss paa Tulsted, Mads Justiss: Anne ?, Anders Bødkers hustru Dorethe ?
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 134]
Herefter den søn, Anders, der optræder i slægtstræet:
(1694) Samme Dag (Dmca 1 Adv) inddøbt Peder Tygesøns af Hellums Barn som blef kaldet Anders.
Hvis Daab Dmca 3 Adventi blev confirmeret, Fadderne Povel Knudsen i Aschildrup, som Barnet frembaar, Peder Michelss, Jens Povelsøn, Anders Hanss, Maren Niels Dtr, Met Hogerd(?) Dtr, Maren Hansdatter
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 142/143]
Endelig en efternøler der får navnet Jens:
(1697) 23 Trinit døbt Jens, Peder Tygessøns barn i Hellum, frembaaret af Peder Michelssøns qone. Fadderne Marcus Ottoss, Jens Povelss, Anders Hanss i Hellum Met Vogensd i Brøndum, Karen Christensd i Hellum
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 147]
Herefter ikke flere børn.
I 1706 er der følgende note i kirkebogen:
(1706) ? begrafvet Peder Tygissøns Hustru Søn Christen.
[Torup-Brøndum-Siem, 1701 – 1727, opslag 53]
Ordet Hustru er understreget med en stiplet linje, hvilket andre steder betyder at ordet slettes. Jeg opfatter det derfor på den måde, at det er sønnen Christen, der bliver begravet.
Peder dør i 1711:
(1711) 1. marts Peder Tygissøn i Hellum Æt 66 Aar [Torup-Brøndum-Siem, 1701 – 1727, opslag 53]
Peder ses at være far til tolv børn, hvoraf dog kun seks overlevede ham.
Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvornår Peders anden kone døde.
Noter
Kort før Peder blev viet til Karen Christensdatter blev hans søster viet i Torup kirke:
(1674) 27. maj Peder Lauridssøn i Stor Arden oc Sinned Tygisdatter i Hellum copulerede til Echteskab.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 105]
Peder Lauridsen optræder jævnlig som fadder ved dåb af Peders børn.
Peders far bliver begravet i 1672:
(1672) 21 Febr Tygi Pederssøn i Hellum Veldig Jeger og Drancher begravet.
[Torup-Brøndum-Siem, 1646 – 1702, opslag 103]
Det ser ud som om Tyge har været en person kendt for jagt og drikkeri.