alle:peterlangeland:196-197

Peder Henriksen (196) og Kirsten Knudsdatter (197)

Oversigt

Peder Henriksen:
Far: Henrik Nielsen, Kun navnet kendes
Mor: Intet vides
Født ca. 1614 i Volsted
Begravet 21. oktober 1704 i Volsted

Kirsten Knudsdatter:
Far: Knud Jensen ( 1594 - 1655)
Mor: Karen Christensdatter (1605 - 1678)

Født ca. 1630 i Horsens Blenstrup sogn
Begravet 22. november 1698 i Volsted

Trolovet 28. september 1651 i Horsens Blenstrup sogn, viet i Blenstrup kirke 16. november 1651.

Peder var fæstebonde i Volsted.

Børn: Henrik 1651, Johanne 1652, Søren 1655, Peder 1657, Kirsten 1657, Knud 1659, Anne 1664, Karen 1674, Christen 1677.


Peder Henrichsen født ca. 1614 i Voldsted. Død 1704, og begravet i Voldsted. Han var søn af Henrich Nielsen, om hvem intet mere vides.

Kirsten Knudsdatter født ca. 1630, gift 1651 og død 1698 og som sin mand begravet i Voldsted. Hun var datter af Knud Jensen (1594-1655) og Karen Christensdatter (1605-1678) fra Horsens i Blenstrup sogn.

Kun lidt vides om Peder og Kirsten fra kirkebøgerne i Blenstrup og Volsted.

Peder og Kirsten blev trolovede i 1651. Gunderup kirkebog har følgende notits om trolovelsen:

(1651) Den 18 Søndag efter Trin som indfalt den 28 September 1651 troloffuede Jeg Peder Henricsøn oc Kirsten Knudsdatter i Horsens.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 13]

Og om vielsen:

Dominica 25 post Trinit som indfalt 16 November 1651 viede Jeg sammen udi Echteskab Peder Henricsøn oc Kirsten Knudsdatter i Horsens, som nu boer i Volsted i Fleskum Herred.
[Blenstrup, 1646 – 1719, opslag 14]

De fik en del børn, men da Volsted kirkebog først starter i 1692 er det ikke muligt af finde børnenes dåb. Om børnene se nedenfor.

Kirsten døde i 1698:

(1698) D 22 November blev Kirsten Knudsdatter begravet.
[Volsted, 1692 – 1744, opslag 54]

Desværre ingen aldersangivelse.

Peder blev begravet i 1704:

(1704) Annao 1704 d 21 October blev Peder Hendrichsøn begravet af Volsted Ætat 86 Ringer nogle Maaneder.
[Volsted, 1692 – 1744, opslag 55]

Peder må derfor være født tidligt på året i 1614.

Peder og Kirsten fik følgende børn, hvor fødselsåret er omtrentligt:

1651. Henrik Pedersen. Gårdmand i Voldsted.
1652. Johanne Pedersdatter. Gift med Laurids Pedersen.
1655. Søren Pedersen.
1657. Peder Pedersen. Tvilling til næste.
1657. Kirsten/Kirstine Pedersdatter. Gift med Niels Pedersen Winther i Voldsted.
1659. Knud Pedersen. Gårdmand i Lykkegaard Fræer
1664. Anne Pedersdatter. Gift med Gunde Madsen i Voldsted.
1674. Karen Pedersdatter. Gift med Jens Madsen Nørgaard i Voldsted. (Bror til Gunde M.)
1677. Christen Pedersen.

Her er der tale om kraftigt anesammenfald, idet Peder og Kirsten via tre slægtslinjer er forfædre til Peter Langeland.

Kilden til oplysning stammer fra en diskussion af Knud Pedersens Lykkegaards familieforhold, og bringes af Jeppe Juel Jensen, Dis-forum, 12-09-2009. Det er endnu ikke lykkedes at finde ud af hvorfra Jeppe Juel Jensen har oplysningerne.

Se ( https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,580673,581195#msg-581195 )

  • alle/peterlangeland/196-197.txt
  • Last modified: 2021/09/28 13:01
  • by jlk