This is an old revision of the document!


Niels Poulsen Rise (12) og Ane Johanne Olesdatter Winter (13)

Oversigt

Niels Poulsen Rise:
Far: Poul Nielsen Rise (1748 - 1803)
Mor: Maren Olesdatter (1767 - 1848)

Født 1. maj 1788, døbt 12. maj i Gerding
Død 29. maj 1843, begravet 7. juni i Svenstrup

Ane Johanne Olesdatter Winter:
Far: Ole Poulsen Winther(1764 - 1837)
Mor: Kirsten Andersdatter (1766 - 1833)]]

Døbt 6. juli 1794 i Gunderup
Død 22. maj 1817, begravet 1. juni i Gerding

Viet i Gunderup kirke 1. marts 1816

Børn: Poul 1816, Oluf 1817.

Børn i Nielses andet ægteskab: Niels 1819, Anders 1823, Ane Johanne 1826, Niels 1828, Ane Kirstine 1830, Samuel Tileman 1832, Lars Peter 1834, Marie 1837.

Niels Poulsen Rises historie er udførligt behandlet af P V Christiansen: Niels Poulsen Rise og Cathrine Marie Olesdatter Winther. Beretning om en himmerlandsk bondefamilie i tidsrummet fra forordningen om stavnsbåndest løsning 1788 til Danmarks første grundlov 1849.

Niels var først fæstebonde i Gerding, derefter selvejer i Svenstrup.

Han døde af koldbrand i et ben efter en ulykke hvor has ben blev knust under en vogn.


Niels stammende fra Rise, en bebyggelse med et par gårde rundt regnet midt mellem Skindbjerg og Gerding, syd for Lindenborg Å. Nielses dåb er noteret i Gerding kirkebog:

(1788) Fer 2da Pentecoster har Povl Nielsøn og Hustru af Riise døbt en Søn, kaldet Niels fød d. 1 Maij. Vidnerne vare ___ fra Seigelstrup, Ane Chrestensdatter af Skindberglund, Knud Thuesøn og Peder Thuesøn af Skindberg, Jens Sælgensøn af Seigelstrup.
[Gerding, 1776 – 1814 FVD, opslag 8]

Anden Pinsedag var den 12. maj i 1788.

Niels blev konfirmeret i Gerding kirke i 1804. Kirkebogen er meget sparsom med oplysninger om konfirmanderne. Kun navnet er noteret.

Ane Johanne var fra Flamsted, en par gårde og nogle huse et par kilometer nord for Gerding, nord for Lindenborg Å. Flamsted hørte til Gunderup sogn. Vinter-familien ’sad’ formodentlig på begge gårde.

Ane Johanne blev født i 1794 og døbt i Gunderup kirke:

(1794) Ole Vinter og Hust Datter Ane Johanne af Flamsted d 6te Jul. Poul Vinters Kone – hennes Søster fra Volsted – Peter Vinter – Lars Vinter – Lars Buus i Ferslev.
[Gunderup, 1754 – 1813 FKVD, opslag 75]

Niels fæstede en gård i Gerding med fæstebrev underskrevet 18 December 1815. [Lindenborg fæsteprotokol 1808 – 1832,opslag 138/139] Kort efter blev han viet til Ane Johanne i Gunderup kirke:

Viet i Kirken 1. marts 1816
Gom Ungkarl Niels Poulsen, 28 Aar, Gaardfæster i Gierding.
Brud Pigen Ane Johanne Ollesdatter, 22 Aar, i Flamsted.
Forlovere: Selvejergd. Olle Vinther af Flamsted og Kapellan Mørch i Fjellerad.
[Gunderup farvekopi]

Niels og Ane Johanne fik deres første barn, en søn, allerede i sidst i marts samme år:

Poul Nielsen, født den 29. marts 1816, hjemmedøbt samme dag, i Kirken den 23 juni.
Forældre: Gaardmand Niels Poulsen og Hustru Ane Johanne Olesdatter Vinter.
Faddere: Niels Nielsens Hustru af Riise, Trine Olesdatter af Flamsted, Niels Nielsen af Riise, Morten Pedersen af Gjerding og Hans Guldsen(?) ibid. Alle Bondefolk.
[Gerding 1813 - 1943, farvekopi]

I 1817 fik de endnu en søn:

Oluf Nielsen, født den 1. maj, hjemmedøbt samme dag, i Kirken den 1. juni 1817.
Forældre: Niels Poulsen og Hust Ane Johanne Olufsdatter Vinther.
Faddere: Kirsten Pedersdatter(?) Vinther af Flamsted, Maren Knudsd: Gierding, Olle Vinter Flamsted, Niels Kjær i Siir, Morten Peders: Gierding, Olle Sønderholt(?)
Indført i Rullen for 1817.
[Gerding 1813 - 1943, farvekopi]

Som det ses er der en noget vaklende stavemåde for navnet Ole, Olle, Oluf. Og navnet Vinter kan staves både med og uden h: Vinther, og med V eller W. Mon ikke fadderen Olle Vinter er Ane Johannes far?

Ane Johanne døde dog kort efter fødslen af Oluf:

Ane Johanne Olesdatter Vinter, død den 22. maj, begravet den 1. juni 1817.
Gaardmand Niels Poulsens Hustru af Gierding.
Død af Betændelse i Maven.
[Gerding 1813 - 1943, farvekopi]

Hun blev kun 23 år gammel.

  • alle/peterlangeland/12-13.1624890236.txt.gz
  • Last modified: 2021/06/28 14:23
  • by jlk