alle:peterlangeland:118-119

Jens Rasmussen (118) og Maren Christensdatter (119)

Oversigt

Jens Rasmussen:
Far: Rasmus Jensen (1649 - 1700)
Mor: Kirsten Sørensdatter (1651 - 1710)

Dåben konfirmeret 12. december 1675 i Gunderup
Begravet 6. august i Gunderup.

Maren Christensdatter:
Far: Chresten Jensen (Kun navnet kendes)
Mor: Intet vides

Hjemmedøbt 30. august, i Gunderup Kirke 24. oktober 1680
Begravet 8. april 1736 i Gunderup.

Viet 27. december 1702 i Gunderup..

Børn: Rasmus 1704, Anne 1705, Anne 1707, Rasmus 1708, Kirsten 1710, Christen 1715, Mads 1718,

Marens datter i hendes andet ægteskab: Anna 1721.


Jens Rasmussen var fæstebonde i Fjellerad. Hans far og farfar var degne i Gunderup.

Jens blev født i sidst i 1675 og døbt Gunderup kirke i december:

(1675) Dominica 3. Adventis vaar Rasmus Substitutis Gemellei udi Gunderup Kirche, hvis Daab blev confirmeret, oc baar Maren Kields Drengen Jens og Niels Sørensøns Kone Pigen Maren.
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 115]

Jens var altså den ene af et par tvillinger, Gemelli på latin. Tredje søndag i advent var den 12. december i 1675.

Faren, Rasmus, beskrives med epitetet Substitutus, hvilket betyder at han var degn.

Maren var fra Fjellerad. Hun blev født sidst i august 1680:

(1680) Den 30 Ejusdea (August) blev Christen Perstrugis(?) Pige Barn _ indøbt oc kaldet
Maren

Og

Dominica 20post Trinit blef Christen Jenss Pige Barn Daab af Fielrad confirmeret udi Gunderup Kirche. Nom: Maren
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 129]

Den 20. søndag efter Trinitatis var den 24. oktober i 1680.

Jens og Maren blev trolovede og viet i 1702 i Gunderup Kirche:

(1702) D 26 November blev trolovede Jens Rasmusen og Maren Chrestensdatter i Fielrad i Chresten Jensens Huus.
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 181]

Chresten Jensen må være Marens far. Og

(1702) Samme Dag (Fer III Nativ:J:Ch:) blev copulerede i Eijteskab Jens Rasmuss oc Maren Christensdatr af Fielrad.
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 181]

Fer III Nativ:J:Ch: er tredje Juledag, altså 27. december.

De fik deres første barn i 1704, en søn der blev opkaldt efter farens far:

(1704) Samme Dag (Festo Epiphan) blev døbt i Gunderup Kirche Jens Rasmussøns og hans Hustrus Drenge Barn af Fielrad oc kaldet Rasmus; Faddere Niels Pedersen, Niels Jenss, Madtz Rasumuss tienende hos sin Broder Jens Rasmuss, Herman Pedersens Kone, blev holdt ved Daaben af Gustav Jensøns Fristrups Kone, alle af Fielrad.
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 185]

Rasmus døde dog allerede i juli samme år:

(1704) Dominica 8 post Trin blev jordet paa Gunderup Kirchegaard Jens Rasmusøn og hans Hustrus lidet drenge Barn af Fielrad ved Nafn Rasmus.
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 187]

I 1705 fik de en datter, der blev kaldt Anne:

(1705) 18 post Trinit blev døbt i Gund: Kirche Jens Rasmusøns oc hans Hustrus barn af Fielrad oc kaldet Anne. Faddere Niels Peders, Herman Pederss, Knud Nielss, Niels Jenss Kone, blev holdt ved Daaben af Christen Jensøns Kone.
[Gunderup, 1646 – 1705 FVD, opslag 192]

Mon Christen Jensens kone er barnets mormor?

Pigen døde dog kun tre uger efter dåben, godt 3 uger gammel. Den næste datter, der blev født i 1707, fik derfor også navnet Anne:

(1707) Eodem Die (Dom 4 post Epiphan ) blev døbt i Gunderup Kirche Jens Rasmussøns og hans Hustrus Barn af Fielrad, som blev kaldet Anna. Faddere Gustaf(?) Smed ibd, Matz Rasmuss _(?), Niels Jensen ibd, Søren Rasmussøn af Gunderup, Niels Pedersøns Kone af Fielrad, blev holdt til Daaben af Gustaf(?) Gustafs Kone.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 6]

Dernæst en søn, der fik navnet Rasmus. Sønnen med dette navn, født i 1704, må derfor være død. Hans begravelsesnotits er dog ikke fundet:

(1708) Dom 13 post Trinit blev døbt i Gunderup Kirche Jens Rasmusøns og hans Hustrus barn af Fielrad, som blev kaldet Rasmus. Faddere Søren _ Østergaard, Madtz Nielss, Madtz Rasmuss, Niels Pedersøns Kone, blev holdt til Daaben af Christen Jensøns Kone, alle af Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 11]

Og en datter, som er den der optræder i slægtstræet:

(1710) Eodem Die (Dom Rogate) blev døbt i Gunderup Kirche Jens Rasmusens oc hans Hustrus Barn af Fielrad, oc kaldet Kiersten.
Faddere Søren Østergaard, Niels Jensens(?) Hustru Oppelstrup, Niels Pedersens Kone, blev holdt til Daaben af Christen Jensen Fristrups Kone, alle af Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 16]

Herefter endnu et par sønner:

(1715) Samme Dag (Dom 12 Trinit) blev døbt i Gunderup Kirche Jens Rasmusøns oc hans Hustrus Barn af Fielrad oc kaldet Christen. Faddere Povel Østergaard, Jens Anderss oc Niels Jenss, Christen Oppelstrups Hustru, alle af Fielrad, blev holdt ved Daaben af Peder Christensøns Anne Rasmusdatter Hustru af Thorup, som var Barnets Fader-Søster.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 38]

Og

(1718) Samme Dag (Dom 15 Trinit) blev døbt i Gunderup Kirche Jens Rasmusøns oc Hustrus Barn af Fielrad oc kaldet Mads, Faddere Christen Oppelstrup, Jens Anderss(?), Knus Nielss, Peder Sørensøns Kone, Else Christensdatter, blev holdt ved Daaben af Povel Østergaards Kone, alle af Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 50]

Jens døde i 1719 efter en drukneulykke:

(1719) Dom 9 Trinit blev begraven Jens Rasmuss af Fielrad, som nogle dage tidligere ved en ulykkelig Hændelse faldt ud af et lidet Skib i Fielrad Aae, da hand var ude at _ bierge sig nogle Flæg oc Sive at tæche med, hand var 43(?) Aar gl: 7 (?) Maaneder oc nogle Dage.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 53]

Niende søndag efter Trinitatis var den 6. august i 1719.

Maren blev boende i Fjellerad og blev gift igen et års tid efter Jenses død:

(1729) Dom Invocavit blev copulerede i Gunderup Kirche Christen Jensen oc Maren Christensdatter, Enche af Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 55]

Dominica Invocavit er 1. søndag i Fasten, som i 1720 var den 18. februar. Et gæt kunne være, at hun blev siddende på gården, som Jens havde fæstet, og at hendes nye mand overtog fæstet.

I dette ægteskab ser der ud til, at have været et enkelt barn, en datter:

(1721) Samme Dag (Dom Lætare) blev døbt i Gunderup Kirche Christen Jensens oc hans Hustru Maren Christensdatters Barn af Fielrad, oc kaldet Anne, Faddere Christen Oppelstrup oc Jens Andersen af Fielrad, Povel Justss af Gunderup, Povel Østergaards Kone af Fielrad, blev holdt ved Daaben af Peder Sørensens Kone af Fielrad, N: Else Christensdtr.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 60]

Men Christen Jensen døde allerede året efter, og blev begravet Kristi himmelfarts Dag 1722:

(1722) Festi Asens J CH blev begraven i Gunderup Kirchegaard Christen Jensen af Fielrad, som var 36 Aar.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 64]

Maren blev formodentlig ved gården, og blev snart trolovet:

(1722) Eod Die (Dom 3 Adv) blev trolovet Jens Jensen af Fielrad med Sl: Christen Jensens Enche, Maren Christensdtr.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 66]

Og viet:

(1723) Dom Reminissere blev copulerede Jens Jensen oc Maren Christensdatter, Enche af Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 67]

Dominica Reminisere er 2. søndag i Fasten, som i 1723 var den 21. februar.

Maren døde i 1736, 56 år gammel:

(1736) Dom Qvasimodogen begravede Jens Jensens Hustru og Niels Hansens Hustru i Fielrad.
[Gunderup, 1706 – 1756 FKVD, opslag 111]

Quasimodo Geniti er første søndag efter Påske, som i 1736 var 8. april.

  • alle/peterlangeland/118-119.txt
  • Last modified: 2021/08/19 13:50
  • by jlk