Christen Andersen (10) og Johanne Larsdatter Lykkegaard (11)

Oversigt

Trolovede 4. februar 1798 i Fræer.

Christen var fæstehusmand under St. Restrup og formodentlig tillige skrædder.

Johannes datter født inden hendes bryllup med Christen: Anne 1794.

Christens datter i hans første ægteskab: Maren 1795.

Christen og Johannes fælles børn: Kirsten 1799, Lars 1801, Bodil Marie 1803, Maria 1807, Karen ?.

Christens stammede fra Hasseris. Han blev døbt i Budolfi kirke i november 1766:

Christen var gift to gange. Hans første kone hed Maren

Christen og Maren fik en datter allerede i maj samme år:

Maren døde allerede i 1797:

Johanne stammede fra Fræer. Hun blev født i 1774. Fræer kirkebog har følgende dåbsnotits:

Laurs Jensen optræder både som Laurs Bjerregaard og Laurs Lykkegaard. Se herom i afsnittet om Laurs Lykkegaard og Anne Christensdatter.

Johanne fik en datter inden hun blev gift med Christen:

I 1798 bliver Christen og Johanne gift:

Ellishøg er nu kendt som Ellidshøj.

En af forloverne er Peder Winter fra Flamsted, og parret slår sig også ned i Flamsted. Winther- familien, i form af Ole Winther, der nedenfor ses at optræde som fadder, leder via et par generationer frem til Peter Langelands mor.

Det første barn fik de i september 1799. Af kirkebogen fremgår at parret nu bor i Flamsted:

De flytter snart herefter til Sofiendal i Budolfi Landsogn, hvor de findes ved folketællingen 1. februar 1801:

Der er en del særheder ved oplysningerne i skemaet. Børnenes navne passer ikke: Den ældste datter er Johannes barn, Anne Johansdatter, den mellemste er Christens datter Maren, og den yngste burde hedde Kirsten, senere bliver hun dog kaldt Ane Kirstine.

Folketællingen har desuden den oplysning at begge ægtefæller er i første ægteskab, hvilket ikke kan være rigtig.

I april samme år får de en søn, der – formodentlig – bliver opkaldt efter morfaren. Drengen Lars bliver døbt i Budolfi kirke:

Christen og Maren kan måske være Johannes søskende. L-et efter Johannes navn kan vel formodes at stå for Lykkegaard. Lars Lykkegaard er uden tvivl hendes far.

På trods af den lidt underlige folketælling vist ovenfor må der hermed være knyttet en sikker forbindelse mellem Lars Lykkegaard i Fræer og den Johanne, der optræder i Sophiendal. En forbindelse som det ikke lykkedes Ellen Langeland at afdække. Det der har forvirret Ellen Langeland og mig er, at der i Sophiendal optræder en anden fæstehusmand med navnet Christen eller Chresten Andersen. Denne Chresten fæster i 1796 et husmandssted tilhørende St. Restrup gods.

Christen og Johannes næste barn, en datter, den person der optræder i slægtstræet, kommer til verden i 1803:

På et tidspunkt flytter familien til Nibe, hvor den næste datter fødes i 1807:

Johanne og Christen må altså være flyttet til Nibe mellem 1803 og 1807.

I forbindelse med bobehandlingen efter Johannes død i 1840 optræder der endnu en datter, Karen. Hendes dåb er det ikke lykkedes at finde. Hun blev formodentlig født omkring 1810.

Johanne og Christen flytter tilbage til Aalborgområdet, idet de, da Lars i 1818 og Bodil Marie i 1819 bliver konfirmeret, angives at bo i Hasseris og Sophiendal. Christen angives nu at være husmand.

Christen dør i 1826:

Johanne bliver formodentlig boende i huset i Sofiendal. I al fald træffer vi hende her igen i forbindelse med folketællingen i 1834. Familien ser på dette tidspunkt ud som følger med citat fra folketællingsskemaet:

Datteren Bodil Marie er flyttet hjem og har medbragt tre børn og to af børnenes far, Peder Nielsen Langeland.

I tidsrummet mellem 1834 og 1840 flytter Johanne tilbage til Fræer, hvor hun får ophold hos datteren Ane Kirstine og dennes mand Anders Mathiasen. Folketællingen i 1840 viser følgende:

Johanne dør i 1840. Kirkebogen har følgende notits:

Dette er for øvrigt det første sted, hvor det er nævnt at Christen Andersen var skrædder ud over at være husmand. Det kan vel også være med til at forklare at Christen og Johanne en overgang boede i Nibe. Det må være lidt letter at flytte rundt, når man kan et håndværk, end hvis man er husmand der lever af sin jordlod.

I Lindenborg Gods skifteprotokol er boet efter Johanne behandlet i to omgange. Første gang den 20. juli 1840, hvor boet dog ikke færdigbehandles. Der findes imidlertid en liste over arvinger, der ser ud som følger:

Som des ses er Anes efternavn angivet, for øvrigt som et indskud over linjen i protokollen. Alle de øvrige har uden tvivl haft efternavn efter faderen Christen, altså Christensdatter eller Christensen. Christens datter fra første ægteskab er ikke anført. Og den yngste datter, Karen, ses at tjene ved sin halvsøster i Thorup. I folketællingen 1840, altså i februar 1840, findes hun dog ikke hos halvsøsteren og onklen.

Det er vel også værd at notere at alle børnene med undtagelse af Bodil Marie er flyttet tilbage til morens hjemegn og, med undtagelse af den yngste Karen, er blevet gift med jordbrugere. Halvsøsteren Metet Marie Christensdatter, der ikke er med på listen ovenover, er også gift og bor på dette tidspunkt på Vildmosgaarden, formodentlig en gård i Lille Vildmose.

Den endelige bobehandling finder sted den 11. november 1841. Her findes der en opgørelse over boets indtægter og udgifter. Opgørelsen ender ud i at boet har en formue på ca. 120 rigsdaler. Formuen deles på følgende måde:

Lars, der formodentlig ikke har kunnet lokaliseres, får altså intet. Og de to døtre, der kun er halvsøskende, må dele 1/5 lod.