This is an old revision of the document!


Jens Sørensen (8) og Ane Sørensdatter (9)

Oversigt

Jens Sørensen:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides

Født: ca. 1770 i Folby sogn, Aarhus amt
Død: 24. oktober 1846 i Thorsø sogn, Viborg amt

Ane Sørensdatter:
Far: Søren Sørensen (1738 - ?)
Mor: Ane Jensdatter (1751 - ?)

Født: Født: 5. september 1779, i Haurum sogn, Viborg amt
Død: 23. november 1846 i Thorsø sogn, Viborg amt

Gift: 1800/1801

Børn: Mette Marie 1802, (Maren 1804), Maren 1806, Søren 1808, (Christen 1810), (Peder 1811), Peder 1812, Ane Kirstine 1817.


Jens Sørensen og Ane eller Anne Jensdatter boede hele deres liv sammen i Thorsø, en by i Viborg amt, en halv snes kilometer nordvest for Hammel. De var gårdfæstere indtil begyndelsen af attenhundrede fyrrene, hvor en svigersøn overtog fæstet på den gård de havde drevet.

Af de otte børn de fik, overlevede de fem til voksenalderen.

Jens Sørensen var formodentlig kendt som Jens Skytte.

Jens Sørensen blev ifølge oplysningen om fødested i folketællingen i 1845 født i Folby sogn, Aarhus amt, i 1770 eller 1771. Det har dog ikke været muligt at finde hans dåb noteret i Folby kirkebog.

Ane Sørensdatter blev født i Haurum i 1779. I sognets kirkebog er der følgende indførelse:

14de søndag efter Tree-Enighedsfæst (5. september 1779) havde Søren Sørensøn og Ane Jensdatter i Haurum en datter i Kirken, som blev kaldet Anne, båren af degnens Pige, Maren. Fadderne var morens søster, Ellen Jensdatter, Niels Rytter og Niels Sørensen af Nørregaarden, og Christen Sørensen af Glargaarden. [Haurum kirkebog 1778-1813, opslag 9].

Hun blev konfirmeret i samme kirke den 7. april 1793. [Haurum kirkebog 1778-1813, opslag 61].

Jens og Ane må være blevet gift engang i 1800 eller 1801. Det har dog ikke været muligt at finde ud hvor og hvornår brylluppet fandt sted. I folketællingen i 1801 findes de ikke i Thorsø, men de må flytte dertil kort efter, idet deres første barn, Mette Marie, bliver født der i 1802. Fra kirkebogen:

1. Dom(enica) 5 post Trinitatis (18. juli 1802): Jens Sørensens og hustru Anne Sørensdatters datter i Thorsøe kaldet Mette Marie født den 10. juni, båret af Chatrine Pedersdatter af Thorsøe. Fadderne var Jens Rasmussens datter, Jens Enevoldsen, Christen Pedersen og Søren Jensens hustru, alle af Thorsø. [Thorsø kirkebog 1760 – 1813, opslag 59].

Det næste barn, en datter, Maren fødes i 1804.

2. Dom(enica) 10 p Trini(tatis) (5. august 1804) Jens Sørensens og Anne Sørensdatters datter i Thorsø kaldet Maren, født den 15. juni. Båret af Søren Rasmusens hustru fra Houlbjerg. Fadderne var Christen Pedersen, Søren Jensen, Jens Rasmusen og Jens Therkildsens hustru, alle af Thorsø. [Thorsø kirkebog 1760 – 1813, opslag 62].

I margenen er der tilføjet noten død ud for beskrivelsen om Marens dåb. Hun er da også noteret som begravet Almindelig Bededag, vel Store Bededag, 10. maj 1805, 10 måneder og 2 dage gammel. [Thorsø kirkebog 1760 – 1813, opslag 111].

Den næste datter, der fødes i 1806, får samme navn som den nys afdøde:

3. Langfredag (4. april 1806) Jens Sørensens og Anne Sørensdatters datter i Thorsø kaldet Maren, født den 8. september. Hun blev båret af Peder Lundgaards hustru i Houlbjerg. Fadderne var Jens Rasmusen, Rasmus Pedersen, Jens Therkildsen af Thorsø og Jens Michelsens hustru af Thorsø Lund. [Thorsø kirkebog 1760 – 1813, opslag 63].

  • alle/mariesorensen/8-9.1622628745.txt.gz
  • Last modified: 2021/06/02 10:12
  • by jlk