This is an old revision of the document!
Anders Sørensen(44) og Anne Sørensdatter(45)
Oversigt
Anders Sørensen:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Født: Ca. 1739
Begravet: 13. januar 1789 i Voerladegaard
Anne Sørensdatter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Født: Ca. 1735
Død: 4. januar 1808 i Voerladegaard
Annes børn i hendes første ægteskab: Anders 1764, Søren 1766, Peder 1770
Anders og Annes børn: Søren 1773, Jacob 1776, Morten 1779
Anne Sørensdatter var gift to gange og fik to sønner i første ægteskab og tre i ægteskabet med Anders Sørensen. Parret var gårdfæstere i Voerladegaard. Anders bliver i forbindelse med begravelsen omtalt som medhjælper i Ladegaard. Formodentlig har han været tilknyttet herregården Voer Ladegaard.
Anders Sørensen
Anders Sørensen blev født ca. 1739, hvor vides ikke, og døde i 1789 i Voerladegaard 50 år gammel.
Anne Sørensdatter
Anne eller Ane Sørensdatter blev født ca. 1735, hvor vides ikke, og døde 1808 i Voerladegaard 73 ¾ år gammel.
Anne var gift to gange, først med en Jacob Andersen, der havde været gift tidligere og havde børn af det første ægteskab.
Forholdene kan som sædvanlig følges i kirkebogen, her for Voerladegaard sogn.
Først Annes bryllup med Jacob Andersen i 1758.
Den 6 november (1758) blev Jacob Andersen af Ladegaard copuleret til Anne Sørensdatter af Dørup. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795, opslag 127]
Dørup er en mindre bebyggelse i Voerladegaard sogn. Det er derfor ikke usandsynlig, at Anne er fra Voerladegaard sogn. Men den første kirkebog starter først i 1744. Det er altså ikke muligt at finde hendes dåb, hvis hun altså var fra Voerladegaard sogn.
Der gik en del tid inden Anne og Jacob fik børn. Den første, der kom i 1764, blev som sædvanlig opkaldet efter farfaren, altså kom han til at hedde Anders:
Fastelavns søndag (4. marts 1764) var til dåben Jacob Andersens barn i Voerladegaard ved navn Anders, båret af Peder Andersens kone i Lillerup. Fadderne Ernst Woethman, Søren Nielsen i Ladegaard, Peder Andersen i Lillerup, Maren Rasmusdatter af Elling og Niels Mortensens kone af Krog. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 96]
Den næste søn, der ankom i 1766, ser ud til at være blevet opkaldet efter morfaren. Han kom altså til at hedde Søren:
Dom: 2pTrinit (2. søndag efter Trinitatis, 8. juni, 1766) var til dåben Jacob Andersens barn i Voerladegaard By, Søren, båret af Oluf Sørensens kone i Ladegaard. Faddere Anders Erichsen, Morten Mortensen, Niels Sørensen af Dørup og Peder Sørensens kone af Ladegaard. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 97]
I 1770 dør en af Jacob Andersens sønner fra det forrige ægteskab:
Festo novi anni (Nytårsdag, 1770) Begrov Peder Jacobsen, Jacob Andersen gårdmands søn i Ladegaard 15 år [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 100]
Den næste søn Anne og Jacob fik, fik derfor samme navn som den døde søn:
Dom: 14pTri (14. søndag efter Trinitatis, 16. september, 1770) var til dåben Jacob Andersens barn, Peder, i Voerladegaard, båret af Anders Lillerups kone. Faddere Peder Mortensen, Jens Smed, Peder Nielsen og Peder Sørensens kone. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 100]
I 1772 døde Jacob Andersen. Voerladegaard kirkebog har Jacobs begravelse:
Den 15. januar (1772) Begrov Sr. Jacob Andersen Sognefoged og medhjælper i Ladegaard, 63 år gammel. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 101]