Søren Jensen(4) og Ane Jensdatter (5)

Oversigt

Gift: 3. juni 1851 Søby kirke

Børn i Sørens første ægteskab: Søren 1838, Ane 1840, Hans 1848.

Søren og Anes børn: Jens Christian 1853, Marie Kirstine 1854, Peder Anders Skjødt 1857, Ane Dorthea 1864, Søren Skjødt 1866. Alle med efternavnet Sørensen.

Søren Jensen og Ane Jensdatter var begge gift to gange. Søren havde tre børn i sit første ægteskab, to sønner og en datter. I sit andet ægteskab, efter Sørens død, fik Ane ingen børn.

I kirkebøger og folketællinger går Søren Jensen under betegnelsen husmand og hjulmand. Enkelte gange er der tilføjet karetmager, som oftest i parentes, og et par gange betegnes han vognfabrikant. Man kunne gætte på, at Søren har yndet at kalde sig karetmager, der nok er lidt finere end hjulmand. At være husmand var midt i attenhundredetallet nødvendigt for selv at kunne dyrke det nødvendige til livets opretholdelse, eventuelt at kunne holde et par køer.

Følges udviklingen i den måde Søren omtales på i kirkebøger og folketællinger, ser det ud, som om det har været vanskeligt at leve af at være karetmager, endsige vognfabrikant. Efterhånden betegnes han mest husmand og hjulmand, til sidst endog indsidder og hjulmand. Man kan gætte på, at den stigende industrialisering har betydet at mulighederne som selvstændig vognfabrikant eller karetmager efterhånden skrumpede ind. Tilbage var formodentlig opgaver med at reparere hjul og vogne.

Søren startede sin virksomhed som karetmager i Thorsø, hvor han var født. Sidst i 1830-erne flyttede han til Hammel, hvor han boede i en årrække, og hvor han blev gift med Ane Jensdatter. Ud fra listerne over faddere ved børnenes dåb kan man se, at Søren og Ane, da de boede i Hammel, har haft megen kontakt med folk, der arbejdede på godset Frijsenborg, der ligger et par kilometer øst for Hammel. Godset kan vel også tænkes at have været den største kunde i Sørens karetmagervirksomhed.

I 1856 flyttede Søren og Ane til Holmstol i Skannerup sogn, ca. midt mellem Hammel og Silkeborg. Her bliver de boende til Søren dør i 1878. Ane giftede sig igen og ender sine dage på alderdomsasyl i Randers og bliver begravet på Spentrup kirkegård.

Søren Jensen blev født den 14. april 1808 i Thorsø i Viborg amt. Han blev døbt i Thorsø kirke søndagen efter Pinse, den 12. juni. Forældrene var Jens Sørensen og Ane Sørensdatter af Thorsø. Han blev båret af Anne Poulsdatter fra Norring, og fadderne var: Christen Pedersen, Søren Jensen, Jens Therkildsen og Rasmus Pedersens hustru, alle fra Thorsø. [Thorsø kirkebog 1778 – 1813, opslag 66]

Thorsø ligger ca. midt mellem Silkeborg og Randers.

I 1833 flytter Søren til Svenstrup, i Søby sogn, Skanderborg amt. Selv om det nu er Skanderborg amt, er afstanden fra Thorsø ikke stor, idet Svenstrup ligger 6 km syd for Thorsø og 3 km vest for Hammel. I listen over tilkomne til sognet i Søby kirkebog angives Søren at Arbejde i Hjulmands Profession [Søby kirkebog 1814 – 1837, opslag 77] og ved folketællingen i 1834 finde vi Søren Jensen som karetmagersvend i Svendstrup.

Den 9. maj 1838 flytter Søren igen tilbage til Thorsø. Søby kirkebogs afgangsregister har ham noteret som Vognfabrikant. Inden Søren forlod Svenstrup er det dog lykkedes for ham at gøre en pige gravid:

Det ser dog ud til, at Søren og Christiane har været enige om at de skulle giftes. Igen fra Søby kirkebog:

På et tidspunkt mellem 1838 og 1840 flytter familien til Hammel, hvor de ved folketællingen er noteret som boende i et hus, der rummede to familier. Sørens erhverv opgives som hjulmand. I maj 1840 får de en datter og i 1848 en søn:

Christiane Mortensdatter dør den 25. januar 1851 af brystkræft. [Hammel kirkebog 1834 – 1853, opslag 238]

Ane Jensdatter var datter af Jens Mikelsen og Maren Jacobsdatter. Hun blev født i Hårby i 1827:

På et tidspunkt mellem 1830 og 1834 flytter Ane med familien fra Hårby til Illerup i Dover sogn, hvor hun bliver konfirmeret i 1842. Hun får karaktererne meget god i kundskaber og det samme i opførsel. [Dover kirkebog 1832 – 1846, opslag 134]

Hvor hun opholder sig fra konfirmationen og indtil hun bliver gift med Søren Jensen vides ikke; men den 20. marts 1851 ankommer hun til Hammel og får tjeneste hos Søren Karetmager.

Søren Jensen og Ane Jensdatter blev gift kort tid efter, at Sørens første kone var død. Vielsen er noteret i Hammel kirkebog:

Deres første barn, Jens Christian kommer til verden i 1853:

I 1854 fik de en datter:

I maj 1856 flyttede familien til Holmstol i Skannerup sogn, 10 kilometer vest for Hammel. I kirkebogen for Skannerup er der under tilgang for den 2. maj 1856 noteret følgende:

Den 14. juni 1857 fik de igen en søn:

Navnet Peder Andersen Skjødt Sørensen forekommer noget underligt: Hvorfor Andersen og hvorfor Skjødt? Andersen ser dog ud til at blive til Anders ved folketællingen i 1860 og fremover.

Ved folketællingen i Skannerup i 1860 ser familien ud som følger [Skannerup folketælling 1860, opslag 7]:

Der kommer flere børn til. Den næste, en datter, i 1864 og derefter en søn i 1866:

Søren Schjøt blev deres sidste barn. På et tidspunkt mellem 1870 og 1878, hvor Søren dør, flytter han og Ane til Skannerup Mark.

Søren Jensen døde den 23. december 1878 og blev begravet den 10. december på Skannerup kirkegård. Han blev 70 år gammel. Kirkebogen oplyser:

Ane Jensdatter giftede sig igen den 11. juli 1882. Hennes nye ægtemand var enkemand Søren Andersen med tilnavnet Fisker, der ved brylluppet var 55 år gammel. I kirkebogen angives Ane som Ane Thorsø, født Jensdatter, også hun 55 år gammel. I forbindelse med brylluppet er der noteret i kirkebogen, at der foreligger skifteretsattest dateret 25. maj. Hun har ikke kunnet gifte sig igen, før der var foretaget skifte med børnene. [Skannerup kirkebog 1880 – 1891, opslag 62]

Søren Andersen dør i 1892. Hvor Ane har opholdt sig fra han dør til hun kommer på asyl i Randers vides ikke. Det vides heller ikke, hvorfor hun blev begravet i Spentrup. Man kan gætte på, at et af børnene boede i Spentrup, og at hun havde boet der, inden hun kom på asylet i Randers. Sønnen Søren Schjøt Sørensen vides at have boet i Randers.

Ane Jensdatter døde den 20. juni 1909 og blev begravet i Spentrup i Randers amt. Hun blev 82 år gammel. Kirkebogen har følgende:

Her må konstateres at fødselsår ikke er rigtig. Det er dog ikke tvivl om at det er den rigtige Ane Jensdatter, der her er tale om.