This is an old revision of the document!
Niels Jensen (14) og Maren Hansdatter (15)
Oversigt
Niels Jensen:
Far: Jens Nielsen Møller (Ca. 1740 - 1801)
Mor: Mette Marie Nielsdatter (Ca. 1738 - ?)
Døbt: 24. september 1780 i Gjern
Død: 29. april 1855 i Horn
Maren Hansdatter:
Far: Hans Andersen (1751 - 1818)
Mor: Maren Rasmusdatter (1753- 1805)
Døbt: 22. juli 1792 i Skannerup
Død: Ikke kendt
Gift: 8. februar 1812 i Gjern
Børn: Hans 1812, Anne Birthe 1816, Sidsel Marie 1818, Johannes Adam 1822, Kirsten Marie (7) 1824, Jensine 1827, (Laurs 1831), Anders Christian 1832, (Else Marie 1834)
Niels Jensen ser ud til at have forsøgt sig som murermester. Det ser dog ud som om, at han har opgivet dette og har købt eller fæstet et husmandssted. Stedet har dog været stort nok til at familien, på trods af eller måske på grund af mange børn, har kunnet leve af at dyrke jorden, der hørte til husmandsstedet.
Niels Jensen var gift to gange, først med Ane Berthe Pedersdatter, derefter med Maren Hansdatter.
Niels og Maren, boede først i Gjern, men flyttede senere til Horn i Tvilum sogn.
Maren Hansdatter var i en periode distrikts jordemoder.
Niels Jensen
Niels Jensen blev født i Gjern sogn, Skanderborg amt. Gjern ligger en halv snes kilometer nordøst for Silkeborg. Han blev født i 1780. Kirkebogen for Gjern sogn 1757-1800 har følgende:
Dom(enica) 18 p(ost) Trin(nitatis) (24. september 1780) havde Jens Møller og hustru af Gjern deres hjemmedøbte barn til Kirke kaldet Niels. Laurs Bødkers hustru, Maren Jørgensdatter af Gjern bar barnet. Fadderne var Laurs Møller, Poul Laursen, Peder Møller, Anders Pedersen, og Marie Laursdatter, alle af Gjern.
[Gjern kirkebog 1757-1800, opslag 45]
Ved folketællingen i 1787 bor han hjemme hos forældrene [Gjern folketælling 1787, opslag 3]. I 1801 ser det ud som om, han er tjenestekarl på en gård i Ellerup, et par kilometer nordøst for Gjern [Gjern folketælling 1801, opslag 11].
Niels Jensens første ægteskab
Niels Jensen blev gift to gange. Første gang i 1805, da han var 25 år gammel. Under vielse i Gjern kirkebog 1800-1813 finder vi:
Ungkarl Niels Jensen og pige Ane Berthe Pedersdatter begge af Gjern, 19 november 1805 [Gjern kirkebog 1800-1813, opslag 59].
Det ser ud som om at Niels er muremester, som er den betegnelse, han går under i forbindelse med nogle af børnefødslerne, der følger efter giftermålet.
I marts 1808 får Niels og Ane Berethe en dødfødt datter. Kirkebogen indeholder et afsnit om dødfødte børn, idet der skulle ske en nøje undersøgelse af alle denne type fødsler. En af grundene var at sikre, at børn ikke blev ombragt kort efter fødslen og udgivet for at være dødfødte. En mistanke der vel kunne opstå i forbindelse med ugifte mødres nedkomst. I dette tilfælde har kirkebogen følgende oplysninger:
Gjern den 10. marts 1808: Niels Jensen, muremester, og Ane Pedersdatter; et pigebarn født i den 10. måned af svangerskabet. En uexamineret jordemoder, Kirsten Højmand af Ellerup, tilså konen. Fødslen var naturlig, meget hård, og varede 4 timer. Der var ingen liv, da det fødtes. Luft indblæsning og brystets gnidning med brændevin blev anvendt for at få det til live. Disse midler blev brugt en ½ time. Jordemoderen angav, at barnet havde været dødt i moders liv i 4 timer før fødslen. Barnemoderen har ikke førhen født dødfødte børn. Dette blev oplæst for Barnemoderen og de 2de Koner som havde været overværende fra Fødselens Begyndelse til dens Ende, hvilke tilstode, at Jordemoderens Angivelser var i alle Maader rigtig, under deres Hænder. Giern Præstegaard den 12 Maj 1808. Ane Pedersdatter. Birthe Nielsdt Søren Laursens Kone af Giern. Maren Gregersdatter Laurs Nielsens Kone ligeledes af Giern. [Gjern kirkebog 1800-1813, opslag 39].
Niels og Ane Berethe fik en datter i 1809. Denne gang levede barnet. Kirkebogens indførelse er som følger: