This is an old revision of the document!
Henning Christensen Achton (974) og Mette Eriksdatter (975)
Oversigt
Henning Christensen Achton :
Far: Christen Lauritsen
Mor: Maren Jensdatter eller Anne Andersdatter
Født ca. 1613 i Jordløse
Død 7.deceember 1677 i Nørre Broby
Mette Eriksdatter:
Far: Erik Jørgensen
Mor: Anna Berthelsdatter Wichmann
Født 9. april 1639 i Odense
Død 15. januar 1729 i Fåborg
Viet 3. september 1657 i Odense.
Barn af Hennings første ægteskab: Barbara 1646
Børn: Erik 1659, Karen 1660, Anne Dorthea 1662, Christen 1675, Michael 1683
En note: Ifølge hjemmesiden Virgo-Fyn.dk findes der et skifte feter Anna Berthelsdatter Wichmann i Odense Bør undersøges.
Henning Christensen Acton
Fra Wibergs Præstehistorie (https://wiberg-net.dk) haves følgende:
Henning Christensen Achton var søn af præsten i Jordløse, hvor han blev født i 1613. (Tilnavnet achton betyder jordløs på græsk). Han blev student fra Odense Katedralskole i 1636, var udenlands i 1638, magister i 1641. Conrector (overlærer) i Odense samme år.
Kaldet til Nørre Broby sogn 18. juni 1653, ordineret 22. juli. Udnævnt til provst 24. februar 1654.
Gift første gang med Karen Jørgensdatter Mule, enke efter magister Svend Pedersen, professor logices et metaphysicis i Odense. Karen døde i 1650. Hun var datter af borgmester Jørgen Mule i Odense og Barbara Rosenvinge. I ægteskabet var der en datter, Barbara Henningsdatter Achton, der blev gift med præsten i Vissenbjerg. Hun blev født 20. august 1646.
I 1652 gift anden gang med Dorthea Nielsdatter Foss, enke efter rådmand Jørgen Mortensen Krag. Dorthea døde den 11. december 1656. Datter af magister Niels Foss, livmedicus. I dette ægteskab var der ingen børn.
Gift den 3. september 1657 med Mette Erikdatter.
Mette Eriksdatter
Mette Eriksdatter blev født i Odense den 9. april 1639, som datter af rådmand Erik Jørgensen og Anna Berthelsdatter Wichmann.
Henning og Mette
Parret blev gift den 3. september 1657 i Odense. I dette ægteskab var der tre sønner og to døtre.
Tre børn fremgår af Wiberg:
Christen Henningsen Achton, der blev præst i Ørsted og Daastrup.
Karen Henningsdatter Acthonia, der blev gift med Jacob Jørgensen, borgmester og købmand i Fåborg. Wiberg bemærker at hun var den bekjendte mandhaftige borgmesters. Adskillige af hendes og Jacobs børn blev præster.
Anna Dorthea Henningsdatter, der blev gift med Jørgen Thomsen, handelsmand i Fåborg.
Henning døde 7. december 1677.
Wiberg citerer følgende om Henning:
Oplevede i den bedrøvelige Svenske Feyde store Trængseler, hvilke foraarsagedes ved en af hans egne fordums Tienere, en Avlskarl i hans Brød, den myndige Slægt i en Gaard paa Landet, der gierne vil føre Roeret, ligesom Ammerne i Kiøbstæderne, helst naar de merke, at Husbonden finder mere Smag i at sidde i sit Studerekammer, end at befatte sig med Avlingen. Saadan en havde engang, da han slog Græs, ventelig mere af Ondskab end Uforsigtighed, hugget Hovederne af alle Præstens Ænder, hvilket Præsten tog fortrydelig op, aflagde Karlen med et Liv fuld af Hug, og jog ham paa Porten. Denne gav sig derpaa i Svensk Tieneste, og da disse derefter oversvømmede Landet, gav dette onde Menneske dem Anviisning paa Præsten, og da han vidste alle Husets Leiligheder, plyndrede de Gaarden saaledes, at Præsten beholdt ikke det ringeste; Præstekonen med sine Børn havde skiult sig i Kielderen, men Karlen fik Øie paa dem, greb fat paa Præstens liden Datter, truede at ville gjøre hende ondt; men hendes Fader traktes saa længe med Karlen om hende, at han maatte slippe; men Barnet, det siden blev en ældgammel Kone („Karen Borgemesters i Faaborg“), fortalte ofte, at hun følte det endda.
Mette Eriksdatter blev gift med Hennings eftermand som præst i Nørre Broby, Claus Michelsen Mule. I dette ægteskab var der en søn, Mikkel eller Michael Clausen, født 27. marts 1683. Wiberg: Faderen havde taget Ed af ham, aldrig at ville kalde sig Mule.
Sønnen Mikkels dåb er noteret i Nørre Brobys kirkebog, som den eneste af Mette Eriksdatters børns: