Henning Christensen Achton (974) og Mette Eriksdatter (975)

Oversigt

Viet 3. september 1657 i Odense.

Barn af Hennings første ægteskab: Barbara 1646
Børn: Erik 1659, Karen 1660, Anne Dorthea 1662, Christen 1675
Barn af Mettes andet ægteskab: Michael 1683

En note: Ifølge hjemmesiden Virgo-Fyn.dk findes der et skifte feter Anna Berthelsdatter Wichmann i Odense Bør undersøges.

Fra Wibergs Præstehistorie (https://wiberg-net.dk) haves følgende:

Henning Christensen Achton var søn af præsten i Jordløse, hvor han blev født i 1613. (Tilnavnet achton betyder jordløs på græsk). Han blev student fra Odense Katedralskole i 1636, var udenlands i 1638, magister i 1641. Conrector (overlærer) i Odense samme år.

Kaldet til Nørre Broby sogn 18. juni 1653, ordineret 22. juli. Udnævnt til provst 24. februar 1654.

Gift første gang med Karen Jørgensdatter Mule, enke efter magister Svend Pedersen, professor logices et metaphysicis i Odense. Karen døde i 1650. Hun var datter af borgmester Jørgen Mule i Odense og Barbara Rosenvinge. I ægteskabet var der en datter, Barbara Henningsdatter Achton, der blev gift med præsten i Vissenbjerg. Hun blev født 20. august 1646.

I 1652 gift anden gang med Dorthea Nielsdatter Foss, enke efter rådmand Jørgen Mortensen Krag. Dorthea døde den 11. december 1656. Datter af magister Niels Foss, livmedicus. I dette ægteskab var der ingen børn.

Gift den 3. september 1657 med Mette Erikdatter.

Mette Eriksdatter blev født i Odense den 9. april 1639, som datter af rådmand Erik Jørgensen og Anna Berthelsdatter Wichmann.

Parret blev gift den 3. september 1657 i Odense. I dette ægteskab var der tre sønner og to døtre.

Tre børn fremgår af Wiberg:

Henning døde 7. december 1677.

Wiberg citerer følgende om Henning:

Mette Eriksdatter blev gift med Hennings eftermand som præst i Nørre Broby, Claus Michelsen Mule. I dette ægteskab var der en søn, Mikkel eller Michael Clausen, født 27. marts 1683. Wiberg: Faderen havde taget Ed af ham, aldrig at ville kalde sig Mule.

Sønnen Mikkels dåb er noteret i Nørre Brobys kirkebog, som den eneste af Mette Eriksdatters børns:

Mette døde 15 januar 1729. Hendes begravelse er dog ikke noteret i Nørre Brobys kirkebog. Skiftet efter hende findes i Sallinge herreds provstis skifteprotokol 1690 – 1745, siderne 248 til 254 (opslag 248 – 254). Skiftet er renskrevet i Skifte efter Mette Eriksdatter 1729.

Ifølge Wibergs præstehistorie fik Mette i ægteskabet med Henning tre sønner og to døtre. I ægteskabet med Michael Clausen fik hun en søn. De er

Årstallene er taget fra MyHeritage, men burde checkes ud fra dødsnotitserne.

Mette Eriksdatter døde den 15. januar 1729, og da hun var enke efter en provst, skulle hendes skifte behandles som gejstligt skifte under ledelse af provsten for Fåborg provsti, Magister Christopher Wieland. På grund af dennes svaghed blev skifteforretningen i stedet ledet af præsten fra Vester Hæsinge, Niels Nykirck.

Mette havde været gift to gange. Hendes første mand var Henning Christensen Achton. Han var præst i Nørre Broby fra juni 1653 og udnævnt til provst for Fåborg provsti i februar 1654. Henning døde i 1677 da Mette var 38 år gammel.

I dette ægteskab var der fire børn Erik Henningsen Achton, Christen Henningsen Achton, Karen Henningsdatter Achtonia og Anna Dorthea Henningsdatter.

Sønnen Erik døde i 1724 uden at efterlade sig arvinger, af de øvrige var kun Karen i live, da moren døde i 1729.

Mette blev gift med Hennings efterfølger som præst i Nørre Broby, Claus Michelsen Muhle. I dette ægteskab var der en søn, Michael Clausen Muhle. Ved Mettes død i 1729 var Michael blevet præst i Nørre Broby efter faren, der døde i 1729.

Wibergs præstehistorie nævner at Mette, da hun døde, havde 24 børnebørn, 45 oldebørn og 5 tipoldebørn.

Af skiftet kan flere ting udledes.

Arvingerne efter Mette var følgende, angivet i den rækkefølge de er nævnt i skiftet:

De personer, der er understregede, arver, idet de personer, der er foran dem i arvefølgen, er afgået ved døden inden januar 1729.

Mette var 90 år da hun døde i 1729 og havde været syg med popelsi og rørelse siden 1720, fra hvilket tidspunkt hun blev plejet i sønnens husholdning i Nørre Broby. Diagnosen popelsi betyder apopleksi, altså hjerneblødning eller slagtilfælde.

Sønnen Erik var blevet plejet i 10½ år i Michael Clausens husholdning inden han døde i 1724.

Mette var velhavende. Ud over rigt indbo af sølv, kobber, messing m.m omfattede boet effekter svarende til en større husholdning, dertil to køer. Derudover et antal obligationer, benævnt kongelig majestæts obligationer udstedt i 1710, formodentlig statslån til finansiering af krigen med Sverige, Store nordiske krig (1700 – 1720). Og Mette var jordejer, idet hun ejede tre gårde med en samlet hartkornsansættelse på omkring 20 tønder hartkorn. En af gårdene var ejet i fællesskab med sønnen Michael Clausen.

Skiftet foregik i flere omgange

Den 1. februar fandt det første møde i skifteretten sted. Skifteforretningen skulle ifølge loven indledes senest tredivte dagen efter dødsfaldet. Skifteforretningen blev udsat, idet de fleste af arvingerne ikke havde haft mulighed for at deltage eller være repræsenteret. Mangen befindes at opholde sig uden Provincien som det skrives. Loven tillader udsættelse i 12 uger.

Næste møde finder sted den 25. april, hvor dend forhen forseilede Sterfboe åbnes og værdierne gøres op. Mødet fortsættes den næste dag, hvor diskussionen mest går på at afdække, hvor mange omkostninger boet kan belastes med.

Værdierne i boet blev opgjort under følgende overskrifter: Guld, sølv og rede penge, obligationer herunder renter og landgilde, forarbejdet sølv, kobber og malm, messing, tin, sengeklæder, linned, trævarer, jerntøj, køer, jordegods.

Michael Clausen fik efter nogen diskussion betaling for at have passet sin halvbror, Erik, i 10½ år. Betalingen blev dog holdt uden for skiftet.

Den 16. maj blev der holdt auktion over boets løsøre. Af fordeling af arven kan man se, at de fleste arvinger købte effekter af løsøret.

Og den 1. august blev der holdt auktion over jordegodset. Michaler Clausen købte halvparten af den gård han ejede i fællesskab med Mette.

Endelig, den 3. oktober, blev boet gjort endelig op, og arvingerne fik tildelt deres arvepart. I 1700-tallet skelnedes der mellem en broderlod og en søsterlod ved opgørelse af arv. En søsterlod var det halve af en broderlod.

Boet blev opgjort til lidt over 2700 rigsdaler, som blev delt i en broderlod på 900 rigsdaler til Michael Clausen, en broderlod til Christen Achtons arvinger til deling, en søsterlod på 450 rigsdaler til Karen Achtonia og endelig en søsterlod til arvingerne efter Anne Dorthe Achtonia til deling.

Alle arvelodderne sammenstykkedes af andele i obligationer og renter, effekter købt på auktionen over løsøre, andel i de løsøreeffekter der ikke blev solgt, og endelig rede penge, hvor der skelnes mellem penge målt i croner og penge målt i courant. Rigsdaler courant var formodentlig betaling med sedler, selv om der flere steder skrives at pengene courant blev betalt i klingende mønt.