This is an old revision of the document!
Naaman Lassen (484) og Kirstine N(iels)datter (485)
Oversigt
Naaman Lassen :
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Formodentlig ikke født i Fåborg
Begravet den 14. marts 1679 i Fåborg.
Kirstine N(iels)datter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Født 1. januar 1634, hvor vides ikke.
Død 7. marts 1699, begravet den 13 i Fåborg.
Vielse formodentlig ikke i Fåborg.
Naaman var rådmand i Fåborg, og klædehandler
Børn: Hans og Jocum før 1654 (1661?), Aniche, Naaman, Mette og Margrethe før 1665, Mariche 1665, Kirstine 1667, Henrich 1669, Anne Caterina 1670, Salome 1671, Mogens Jocum (eller Jacob) 1673, Anne Malene 1676
Note: Naaman var formodentlig fra Flensborg. Undersøg videre i: Die Flensburger Geburtsbriefe af Gerhard Kraack
Naaman Lassen
Naaman var fra begyndelsen af januar 1666 rådmand i Fåborg. Det ser ud som om, han kom til Fåborg nogenlunde samtidig med, at han blev rådmand. Det første af hans børn, der optræder i kirkebogens dåbsregister, bliver døbt i november 1665, og fra oktober 1665 optræder Naaman, hans kone og døtre som faddere ved adskillige børns dåb. I perioden forud, kirkebogen starter i 1658, optræder hverken Naaman eller familie som faddere.
Naaman er nævnt i rådstueprotokollen i forbindelse med magistratens møder fra den 3. januar 1666 og til 6. oktober 1776. Han døde i marts 1779.
Naaman var klædehandler. I skiftetberetningen er der en fyldig liste, der beskriver de varer, der var i hans krambod, da han døde. Skiftet viser også, at han havde handelsforbindelser med Flensborg, Hamborg og Lübeck.
(I Histoisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 2009 findes en artikel: Et købmandsvarelager fra 1600-tallets Næstved, hvori en klædehandlers varelager beskrives i detaljer. Naamans lager ligner meget lageret fra Næstved. Bogen findes på Slægt og Datas on-line bibliotek) Hans navn er vel ikke typisk dansk, og børnenes navne heller ikke. Jeg synes de tyder på forbindelse til Holland eller det frisiske område, eller som en foreslår på nettet: Flensborg.
Enkelte steder skrives hans navn Nahman, det må derfor nok være udtalt Naman med langt a. I Det gamle Testamente optræder der en hærfører med navnet Na’aman.
Kirstine Ns Datter
Ud over at føde mindst ti børn kendes ikke meget om Kirstine. I 1665 optræder hun som fadder ved en barnedåb, dog beskrevet som Naaman Lassens Qvinde.