Naaman Lassen (484) og Kirstine N(iels)datter (485)

Oversigt

Vielse formodentlig ikke i Fåborg.

Naaman var rådmand i Fåborg, og klædehandler

Børn: Hans og Jocum før 1654 (1661?), Aniche, Naaman, Mette og Margrethe før 1665, Mariche 1665, Kirstine 1667, Henrich 1669, Anne Caterina 1670, Salome 1671, Mogens Jocum (eller Jacob) 1673, Anne Malene 1676

Note: Naaman var formodentlig fra Flensborg. Undersøg videre i: Die Flensburger Geburtsbriefe af Gerhard Kraack

Adskillige af hans børn flyttede til Viborg, hvor der optræder mange personer med slægtsnavnet, ej patronym, Lassen. Og navnet Naaman optræder adskillige gange. En Jocum Lassen er byfoged og derefter borgmester i Viborg og en Hans Lassen er byfoged, da han dør i 1705. Hans eneste søn får navnet Naaman. Andre med efternavnet Lassen i Viborg: Mogens, Anniche, Agnete.

Naaman var fra begyndelsen af januar 1666 rådmand i Fåborg. Det ser ud som om, han kom til Fåborg nogenlunde samtidig med, at han blev rådmand. Det første af hans børn, der optræder i kirkebogens dåbsregister, bliver døbt i november 1665, og fra oktober 1665 optræder Naaman, hans kone og døtre som faddere ved adskillige børns dåb. I perioden forud, kirkebogen starter i 1658, optræder hverken Naaman eller familie som faddere.

Naaman er nævnt i rådstueprotokollen i forbindelse med magistratens møder fra den 3. januar 1666 og til 6. oktober 1776. Han døde i marts 1779.

Naaman var klædehandler. I skiftetberetningen er der en fyldig liste, der beskriver de varer, der var i hans krambod, da han døde. Skiftet viser også, at han havde handelsforbindelser med Flensborg, Hamborg og Lübeck.

(I Histoisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 2009 findes en artikel: Et købmandsvarelager fra 1600-tallets Næstved, hvori en klædehandlers varelager beskrives i detaljer. Naamans lager ligner meget lageret fra Næstved. Bogen findes på Slægt og Datas on-line bibliotek) Hans navn er vel ikke typisk dansk, og børnenes navne heller ikke. Jeg synes de tyder på forbindelse til Holland eller det frisiske område, eller som en foreslår på nettet: Flensborg.

Enkelte steder skrives hans navn Nahman, det må derfor nok være udtalt Naman med langt a. I Det gamle Testamente optræder der en hærfører med navnet Na’aman.

Ud over at føde mindst ti børn kendes ikke meget om Kirstine. I 1665 optræder hun som fadder ved en barnedåb, dog beskrevet som Naaman Lassens Qvinde.

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor parret blev gift. En del af deres børns dåb optræder i Fåborg kirkebog fra 1665 og frem, men adskillige blev født før 1665. Det bedste overblik over børnene findes i referatet af skiftet efter Naamans død i 1779.

Af skiftet fremgår følgende:

Børn i den rækkefølge de optræder i skiftereferatet

Alle disse har en værge tilknyttet, nemlig Melchior Berenth With, kongl: majest: herredsfoged i Sallinge Herred. Fåborg ligger i Sallinge herred.

Derudover sønnerne

Disse to var ikke repræsenteret ved en værge, idet de var myndige, hvilket i 1679 vil sige, at de var 25 år eller derover. Mellem 18 og 25 år kunne en mand ikke være værge for andre, ej heller afhænde jordegods eller indgå kautionsforpligtelser. Så måske er det 18 år, der skal regnes med her.

Endelig oplyses at Naamans enke hed Kirstine. Hun lever altså længere end Naaman.

Skifte findes i: Fåborg Byfoged, Skifter uden for skifteprotokol, 1664 – 1698, opslag 151 til 180. Skiftet foregår i flere omgange, blandt andet for at udenbys kreditorer kan have mulighed for at gøre krav gældende. Det ser for øvrigt ud til at boet var insolvent.

De børn, hvis dåb findes i kirkebogen, er følgende:

Jens Sørensen var rådmand som Naaman.

Herefter det barn, der optræder i slægtstræet:

Videre:

Og

Måske var det datteren Salome der døde i 1672:

Og hun blev begravet inde i kirken, formodentlig tæt på døbefonden. Se nedenfor i forbindelse med Naamans død.

1672 ser for øvrigt ud til at have været et ’pestår’. I alt blev 49 personer begravet dette år, flere dage 3 og 4 personer samtidig. I de omgivende år var der følgende antal begravelser: 1670: 23, 1671: 29, 1673: 24.

Og

Og endelig:

Bortset fra nogen navneforvirring passer børnenes navne rimeligt med skiftets oplysninger.

I 1677 findes følgende note i kirkebogen:

På MyHeritage findes forslag om at dette er Namans kones begravelse, hvilket ikke kan passe idet hun er i live i forbindelse med skiftet efter Naaman i 1679. Og ’Karl’ kan ikke forveksles med ’Kone’, selv i kirkebogens gotiske skrift.

Naaman dør i 1679:

Denne præst noterer ved begravelsen, hvor liget bliver nedlagt, og mange begraves i kirken. Naaman ser således ud til at blive begravet ved døbefonten.

En datter døde i 1694:

Her er der lidt usikkerhed om, hvem der er død. Med aldersangivelsen må datteren være født i 1776. Datteren, der blev døbt i 1676, fik navnet Anna Malene.

Kirstine døde i 1699, og kirkebogen angiver hendes alder ret nøjagtig. Det er derfor muligt at beregne hvornår hun blev født:

Kirstine må derfor være født 1. januar 1634. Hun må derfor være blevet gift ret ung, vel omkring 18 år gammel, for at kunne have fået to sønner inden 1655. Eller antagelsen ovenfor at en mand var myndig fra 25-års alderen, skal måske være lavere. Eller Naaman var gift mere end en gang.

Mere om Naamans børn.

En af døtrene blev gift i Fåborg:

Også her ses at vielsen sker uden forudgående (offentlig) forlovelse og ikke i kirken.