Mourits Nielsen (240) og Anne Jacobsdatter (241)

Oversigt

Mourits Nielsen:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides

Født ca. 1661 formodentlig i Rold.
Død 26 april 1719, begrave i Rold

Anne Jacobsdatter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides

Født ca. december 1671
Begravet 16. juli 1756 i Rold

Parret må være viet inden 1700, formodentlig i Rold.

Børn: Niels 1700, Anne Marie 1702, Karen 1704, Christen 1705, Jacob 1707, Jacob 1708, Karen 1711, Marie 1713

Mourits var kromand i Rold i et hus fæstet af Villestrup gods.


Intet vides før kirkebogens noter om de børn Mourits og Anne fik sammen.

Intet vides før kirkebogens noter om de børn Mourits og Anne fik sammen.

Kirkebogen for Rold starter i 1700, men indførelserne for fødsler for perioden 1700 til 1703 mangler. Og to af Mourits og Annes børn blev født før 1703. Det drejer sig om sønnen Niels, der er personen der optræder i slægtstræet, og datteren Anne Marie. Oplysningerne om disse to kan kun fremskaffes indirekte. Her er oplysningerne taget fra http://www.datalyse.dk/carlhemmingsen/aner1/anne_marie_pedersdatters_aner.htm.

MyHeritage gengiver oplysningerne fra denne hjemmeside.

Det første barn bliver født inden 1703, og formodentlig før søsteren Anne Marie, hvis fødsel ud fra dødsnotitsen kan beregnes til ca. 1702. Niels indgår som nævnt i slægtstræet.

(1700) Niels Mouritsen Rold født ca. 1700. Han bliver handelsmand i Viborg hvor han dør i 1752 og begraves fra Gråbrødre sogns kirke.

De næste barn er datteren Anne Marie, der bliver gift med degnen i Gunderup og Nøvling. (Peter Langeland havde for øvrig også forfædre, der var degne i Gunderup.)

(1702) Anne Marie Mouritsdatter blev født ca. 1702. Hun blev den 25. maj 1727 i Rold kirke viet til Søren Pedersen Mørch, der var degn i Gunderup og Nøvling sogne. Hun blev begravet den 4. november 1776 i Sønder Kongerslev, 74 år gammel.

Herefter fra kirkebogen:

(1704) D 29 Martii, blef Mourits Nielsøns barn fødd, hiemmedøbt, D 31 og blef velsignet i Rold Kirke, d 13 April, som var kaldet Karen, og havde til Faddere: Peiter Nielsøn, Jacob Bødker, Lauritz i Skovhuset, Ellen Pedersdatter, Karen Lauritsdatter som bar det.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 4]

Hun døde i 1705 lidt over et år gammel:

(1705) D 29 Maji blef Maurits Nielsøns Barn begravet i Rold Kirkegaard, som var en Pige af 1 Aar 3 Uger.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 110]

Herefter en søn, der levede til 1755, hvor han blev begravet i Skørping:

(1705) D 23 Ejusd: (September): havde Maurits Nielsøn Kromand i Rold sit Barn til Kirke, for at velsignes, som havde til Faddere Peiter Nielsøn, Jacob Bødker, Laurits Bødker, Anne Jacobsdatter og Karen Lauridsdatter, som bar det, der var hiemmedøbt dend 5 Sept: kaldet Christen, og fød til verden d 1 Ejusd.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 6]

Her er det noteret at Mourits var kromand i Rold. Godset Villestrup ejede kroen, så Mourits må have været fæster under Villestrup. Og er det moren Anne der optræder som fadder?

Derpå en række børn, hvoraf mange døde meget tidlig. Det første , en dreng, blev opkaldt efter morfaren:

(1707) D 21 febr. Bleff Maurits Nielsøns barn hiemmedøbt, kaldet Jacob, som var fød d 20 og kom til Kirken for at velsignes d 13 Martii og havde til Faddere: Jacob Bødker, Michel Smid, Anders Andersøn, Maren Jensdatter, og Peder Nielsøns Kiereste som bar det.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 8]

Som snart døde:

(1707) D 15 Juni blev Mourits Nielsøns barn begravet, som var 10 Maaneder gammel.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 111]

Herefter en søn der også blev kaldt Jacob:

(1708) D 4 Martii havde Maurits Nielsøns Drengebarn til Daaben udi Kirken, som blef nefnet Jacob, fød d 1 Martii og havde til faddere: _ Bertelsen, Jens Nielsøn, Laurits Bødker, Anne Pedersdatter, _ som bar det.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 10]

Heller ikke han holdt længe:

(1708) D 22 Julii blef Maurits Nielsøns barn begravet, gammel 5 Maaneder 1 uge udi Rold Kirkegaard.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 112]

Og en datter:

(1711) D 14 Dito (Juni) Kom Maurids Nielsens Barn til Kirke at velsignes, som blef fød d _ d 10 kaldet Karen, hafde til faddere _ Nielsøn, Laurs Jacobsøn, Christen _, Mette Jacobsdatter, Karen Lauridsdatter der bar det.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 13]

Også hun blev gift med en degn. Han hed Peder Jacobsen Rosenkilde og var degn i Østbirk og Yding Sogne i Voer Herred, Skanderborg Amt. Hun døde i 1795.

Til sidst endnu en datter:

(1713) D 25 Dito Kom Maurits Nielsøns barn i Rold til Daaben , Nafnet Marie, faddere Jens Kars, Laurs Jacobsøn, Mette Jensdatter, Maren Hansdatter, Petters Datter.
[Rold, 1700 – 1772 FVD, opslag 1713]

Mourits døde i 1719:

(1719) 26 Dito (april) Mourits Nielsøn I Rold død udi sit alders 59 Aar.
[Rold, 1700 – 1722 FVD, opslag 118]

Mourits må derfor være født omkring 1660/61.

Anne blev gift igen i 1722. Kirkebogen noterer både trolovelse og vielse:

(1722) 25 Dito (Februar) Thomas Thomason Holm og Anne Jacobsdatter af Rold trolovede.
[Rold, 1700 – 1722 FVD, opslag 72]

Og

(1722) D 16 Aug ægteviede Thomas Thomasøn Holm og Anne Jacobsdatter af Rold.
[Rold, 1700 – 1722 FVD, opslag 73]

Der var ingen børn i dette ægteskab, hvilket vel ikke kan forbavse idet Anne var omkring 51 år ved brylluppet.

Anne døde i 1756:

(1756) D 16 Juli Jordet Thomas Holms hustrue i sin alders 85 Aar 8. Maaneder
[Rold, 1700 – 1722 FVD, opslag 131]

Anne må derfor være født ca. december 1671.

På grundlag af navnene på de faddere der deltager i børnenes dåb kunne man gætte på at Annes far var Jacob Bødker, og at Mourits havde en bror der her Peiter eller Peder.

  • alle/ingermarie/240-241.txt
  • Last modified: 2021/08/13 16:10
  • by jlk