Niels Mauritsen Rold (120) og Christine Henrichsdatter Lassen(121)
Oversigt
Niels Mauritsen Rold:
Far: Mourits Nielsen (1661 - 1719)
Mor: Anne Jacobsdatter (1671 - 1756)
Født ca. 1700 i Rold.
Begravet fra Viborg Gråbrødre 24. februar 1752
Christine Henrichsdatter:
Far: Henrik Lassen (1669 - 1738)
Mor: Karen Jørgensdatter (1683 - 1710)
Døbt 10. november 1702 i Fåborg
Begravet fra Viborg Gråbrødre 17. februar 1750
Viet den 28. januar 1723 hjemme i huset i Viborg, med kongebrev.
Børn: Mourits 1724, Mogens Jacob Lassen 1725, Mourits Henrich 1726, Karen 1727, Jacob 1729, Jocum 1731, Mathias Gandorph 1733, Thomas 1736, Henrich 1738, Søren Vistisen 1741
Niels var købmand med borgerskab i Viborg.
Niels Mouritsen Rold
Niels var fra Rold i Aalborg amt, hvor han blev født ca. 1700. Hans far var kromand i Rold. Niels fandt vej til Viborg, hvor han den 8. december 1722 opnåede borgerskab som købmand. Herudover vides intet førend hans vielse til Christine Henrichsdatter.
Christine Henrichsdatter Lassen
Christine var fra Fåborg, hvor hun blev født i 1702:
(1702) Fredagen d 10 November blev Henrik Las(sen) oc Karen Jørgensdatter deris Barn, Christina, døbt som var fød dagen tilforn; Anne Dorothea Jørgen Thomsøns bar det; Faddere vare Borgerm Jacob Jørgensøn, Raadmanden Jørgen Berthelsøn oc Christian Ottesøn, item Christina Steen Tuesøns.
[Fåborg, 1690 – 1726 FVD, opslag 30]
Anna Dorothea var Karen Jørgensdatters mor, altså Christines mormor. Christina, gift med Steen Thuesøn, var Christines fars søster.
Niels og Christine
Niels og Christine blev gift i 1723:
Anno 1723 d: 28 Januuarii Niels Mouridsøn Rold og Christine Henrichsdatter Lassen. Copulerede Hiemme i Huset efter Hans Kongel: Majestes Bref: Dat: Kiøbenhavn D: 30. December 1722 Copulations Seddel: Dat: Viborg D 20 Januarii 1723.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 39]
Som det ses, blev parret ikke viet i kirken. For at dette kunne lade sig gøre, skulle der en kongelig tilladelse til, et kongebrev.
Niels og Christine fik mange børn. De fleste ser ud til at have overlevet til voksenalder. Og det kan konstateres at Niels og Christine ser ud til at være flyttet en del, idet børnene døbes både i Gråbrødre sogn og i Viborg søndre sogn.
Det første barn blev født i 1724, og døbes i Søndre sogn:
(1724) Tirsdagen D: 4de Januarii blef Niels Rolds barn døbt af Mag: Johan Højer, holdt over Daaben af Borgmst: Lassøns Kiereste. Kaldet Mouridtz.
Faddere
Peder Sivertsøn - Niels Rolds Søster Anna Marie
Henrich Lassøn
Mogens Lassøn
[Viborg Sønder Sogn, 1718 – 1735 FVD, opslag 111]
Familien Lassen var rigt repræsenteret som faddere: Henrich var Christinas far, Peder Sivertsøn Henrichs svoger, gift med Agnete Cathrine Lassen, Mogens var Henrichs bror. Og borgmesteren var Jocum eller Joachim Lassen, endnu en af Henrichs brødre.
Nedenfor betegnes nogle af fadderne demoisselle, hvilket var ret meget finere end frøken eller datter af en eller anden. Mange af børnene fik specielle navne, f.eks. den næste søn:
(1725) Den 24. August Niels Rolds Barn: Kaldet Mogens Jacob Lassen. Baaren af Demoisselle Maren Harch. Fadderne Knud Kiergaard, Hans Jørgen Krog: Mathias Lassøn og Demoiselle Karen Harch.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 153]
Søstrene Maren og Karen Harch var formodentlig søstre til den Peder Sivertsøn, der er nævnt som fadder ovenfor, idet han var kendt som Peder Sivertsøn Harch.
I vinteren 1726 døde en søn:
(1726) Niels Rolds mindste barn d: 12 Februar. [Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 242]
Det må være sønnen Mogens Jacob Lassen, der her bliver begravet.
Og sidst på foråret same år dør endnu en søn:
(1726) Niels Rolds barn og Søn, nafnlig Mourits, jordet d 29 Maj
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 243]
I 1726 fødes dog endnu en søn:
(1726) D 21 Augustij Niels Rolds barn kaldet Mouritz Henrich. Peder Hacrs Kiereste bar dend. Naaman Harckis Kiereste, Mogens Bøttrup, Jørgen Schaltz, Christen Grøn, Christen Kiergaard.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 155]
I oktober 1726 bliver der udarbejdet en liste over de personer, der ikke har lidt skade ved den store brand. På denne liste findes Niels Mouritsen Rold opført med følgende bemærkning: Nærer sig af liden handel og agter at flytte fra byen. (Fra bogen Viborgs Brand 1726 ag Worsøe og Ørberg)
Som det fremgår nedenfor blev han dog i byen ind til han døde i 1752.
Videre:
(1727) Tirsdag den 2 December blef Niels Rolds Barn døbt af Hr Oluf og kaldet Karen, barnet baer Anders Søfren Søns Hustru, fulte med Mels Hustrui i Graven.
Faddere
Mouritz Høijer
Nahman Harch
Christen Kiærgaard.
[Viborg Sønder Sogn, 1718 – 1735 FVD, opslag 167]
Familien ser ud til at være flyttet, idet denne datter blev døbt i Sønder sogns kirke. Flytningen hænger formodentlig sammen med den store brand i Viborg, der startede den 25. juni 1726, og som lagde halvdelen af byen i ruiner.
Men der returneres dog til Gråbrødre sogn inden den næste søn kommer til verden:
(1729) D 19 October Niels Rolds barn kaldet Jacob, Mathis Gandorfs Kiereste bar dend, Hr Oluf Albertsens Daatter, Juvellerer Meht, Mons Hertzlig, Christen Grøn.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 165]
Christines farbror Hans Lassen, havde været gift med en Marie Gandorf, så også her er (sviger)familien repræsenteres som fadder.
Og endnu en gang i Sønder sogn:
(1731) Onsdag D 19 Dito (December) blef Niels Rolds barn døbt af Hr Jeremias Sander og kaldet Jochum, baaren af Maren Harck
Faddere
Peder Graae - Hr Ernst Samuels Datter
Naaman Steensen
Christen Smid 1ste Lærer Hørere
[Viborg Sønder Sogn, 1718 – 1735 FVD, opslag 228]
Et gæt kunne være at Naaman Steensen var Christines fætter. Hendes far havde en søster, Christina, der var gift med en Steen Thuesøn. Maren Harck var formodentlig datter af Peder Sivertsøn Harck.
Og tilbage til Gråbrødre sogn, hvor den søn, der optræder i slægtstræet døbes. Også han fik et særligt navn:
(1733) D 19 Januar Niels Rolds barn kaldet Mathis Gandorph, Naaman Steensens Hustru, Dorthe hos Lars Nielsens Enche, Søren Vistisen, Niels Simmensen Snædker, Hans Biering, og Hans Billesscous.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 179]
Herefter endnu tre sønner:
(1736) D 7. Maj Niels Rolds Barn kaldet Thomas Capitein Heelous Frue, Catrine Bøstrup, Feilberg, Giorg, og Peder Schals.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 185]
Og
(1738) D 11 Maij Niels Rolds barn, Henrich; Mad Hertzberg og Johan Mehls Kiereste, Just Archtander, Cgr: Grøn, Christen Smed Hører af Latin Skolen.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 189]
Og endelig
(1741) D D 21 Mart: døbt Niels Rolds barn N: Søren Vistisen. Fadd: Niels Høyets Kiereste, Karen Sørensd: Niels Kølsen Handskemager, Thomas Hvidberg, Jens Christensen Handskemager, Her(?) Ortmand.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 192]
Også han døde ung, idet han blev begravet den 7. juni 1741.
Ser man på fadderlisterne ser det ud som om Niels er gledet længere og længere væk fra byens finere lag, hvilket kunne være forbundet med at Lassen klanen efterhånden blev tyndet ud.
Christine døde i 1750:
(1750) D 17 febr Niels Mouritsen Rolds Kiæreste Christine Henrichs Datter Lassen.
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 257]
Niels døde i 1752:
(1752) D 24 febr Niels Rold
[Viborg Gråbrødre, 1685 – 1757 FKVD, opslag 257]
Fra oplysningerne i skiftet kan det udledes at Niels døde den 16. eller 17. februar.
Oplysningerne er afprøvet mod beskrivelsen på følgende hjemmeside: http://www.datalyse.dk/carlhemmingsen/aner1/anne_marie_pedersdatters_aner.htm