Oversigt
Peder Brogaard:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Fødsel: Intet vides
Begravet: 2. april 1773 i Ejsing
Maren Pedersdatter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides
Fødsel: Intet vides
Død: Intet vides
Trolovet 12. maj, viet den 2. juli 1751 i Ejsing
Peders børn i de første ægteskaber: Margrete 1730, Kiersten 1734, Karen 1747
Peder og Marens børn: Peder 1754, Jens 1756, Anne Kierstine 1759, Ingeborg 1761, Magrete 1763, Karen 1766
Peder var fæstebonde i Geddal
Peder er formodentlig fra Geddal, men intet vides med sikkerhed. Der vides ikke, hvornår han er født. Hans far hed formodentlig Peder, selv om det er vanskeligt at udrede forholdene i Geddal. Mange bærer tilnavnet Brogaard. I kirkebogen nævnes ovenikøbet en Peder Pedersen Brogaard, der ret sikkert ikke er ’vores’ Peder. I Geddal findes desuden en Peder Pedersen, der heller ikke er ’vores’ Peder.
Vores Peder var formodentlig gift tre gange, som det vil ses nedenfor.
Maren er Peders tredje kone. Ud over notitsen i kirkebogen ved hendes bryllup med Peder vides intet om hende.
Peder må være blevet gift engang inde 1730, idet kirkebogen noterer fødslen af en datter i 1730.
1730. D 21 Søndag efter Trin Peder Broegaards Barn Magrethe
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 115]
Magrethe døde dog allerede i 1734:
1734. Dom Sexagesima ligprædiken ofver Peder Broegaards Datter Sl: Magrethe Pedersdatter, 3 Aar og 4 Maaneder.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 164]
I 1733 kom der endnu en datter:
1733. 20 p Trin døbt Peder Broergaard af Giedal, en Datter Kiersten.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 116]
Også hun dør ung:
1739. Dom 1 p Trin ligprædiken ofver Peder Broegaards Datter af Giedal. 6 aar gl. [Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 167]
I 1746 bliver Peder gift for anden gang:
1746. D 29 Martij trolovede Peder Broegaard og Maren Jensd:
Dom Miserecord: blev dette parr Copulerede.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 150]
I dette ægteskab ser der ud til kun at komme et barn:
1747. Dom 4 p Trin døbt Peder Broegaard 1 Datter Karen
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 121]
For ingen af de to første koner er der fundet dåbsnotitser i kirkebogen.
Peder og Maren bliver gift i 1751:
1751. Onsdagen d. 12 Maj trolovede Peder Broegaard og Maren Pedersdatter ibid.
Festo Visitat: Mariæ Copulerede.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 153]
Marie Besøgelsesdag, Visitationes Maria, er den 2. juli.
I dette ægteskab kom der i alt seks levende børn, efter to dødfødte:
1752. Dom Sexag Kast Muld paa Ped: Broegaards død-fødde Barn af Giedal.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 171]
Og
1753. Dom 6te p Epiph Kast Muld paa Peder Broegaard B: af Giedal. Som blev død-fød.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 171]
Herefter gik det bedre med de følgende børn:
1754. Dom. 3 p Trin Peder Broegaards Søn af Giedal Peder
NB Fød på St Hans Dag og i Nødsfald hiem-døbt af Jordemoderen Else Bulig
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 123]
Den næste er den søn, der optræder i slægtstræet:
1756. Dom. 9 p Trin døbt Peder Broegaard af Giedal 1 Søn Jens
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 123]
Niende søndag efter trinitatis var den 15. august i 1756.
Herefter
1759. Fastelavns Søndag døbt Peder Broegaard af Giedal en datter Anne Kierstine.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 124]
Og
1761. Fest Mich døbt Peder Broegaard i Giedal 1 Dattter Ingeborg.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 125]
Og
1763. Dom 4 Advent døbt Peder Broegaard 1 Datter Magrete.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 126]
Endelig
1766. Dom 11 p Trin døbt Peder Broegaard af Giedal 1 D: Karen.
Hermed ikke flere børn. Peder ser også ud til at have været aktiv på børnefronten siden 1730.
Peder døde i 1773:
1773. Fer 2. Pasch Kast Muld på Sl: Peder Broegaard af Giedal.
[Ejsing, 1729 FKVD – 1778 FLVD, opslag 178]
Fer 2. Pasch er anden påskedag, der i 1773 var den 2. april
Marens begravelse er ikke fundet. Kun kan vel være flyttet fra sognet efter Peders død. Der kan være nogen tvivl om Peders første to ægteskaber, man kunne forestille sig en anden person med samme navn. Men børnene han fik med Maren Pedersdatter er helt sikkert en del af familien. Tre af børnene optræder som faddere ved dåb af broren Jenses børns dåb, hvor de er benævnt farsøster og farbror. Det drejer sig om Anne Kierstine, Margrete og Peder.
Gården Brogaard i Ejsing sogn har adressen Landtingvej 15, Ejsing