Anders Sørensen(44) og Anne Sørensdatter(45)

Oversigt

Anders Sørensen:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides

Født: Ca. 1739
Begravet: 13. januar 1789 i Voerladegaard

Anne Sørensdatter:
Far: Intet vides
Mor: Intet vides

Født: Ca. 1735
Død: 4. januar 1808 i Voerladegaard

Trolovet 20. april 1772 i Voerladegaard.

Annes børn i hendes første ægteskab: Anders 1764, Søren 1766, Peder 1770

Anders og Annes børn: Søren 1773, Jacob 1776, Morten 1779

Anne Sørensdatter var gift to gange og fik tre sønner i første ægteskab og tre i ægteskabet med Anders Sørensen. Parret var gårdfæstere i Voerladegaard. Anders bliver i forbindelse med begravelsen omtalt som medhjælper i Ladegaard. Formodentlig har han været tilknyttet herregården Voer Ladegaard.


Anders Sørensen

Anders Sørensen blev født ca. 1739, hvor vides ikke, og døde i 1789 i Voerladegaard 50 år gammel.

Anne Sørensdatter

Anne eller Ane Sørensdatter blev født ca. 1735, hvor vides ikke, og døde 1808 i Voerladegaard 73 ¾ år gammel.

Anne var gift to gange, først med en Jacob Andersen, der havde været gift tidligere og havde børn af det første ægteskab.

Forholdene kan som sædvanlig følges i kirkebogen, her for Voerladegaard sogn.

Først Annes bryllup med Jacob Andersen i 1758.

Den 6 november (1758) blev Jacob Andersen af Ladegaard copuleret til Anne Sørensdatter af Dørup. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795, opslag 127]

Dørup er en mindre bebyggelse i Voerladegaard sogn. Det er derfor ikke usandsynlig, at Anne er fra Voerladegaard sogn. Men den første kirkebog starter først i 1744. Det er altså ikke muligt at finde hendes dåb, hvis hun altså var fra Voerladegaard sogn.

Der gik en del tid inden Anne og Jacob fik børn. Den første, der kom i 1764, blev som sædvanlig opkaldet efter farfaren, altså kom han til at hedde Anders:

Fastelavns søndag (4. marts 1764) var til dåben Jacob Andersens barn i Voerladegaard ved navn Anders, båret af Peder Andersens kone i Lillerup. Fadderne Ernst Woethman, Søren Nielsen i Ladegaard, Peder Andersen i Lillerup, Maren Rasmusdatter af Elling og Niels Mortensens kone af Krog. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 96]

Den næste søn, der ankom i 1766, ser ud til at være blevet opkaldet efter morfaren. Han kom altså til at hedde Søren:

Dom: 2pTrinit (2. søndag efter Trinitatis, 8. juni, 1766) var til dåben Jacob Andersens barn i Voerladegaard By, Søren, båret af Oluf Sørensens kone i Ladegaard. Faddere Anders Erichsen, Morten Mortensen, Niels Sørensen af Dørup og Peder Sørensens kone af Ladegaard. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 97]

I 1770 dør en af Jacob Andersens sønner fra det forrige ægteskab:

Festo novi anni (Nytårsdag, 1770) Begrov Peder Jacobsen, Jacob Andersen gårdmands søn i Ladegaard 15 år [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 100]

Den næste søn Anne og Jacob fik, fik derfor samme navn som den døde søn:

Dom: 14pTri (14. søndag efter Trinitatis, 16. september, 1770) var til dåben Jacob Andersens barn, Peder, i Voerladegaard, båret af Anders Lillerups kone. Faddere Peder Mortensen, Jens Smed, Peder Nielsen og Peder Sørensens kone. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 100]

I 1772 døde Jacob Andersen. Voerladegaard kirkebog har Jacobs begravelse:

Den 15. januar (1772) Begrov Sr. Jacob Andersen Sognefoged og medhjælper i Ladegaard, 63 år gammel. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 101]

Anders Sørensen og Anne Sørensdatter

Anne giftede sig igen kort tid efter Jacob Andersens død:

Fer 2da Pasc (2. påskedag, 20. april, 1772): Trolovede Anders Sørensen ungkarl og salig Jacob Andersens enke Anne Sørensdatter i Voerladegaard. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 130]

Også dette ægteskab kastede børn af sig. Anne var jo stadig midt i trediverne. Voerladegaard kirkebog:

1. Dom Palmarum (Palmesøndag, 4. april, 1773) var til dåben Anders Sørensen gårdmands barn i Ladegaard, Søren, båret af Rasmus Jespersen skomagers kone i Skanderborg. Faddere Oluf Sørensen, Søren Nielsen, Peder Nielsen og Peder Sørensens kone. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 102]

Den vi er mest interesseret i, Jacob Andersen, blev døbt i Voerladegaard den 27. maj 1776. Kirkebogen:

2. Fer 2da Pentecost (2. pinsedag, 27. maj, 1776): Til dåben Anders Sørensen gårdmands barn i Ladegaard Jacob båret af Anders Erichsens kone i Dørup. Faddere Jens Jensen, Peder Smid, Peder Mortensen og Søren Nielsens pige Kiersten. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 105]

En sidste søn, Morten, bliver født i 1779:

3. Dom: 24p:T: (24. søndag efter Trinitatis, 14. november,1779) Bapt: Anders Sørensen gårdmands søn i Ladegaard, Morten. Båret af jomfru Hee i Kloster Mølle. Fadderne Oluf Sørensen, Søren Nielsen, Jens Jensen og Oluf Sørensens datter.

Morten er Anders og Annes sidste barn og ved folketælling 1787 ser familien ud som følger [Voerladegaard folketælling 1787, opslag 2]:

Anders Sørensen, Husbonde, 46 år, gift 1ste gang, Bonde og gårdbeboer
Ane Sørensdatter, Madmoder, 50 år, gift 2den Gang
Anders Jacobsen, hendes søn af 1ste ægteskab, 23 år
Søren Andersen, deres barn af hendes sidste ægteskab, 13 år
Jacob Andersen, deres barn af hendes sidste ægteskab, 11 år
Morten Andersen, deres barn af hendes sidste ægteskab, 7 år
Ane Marie Pedersdatter, Tjenestepige, 40 år, ugift

Anders Sørensen døde i 1789, ikke lang tid efter folketællingen, kun 50 år gammel:

Den 13. januar (1789): (begravet) Anders Sørensen: gårdmand, medhjælper i Ladegaard, 50 år. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 117]

Anne Sørensdatter giftede sig ikke igen, hun var nu også blevet 54 år gammel. Ved folketællingen i 1801 ser hun ikke ud til at opholde sig i Voerladegaard sogn. Da hun dør i 1808, er hun dog tilbage i sognet:

Den 4de januar (1808) døde Søren Andersens moder, enken Ane Sørensdatter, i Voerladegaard, 73 3/4 år gammel og blev begravet den 9de do. [Voerladegaard kirkebog 1744-1795 opslag 55]

Anne har åbenbart været på aftægt hos sin søn, der, som forældrene, ser ud til at have slået sig ned i Voerladegaard.