====== Ander Christensen Ilvad (36) og Karen Nielsdatter (37) ======
~~NOTOC~~
**Oversigt**\\
Ander Christensen Ilvad:\\
Far: [[alle:senius:72-73|Christen Ilvad (?- ?)]]\\
Mor: Intet vides\\
Døbt: Døbt den 29. juli 1708 i Bøvling\\
Begravet. 15. februar 1781 i Bøvling
Karen Nielsdatter:\\
Far: Intet vides\\
Mor: Intet vides\\
Født ca. 1711, formodentlig ikke i Bøvling\\
Begravet 10. januar 1799 i Bøvling.
Vielse ikke kendt\\
Fæstebonde på gården Ilvad, der i dag har adressen Fårevej 118, Bøvlingbjerg
Børn: Maren 1738, Maria 1744, Christen 1745, Anne 1746, Karen 1748, Mette 1752, [[alle:senius:18-19|Niels 1755]]\\
===== Anders Christensen =====
Anders blev født i Bøvling og døbt i Bøvling kirke i 1708:
1708. Christen Jilvads Søn Anders Dom 8 post Trin: Mette Apolones Datter af Gadkiær bar ham, F: Peder Gadkiær, Jens ibid, Grafvers Vilfening?, Maren Gadkiær, Mette Johandses D.\\
[Bøvling, 1690 – 1801 FK, opslag 17]
===== Karen Nielsdatter =====
Om Karen kendes kun hendes begravelsesnotits i Bøvling kirkebog, hvoraf det kan udledes, at hun blev født ca. 1711. Hendes dåb er ikke fundet i Bøvling kirkebog, så hun stammede formodentlig ikke fra Bøvling.
===== Anders og Karen =====
Hvor og hvornår Anders og Karen blev gift har det ikke været muligt at finde ud af. Det, der vides om deres børn, stammer fra kirkebogens lister over konfirmerede.
Børnenes konfirmation er som følger:
1755: Anders Jilvads Datter Maren Opslag 80\\
1761: Anders Jilvads Datter Maria Opslag 82\\
1762: Anders Jilvads Søn Christen Opslag 82\\
1763: Anders Jilvads Datter Anne Opslag 83\\
1765: Anders Jilvads Datter Karen Opslag 83\\
1769: Anders Jilvads Datter Mette Opslag 85\\
1772: Anders Jilvads Søn Niels Opslag 86\\
Opslag henviser til kirkebogen Bøvling 1690 – 1801 FK
Antage at børnene blev konfirmeret, når de var 17 år, fremkommer aldrene vist i oversigten ovenfor.
Sønnen Niels er den der optræder i familietræet.
Anders dør i 1781:
1781 den 15. Febr Anders Jilvad begravet Ætat 72\\
[Bøvling, 1761 FKVD – 1800 FKVD, opslag 35]
Da Anders, som det ses, var 72 år, da han blev begravet, må han være født ca. 1709.
Sønnen Christen overtager gården, hvilket ses af folketællingen i 1787:
Chresten Andersen, Mand, 40, Bonde og Gaardbeboer\\
Else Kirstine Chrestensdatter, Kone, 40\\
Anders Chrestensen, Søn, 12\\
Peder Chrestensen, Søn, 4\\
Karen Chrestensdatter, Datter, 15\\
Johanne Chrestensdatter, Datter, 1\\
Her kan det undre at Karen ikke optræder. Hun har derfor formodentlig haft ophold hos et af hendes øvrige børn.
Karen blev begravet i 1799
1799. D 10 Jan 1799 blev Karen Nielsdatter Ilvad begravet med cerem: 88 Aar gammel.\\
[Bøvling, 1761 FKVD – 1800 FKVD, opslag 85]
Præsten i Bøvling noterede om personer blev begravet med ceremoni, formodentlig en form for ligprædiken. Karen blev, som det ses, begravet med ceremoni, hvilket ikke var tilfældet for de fleste.
Og Karen må være født ca. 1711.
===== Ilvad =====
Ilvad, eller som det staves i kirkebogen, Jilvad er navnet på en gård i Bøvling sogn. Gården har i dag adressen Fårevej 118.
I bogen Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder er gården Ilvad beskrevet på følgende måde
Jlvad, 1 Gaard og 1 Bolsted. Nævnes 1596 og har Navn af et Vadested, der endnu 1766 var norden derfor i Rysensten Bæk, hvilken Bæk oprindelig maa have heddet Jl, et ikke ualmindeligt Navn paa et Vandløb. Navnet udtales med langt i.
Realregistret for Skodborg og Vandfuld Herreder angiver ejendommens hartkorn til 2 tønder 2 skæpper 1 fjerdingkar 1 ¼ album. Matrikelkortet fra 1818 angiver ejendommens areal til 992.370 kvadratalen, svarende til 70 tønderland eller 39 hektar.