Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- alle:senius:22-23 [2021/04/28 13:38]
jlk [break 2]
+++ alle:senius:22-23 [2021/04/28 13:56] (current)
jlk [Jens Pedersen (22) og Ide Jensdatter (23)]
@@ Line 1: / Line 1: @@
-====== Jens Pedersen (22) og Ide Jensdatter (23) ======
+====== Jens Pedersen (22) og Ide Margrethe Jensdatter (23) ======
 ~~NOTOC~~
 **Oversigt**\\
@@ Line 12: / Line 12: @@
 <WRAP column half>
 Ide Jensdatterr:\\
-Far: [[alle:senius:22-23|Jens Jensen Sønder Børring  (1723 - 1798)]]\\
+Far: [[alle:senius:46-47|Jens Jensen Sønder Børring  (1723 - 1798)]]\\
-Mor: [[alle:senius:22-23|NN  (1720- 1756)]]\\
+Mor: [[alle:senius:46-47|NN  (1720- 1756)]]\\
 Døbt: 29. april 1752 3? i Fabjerg\\
@@ Line 39: / Line 39: @@
 ===== Ide Margrethe Jensdatter =====
-Ida Jensdatter var også fra Fabjerg. Hun blev født i 1753:
+Ida Margrethe Jensdatter var også fra Fabjerg. Hun blev født i 1753:
 <WRAP indent>
 de April 1752 Jens Sønderbørrings barn, kaldet Ide Magrethe, Jens Heedes hustru bar det, Jens Heede, Niels Saumand og søster, Niels Dalls datter Anna, og Anders Agergaard vare Faddere.\\
@@ Line 73: / Line 73: @@
 Den 17. søndag efter Trinitatis i 1782 var den 28 juli.\\
 Forloverne ses at være deres forældre.\\
-De flyttede ind på gården Sønderby, der i dag har adressen Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig. Klosterhedes skovriderbolig ligger nu på stedet.\\
+De flyttede ind på gården Sønderby, der i dag har adressen Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig. Klosterhedes skovriderbolig ligger nu på stedet. Se nederst mere om gården Synderby og hedelandbrug.\\
 Jens og Ide Margrethe fik deres første barn i 1783:
@@ Line 87: / Line 88: @@
 </WRAP>
 . søndag efter Trinitatis i 1785 er den 8. maj.
-===== break 1 =====
 Ved folketællingen i februar 1787 er der nu følgende beboere på gården Sønderby:
 <WRAP indent>
-Sønderbye
+Sønderbye\\
 Jens Pedersen, Mad Fader, 40 aar, Bonde og Gaardbeboer\\
 Ide Jensdatter, Mad Moder, 35 aar\\
@@ Line 123: / Line 124: @@
-===== break 2 =====
 Det næste barn, født i 1793, var en dreng, der som den tidligere fik navnet Peder:
@@ Line 154: / Line 155: @@
 Det ser ud som om, Ide Magrethe er blevet som ejer af gården ind til sin død.
 ===== Sønderby =====
+I bogen //Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder// findes følgende beskrivelse af gården Sønderby:
+<WRAP indent>
+Sønderby, 1 Gaard, der er købt af Staten til Skovdyrkning, Var 1683 en Gaard, men var i Middelalderen flere. Saaledes skødede Peder Krabbe 1429 til Skt . Hans Kloster i Viborg en Mølle i Sønderby, kaldes Fabjerg Mølle, en bygget Gaard liggende hos Møllen i Sønderby og 5 øde Gaardsteder i samme By; disse 5 øde Gaarde ere aldrig siden blevne opførte og deres Mark er groet i Hede. 1461 toges Tingsvidne, at de havde ligget til een Gaard.
+</WRAP>
+Gården Sønderby havde matrikel nr. 45 af Dal Anneksgaard. Hartkornsansættelsen var 3 tønder 2 ¼ album, altså en ikke alt for god gård. På matrikelkortet fra 1818 oplyses at gårdens areal er 3.215.200 kvadratalen, svarende til 229 tønderland eller 126 hektar. Langt den største del af ejendommen var hede. Den dyrkede del lå langs med Flynder å, og udgjorde højest en tredjedel af arealet. Adressen er nu Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig. Gården er opslugt af Klosterhede Plantage.\\
+Med en gård af denne størrelse kan det undre, at der ikke var tjenestefolk på gården. Forklaringen er måske, som forklaret på hjemmesiden [[https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/klosterheden/historie/]]\\
+<WRAP indent>
+**Hedebønderne**\\
+De lette sandjorde var med 1700-tallets teknologi ikke egnet til at give udbytte år efter år. Jorden blev dyrket i fire-seks år, hvorefter den skulle hvile i en længere årrække for igen at samle næring. Derfor var det nødvendigt med store arealer for at kunne sikre en høst hvert år. Både heden og de hvilende jorder blev benyttet til græsningsarealer. Markerne og de vigtige engarealer langs åen skulle først og fremmest sikre foder til kvæget. Kvæget var hedebondens mest sikre udbytte. De mere usikre kornafgrøder kom i anden række.
+Hedebønderne pløjede eller brød den hårde jord. Herefter satte de ild til lyngtørven, hvilket var med til at give jorden næring. Når jorden havde været overladt til sig selv og samlet næring over en længere årrække, kunne hele processen begynde forfra.
+Når dyrkningen ophørte, voksede der græs og senere lyng på marken. Derfor blev de hvilende marker brugt til græsning. I 1700-tallet begyndte bønderne at bruge afgrøder som kløver og rajgræs til at forbedre jorden.
+En anden indtægtskilde for nogle at bønderne i området omkring Klosterheden var Kjærgaard Mølle. Midt i 1700-tallet kom møllen på bondehænder, og de nye ejere installerede nye kværne og et grubbeværk til grynfremstilling. I slutningen af 1800-tallet var der tilknyttet en købmandsforretning, en smedje og et bageri til møllen. Men vandmøllernes tid var ved at rinde ud, og da møllebygningen nedbrændte i 1913, blev den ikke genopført.
+</WRAP>