Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- alle:senius:22-23 [2021/04/28 13:09]
jlk [Ide Margrethe Jensdatter]
+++ alle:senius:22-23 [2021/04/28 13:56] (current)
jlk [Jens Pedersen (22) og Ide Jensdatter (23)]
@@ Line 1: / Line 1: @@
-====== Jens Pedersen (22) og Ide Jensdatter (23) ======
+====== Jens Pedersen (22) og Ide Margrethe Jensdatter (23) ======
 ~~NOTOC~~
 **Oversigt**\\
@@ Line 12: / Line 12: @@
 <WRAP column half>
 Ide Jensdatterr:\\
-Far: [[alle:senius:22-23|Jens Jensen Sønder Børring  (1723 - 1798)]]\\
+Far: [[alle:senius:46-47|Jens Jensen Sønder Børring  (1723 - 1798)]]\\
-Mor: [[alle:senius:22-23|NN  (1720- 1756)]]\\
+Mor: [[alle:senius:46-47|NN  (1720- 1756)]]\\
 Døbt: 29. april 1752 3? i Fabjerg\\
@@ Line 39: / Line 39: @@
 ===== Ide Margrethe Jensdatter =====
-Ida Jensdatter var også fra Fabjerg. Hun blev født i 1753:
+Ida Margrethe Jensdatter var også fra Fabjerg. Hun blev født i 1753:
 <WRAP indent>
 de April 1752 Jens Sønderbørrings barn, kaldet Ide Magrethe, Jens Heedes hustru bar det, Jens Heede, Niels Saumand og søster, Niels Dalls datter Anna, og Anders Agergaard vare Faddere.\\
@@ Line 63: / Line 63: @@
 Jens Børring, og hans kone som bærer barnet, må være Ide Margrethe forældre.\\
 På trods af at hun havde fået et barn uden for ægteskab, blev hun godt gift.
+===== Jens Pedersen og Ide Margrethe Jensdatter =====
+Jens og Ide Margrethe blev viet i Fabjerg kirke i 1782:
+<WRAP indent>
+Dominica 17 p Trin: Jens Pedersen Synderbye og Ide Magrethe Børring trolovede; Deres Forlovere vare Jens Børring og Peder Synderbye.
+de Oct copulerede.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 12]
+</WRAP>
+Den 17. søndag efter Trinitatis i 1782 var den 28 juli.\\
+Forloverne ses at være deres forældre.\\
+De flyttede ind på gården Sønderby, der i dag har adressen Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig. Klosterhedes skovriderbolig ligger nu på stedet. Se nederst mere om gården Synderby og hedelandbrug.\\
+Jens og Ide Margrethe fik deres første barn i 1783:
+<WRAP indent>
+Dom 11 post Trinit blev Jens Sønderbyes og Ide Margrethe deres datter Kiersten hennes Daab publiceret, den som bar Barnet var Hans Aggergaards Kone Navnlig Anne Pedersdatter.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 197]
+</WRAP>
+. søndag efter Trinitatis i 1783 var den 6. juli. Anne Pedersdatter var Jenses søster.\\
+Det næste barn, også en pige, kom i 1785:
+<WRAP indent>
+Dom: 6 post Trinit Jens Pedersen og Ide Margrethe Jensdatter af Sønderbye, deres Barn til Daaben og givet det Navn Sara, frembaaren af Kynde Møllers Kone Anne Kierstine af Fabierg etc.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 201]
+</WRAP>
+. søndag efter Trinitatis i 1785 er den 8. maj.
+Ved folketællingen i februar 1787 er der nu følgende beboere på gården Sønderby:
+<WRAP indent>
+Sønderbye\\
+Jens Pedersen, Mad Fader, 40 aar, Bonde og Gaardbeboer\\
+Ide Jensdatter, Mad Moder, 35 aar\\
+Kiersten Jensdatter, ægte, 4 aar\\
+Sara Jensdatter, idem, 2 aar\\
+Karen Jensdatter, 25 aar\\
+Niels Pederen, 15 aar\\
+[Fabjerg, 1787, opslag 4]
+</WRAP>
+Jens og Ide angives at være i første ægteskab.\\
+Det næste barn, i 1787, er en pige.
+<WRAP indent>
+Dom: 20 post Trinit Jens Pedersen og Ide Margrethe Jensdatter af Sønderbye, deres Barn til Daaben kaldet Anne Kierstine, frembaaren af Jens Sønder Børrings Kone Else Maria etc.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 208]
+</WRAP>
+. søndag efter Trinitatis var den 21. oktober i 1787.\\
+Else Maria, Jens Sønder Børrings kone, er hans anden kone, og ikke mor til Ide Margrethe.\\
+I 1790 får Jens og Ide en dreng, der selvfølgelig opkaldes efter Jenses far:
+<WRAP indent>
+Dom oculi Jens Pedersen Sønderbye og Ide Margrethe Jensdatter, deres barn til Daaben og givet det navn Peder. Frembaaren af Hans Aggergaards Kone Navnlig Anne Pedersdatter etc.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 216]
+</WRAP>
+Dom: Oculi er tredje søndag i Fasten, som i 1790 var den 7. marts i 1790. I kirkebogen er indførelsen om Peders dåb streget over. Præsten stregede de børns dåb over, der døde kort efter dåben, hvilket også gjaldt for den nyfødte Peder, der blev begravet 6. søndag efter påske kun 15 uger gammel. [Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 359]\\
+De næste barn var en pige, der blev født i 1791:
+<WRAP indent>
+Dom 5 p Pasckat Jens Pedersen Synderbye og Ide Margrethe Jensdatter deres Barn til Daaben og givet det Navn Mariane, frenbaaren af Peder Ørses Kone Navnlig Birthe Larsdatter etc.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 220]
+</WRAP>
+Dom 5 p Pasckat er 5. søndag efter påske, som i 1791 var den 29. maj. \\
+Det næste barn, født i 1793, var en dreng, der som den tidligere fik navnet Peder:
+<WRAP indent>
+Dom 5 post Paskat Jens Pedersen Sønderbye og Ide Margrethe Jensdatter deres Barn til Daaben og givet det Navn Peder, frembaaren af Hans Aggergaards Kone Anne Pedersdatter etc.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 228]
+</WRAP>
+Også denne dåbshandling er streget over i kirkebogen. Han blev da også begravet 3. søndag efter påske i 1794, ¾ år gammel. [Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 363]\\
+I 1795 får de endnu en datter:
+<WRAP indent>
+Dom i p Trinit Jens Sønderbye og Ide Margrethe Jensdatter deres Barn til Daaben, og givet det Navn Karen Margrethe, frembaaren af Rasmus Slagters Kone af Fabierg Navnlig Karen Sørensdatter.\\
+[Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 237]
+</WRAP>
+Første søndag efter Trinitatis var i 1795 den 7. juni.\\
+Jens og Ide Margrethe får ikke flere børn, ud over fem døtre de har. Ved folketællingen i 1801 er der følgende beboere på Sønderby:
+<WRAP indent>
+Jens Pedersen	, Mand, 54 aar, Bonde og Gaardbruger\\
+Ide Magrethe Jensdatter, Hustru, 48 aar\\
+Kiersten Jensdatter	, Datter 18 aar\\
+Sara ---	, Datter, 15 aar\\
+Anne Kierstine	, Datter, 14 aar\\
+Mariane	, Datter, 10 aar\\
+Karen Magrethe	, Datter, 6 aar\\
+[Fabjerg, 1801, opslag 13]
+</WRAP>
+Jens dør i 1808 og bliver begravet den 12. maj, 56 år gammel. [Fabjerg, 1744 FKVD – 1816 FKVD, opslag 375]\\
+Ide Magrete døde i 1819. Kirkebogen har følgende:
+Død 15. maj 1819, begravet 22. maj Ide Magrethe, Gaard Kone, Sønderbye.
+[Fabjerg, 1815 FKVDJTA – 1823 FKVDJTA]
+Det ser ud som om, Ide Magrethe er blevet som ejer af gården ind til sin død.
+===== Sønderby =====
+I bogen //Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder// findes følgende beskrivelse af gården Sønderby:
+<WRAP indent>
+Sønderby, 1 Gaard, der er købt af Staten til Skovdyrkning, Var 1683 en Gaard, men var i Middelalderen flere. Saaledes skødede Peder Krabbe 1429 til Skt . Hans Kloster i Viborg en Mølle i Sønderby, kaldes Fabjerg Mølle, en bygget Gaard liggende hos Møllen i Sønderby og 5 øde Gaardsteder i samme By; disse 5 øde Gaarde ere aldrig siden blevne opførte og deres Mark er groet i Hede. 1461 toges Tingsvidne, at de havde ligget til een Gaard.
+</WRAP>
+Gården Sønderby havde matrikel nr. 45 af Dal Anneksgaard. Hartkornsansættelsen var 3 tønder 2 ¼ album, altså en ikke alt for god gård. På matrikelkortet fra 1818 oplyses at gårdens areal er 3.215.200 kvadratalen, svarende til 229 tønderland eller 126 hektar. Langt den største del af ejendommen var hede. Den dyrkede del lå langs med Flynder å, og udgjorde højest en tredjedel af arealet. Adressen er nu Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig. Gården er opslugt af Klosterhede Plantage.\\
+Med en gård af denne størrelse kan det undre, at der ikke var tjenestefolk på gården. Forklaringen er måske, som forklaret på hjemmesiden [[https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/klosterheden/historie/]]\\
+<WRAP indent>
+**Hedebønderne**\\
+De lette sandjorde var med 1700-tallets teknologi ikke egnet til at give udbytte år efter år. Jorden blev dyrket i fire-seks år, hvorefter den skulle hvile i en længere årrække for igen at samle næring. Derfor var det nødvendigt med store arealer for at kunne sikre en høst hvert år. Både heden og de hvilende jorder blev benyttet til græsningsarealer. Markerne og de vigtige engarealer langs åen skulle først og fremmest sikre foder til kvæget. Kvæget var hedebondens mest sikre udbytte. De mere usikre kornafgrøder kom i anden række.
+Hedebønderne pløjede eller brød den hårde jord. Herefter satte de ild til lyngtørven, hvilket var med til at give jorden næring. Når jorden havde været overladt til sig selv og samlet næring over en længere årrække, kunne hele processen begynde forfra.
+Når dyrkningen ophørte, voksede der græs og senere lyng på marken. Derfor blev de hvilende marker brugt til græsning. I 1700-tallet begyndte bønderne at bruge afgrøder som kløver og rajgræs til at forbedre jorden.
+En anden indtægtskilde for nogle at bønderne i området omkring Klosterheden var Kjærgaard Mølle. Midt i 1700-tallet kom møllen på bondehænder, og de nye ejere installerede nye kværne og et grubbeværk til grynfremstilling. I slutningen af 1800-tallet var der tilknyttet en købmandsforretning, en smedje og et bageri til møllen. Men vandmøllernes tid var ved at rinde ud, og da møllebygningen nedbrændte i 1913, blev den ikke genopført.
+</WRAP>