Differences
This shows you the differences between two versions of the page.
Both sides previous revision Previous revision Next revision | Previous revision | ||
alle:mariesorensen:4-5 [2021/05/20 13:30] jlk [Break] |
alle:mariesorensen:4-5 [2021/06/02 09:47] (current) jlk [Søren Jensen(4) og Ane Jensdatter (5)] |
||
---|---|---|---|
Line 4: | Line 4: | ||
<WRAP column half> | <WRAP column half> | ||
Søren Jensen:\\ | Søren Jensen:\\ | ||
- | Far: Jens Sørensen Thorsø | + | Far: [[alle: |
- | Mor: Ane Sørensdatter | + | Mor: [[alle: |
Født: 14. april 1808 i Thorsø\\ | Født: 14. april 1808 i Thorsø\\ | ||
Line 12: | Line 12: | ||
<WRAP column half> | <WRAP column half> | ||
Ane Jensdatter: | Ane Jensdatter: | ||
- | Far: Jens Mikkelsen | + | Far: [[alle: |
- | Mor: Maren Jacobsdatter (1798- 1880)]]\\ | + | Mor: [[alle: |
Født: 7. oktober 1827 i Hårby, Veng sogn\\ | Født: 7. oktober 1827 i Hårby, Veng sogn\\ | ||
Line 20: | Line 20: | ||
Gift: 3. juni 1851 Søby kirke | Gift: 3. juni 1851 Søby kirke | ||
- | [[alle: | + | Børn i Sørens første ægteskab: Søren 1838, Ane 1840, Hans 1848. |
+ | |||
+ | Søren og Anes børn: | ||
Alle med efternavnet Sørensen. | Alle med efternavnet Sørensen. | ||
- | Søren Jensen og Ane Jensdatter var begge gift to gange. Søren havde to børn i sit første ægteskab, | + | Søren Jensen og Ane Jensdatter var begge gift to gange. Søren havde tre børn i sit første ægteskab, |
I kirkebøger og folketællinger går Søren Jensen under betegnelsen husmand og hjulmand. Enkelte gange er der tilføjet karetmager, som oftest i parentes, og et par gange betegnes han vognfabrikant. Man kunne gætte på, at Søren har yndet at kalde sig karetmager, der nok er lidt finere end hjulmand. At være husmand var midt i attenhundredetallet nødvendigt for selv at kunne dyrke det nødvendige til livets opretholdelse, | I kirkebøger og folketællinger går Søren Jensen under betegnelsen husmand og hjulmand. Enkelte gange er der tilføjet karetmager, som oftest i parentes, og et par gange betegnes han vognfabrikant. Man kunne gætte på, at Søren har yndet at kalde sig karetmager, der nok er lidt finere end hjulmand. At være husmand var midt i attenhundredetallet nødvendigt for selv at kunne dyrke det nødvendige til livets opretholdelse, | ||
Line 109: | Line 111: | ||
Søren Schjøt blev deres sidste barn. På et tidspunkt mellem 1870 og 1878, hvor Søren dør, flytter han og Ane til Skannerup Mark. | Søren Schjøt blev deres sidste barn. På et tidspunkt mellem 1870 og 1878, hvor Søren dør, flytter han og Ane til Skannerup Mark. | ||
- | Søren Jensen døde den 23. december 1878 og blev begravet den 10. december på Skannerup kirkegård. Han blev 70 år gammel. Kirkebogen oplyser: | + | Søren Jensen døde den 3. december 1878 og blev begravet den 10. december på Skannerup kirkegård. Han blev 70 år gammel. Kirkebogen oplyser: |
<WRAP indent> | <WRAP indent> | ||
Søren Jensen (Thorsø), død 3. december 1878, begravet den 11. december. Søren var Indsidder og Hjulmager på Skannerup Mark. Søn af Indsidder Jens Sørensen og født i Thorsø sogn. [Skannerup kirkebog 1862 – 1880, opslag 182] | Søren Jensen (Thorsø), død 3. december 1878, begravet den 11. december. Søren var Indsidder og Hjulmager på Skannerup Mark. Søn af Indsidder Jens Sørensen og født i Thorsø sogn. [Skannerup kirkebog 1862 – 1880, opslag 182] | ||
Line 115: | Line 117: | ||
===== Ane Jensdatter efter Søren Jensens død ===== | ===== Ane Jensdatter efter Søren Jensens død ===== | ||
+ | Ane Jensdatter giftede sig igen den 11. juli 1882. Hennes nye ægtemand var enkemand Søren Andersen med tilnavnet Fisker der ved brylluppet var 55 år gammel. I kirkebogen angives Ane som Ane Thorsø, født Jensdatter, også hun 55 år gammel. I forbindelse med brylluppet er der noteret i kirkebogen, at der foreligger skifteretsattest dateret 25. maj. Hun har ikke kunnet gifte sig igen, før der var foretaget skifte med børnene. [Skannerup kirkebog 1880 – 1891, opslag 62] | ||
+ | |||
+ | Søren Andersen dør i 1892. Hvor Ane har opholdt sig fra han dør til hun kommer på asyl i Randers vides ikke. Det vides heller ikke, hvorfor hun blev begravet i Spentrup. Man kan gætte på, at et af børnene boede i Spentrup, og at hun havde boet der, inden hun kom på asylet i Randers. Sønnen Søren Schjøt Sørensen vides at have boet i Randers. | ||
+ | |||
+ | Ane Jensdatter døde den 20. juni 1909 og blev begravet i Spentrup i Randers amt. Hun blev 82 år gammel. Kirkebogen har følgende: | ||
+ | <WRAP indent> | ||
+ | Ane Andersen født Jensdatter, død den 20. juni 1909. Enke af Randers Alderdomsasyl i Randres købstad, født i Vinge sogn, Skanderborg amt den 7. oktober 1826. Den afdøde var enke efter arbejdsmand Søren Andersen (Fisker), der døde i Skannerup, Gjern herred. [Spentrup kirkebog 1902 – 1914, opslag 159] | ||
+ | </ | ||
+ | Her må konstateres at fødselsår ikke er rigtig. Det er dog ikke tvivl om at det er den rigtige Ane Jensdatter, der her er tale om. | ||